Grejtest Vore Artikler Midibutikken Web TV Computer Musik Musik Forhandler Opslagstavle Til Forsiden Klassisk Hjørne Plakatsøjlen Historien Bag Hall of Fame CD Anmeldelser Produkt Info


Præsenterer dig for

Drengepigtrådsgruppe dannet af

Torben Lundgreen, (lead-vo, lead-g)
Jørgen Lundgreen (lead-vo, rhythm-g) sammen med deres fætter
Poul Petersen (dm).

Debuterede ved talentkonkurrence afholdt af Pingklubben i 1960 i en alder af kun 10, 9 og 12 år. Vakte opmærksomhed p.g.a. alderen, hvilket gav dem engagementer, bl.a. på Københavnerkroen i en måned og i de svenske folkeparker i 1961-62, hvor især teenagepigerne faldt for gruppens drengede uskyld. Fik plade-kontrakt med Karusell i 1963, og udsendte samme år (1). Blev i Sverige lanceret af den svenske piratradio »Radio Syd«, som på rekordtid startede et fanhysteri og idoldyrkelse uden lige. Plade-gennembrud i Sverige med (3), som var starten på en lang række selvkomponerede numre af Lundgreen-brødrene, som især hentede inspiration fra The Beatles, Billy J. Kramer & the Dakotas og amerikanske garagerock-grupper som The Knickerbockers. LP-debuterede medio 1965 med (23), der var den første danske rock-LP udelukkende med egne kompositioner. Gruppen havde i 1965-67 aktiv fanklub med bladet »Lolli-Posten«. I september 1966 erstattedes Petersen af

Henrik Lund (dm) (ex-Stoke Sect).

Gruppen fik egentlig dansk gennembrud med (16), som efterfulgtes af en række successer i 1967-68 (Sussy Moore lignede imidlertid Tim Hardin-sangen The lady came from Baltimore mere, end godt var. Den copyrightsag endte i frivilligt forlig i al stilhed). I 1967 indspillede den engelske gruppe Shiralee en version af Lundgreen-brødrenes 1965-hit »I'll stay by your side«. Lollipops opløstes i 1971 p.g.a. dalende succes og uddannelse. Lollipops benyttede på såvel plade-indspilninger som live forskellige bassister bl.a.

Stig Kreutzfeldt
Hans Bandman.

Lollipops blev gendannet i marts 1973 i forbindelse med optræden i Cirkus Revyen. Fik i 70'erne fornyet succes med en lang række dansk-sprogede hits bl.a. »Ung Kærlighed« og »Lorna«. I starten af 1977 forlod Lund gruppen, og Lundgreen brødrene har siden videreført Lollipops med forskellige backingmusikere. Har i 80'erne bl.a. deltaget i Dansk Musik Grand Prix i 1980 (»Nu er det Morgen«), 1984 (»60'erne«) og i 1987 (»Helt normal«), uden at opnå topplaceringer. Musikken har i 70'erne og 80'erne været bibeskæftigelse for Lundgreen-brødrene, som bl.a. har levet af de københavnske tøjforretninger »Lollipop Tøj«, som de købte for pengene fra de hysteriske Lollipops-år i tresserne. Torben Lundgreen er stadig involveret i tøjbranchen og Jørgen Lundgreen har arbejdet som kunstmaler med eget galleri.
I 1989 forsøgte de at få et decideret comeback med fast band som The New Lollipops med besætningen

Torben og Jørgen Lundgreen (vo)
Kim Gutman (lead-g)
Søren Berlev (dm) (ex-Gasolin)
Chris Paulsen (el-b) (ex-Squares)
Birdie Hurns (el-g).

De indspillede en mindre succesfuld engelsk-sproget LP og deltog bl.a. ved svensk tv's nytårsgalla med nostalgiske navne ved årsskiftet til 1990. Samarbejdet varede kort, og siden har Lundgreen brødrene kun optrådt ved enkelte lejligheder.

Bryggeren fra Fortalte

Grejtest Vore Artikler Midibutikken Web TV Computer Musik Musik Forhandler Opslagstavle Til Forsiden Klassisk Hjørne Plakatsøjlen Historien Bag Hall of Fame CD Anmeldelser Produkt Info
[mange] [mange]