Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. I

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)

Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

[Tab. I]

Vor Frue Kirke (ecclesia beatæ Mariæ Virginis) er den første af de kjøbenhavnske Kirker, hvis Tilværelse kan bevises af sikre Dokumenter, og da navnlig ved et Brev, Absalon udstedte som Ærkebiskop (altsaa mellem 1177 og 1201), og hvorved han stadfæstede en Forening, der var indgaaet mellem de kjøbenhavnske Sognemænd og deres Præst angaaende Tienden. Brevet lyder:

Absolon Dei gratia Archiepiscopus Lundensis, Sveciæ Primas, apostolicæ sedis Legalus, universis comparochianis de Haffnis salutem et dilectionem palernam. Relatu palris vestri spirilualis et pasloris Eski11i videlicet percepimus unanimi consensu et pia devotione, tertiam parlem vestræ decimæ de annona vos omnes contulisse ecclesiæ beatæ Mariæ ad constructionem et decorem domus Dei. Ne igitur a voto pielatis et bono proposito cuiquam resilire liceat, hane paginam sigillo nostro corroboramus præcipientes, quatentis de cætero nullus vestrum decimam prædictam subtrahere præsumat, nisi præelegeril a catholica communione privari. Valete 1).

__________

1) Dette Brev findes indtaget i et Notarialinstrument, der udstedtes 1473 angaaende en Dom, som fældedes "in synodo hyemali" i Roskilde til Afgjørelse af en Strid mellem S. Klemens Kirkes [ fortsat side 8 ] Værger og Kapitlet ved Frue Kirke om Korntienden, og som findes trykt i Pont. Orig. Hafn. S. 154-56. Men Brevet er her, som allerede Abr. Kall bemærker (Suhms Hist, af Danmark IX, 601), "meget vildsomt indrykket", og synes, hvorledes man saa vender det, at indeholde uopløselige Modsigelser med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvem der har fremkaldt den i Brevet omtalte Tiendeforening, og til hvilken Tid den er stadfæstet. I Indledningen til Dommen hedder det nemlig, at Kannikerne fremlagde "quoddam antiquum privilegium" beseglet af Ærkebiskop Absalon, "super confirmatione donationis dictæ tertiæ decimæ annonæ, factæ per Reverendum Patrem Dominum Eschillum bonæ memoriæ quonda m Episcopum Roskildensem, cum et ex unanimi consensu omnium et singulorum Parochianorum, ut in præallegato privilegio confirmationis plenius continetur, cujus tenor sequitur, et est talis"; og nu indføres det ovenfor meddelte Brev, men efter det følger en som det synes ny Bekræftelse af Foreningen, dateret (hos Pontopp. anf. St.) Haffn. Ao. Dn. MCL. quinto, XVI Kal. Decb., og derefter endnu en anden dat. Haffn. Ao. Dn. MCLXXX septimo, IX Kal. Maji. - Hvad nu først det angaar, at den senere som Ærkebisp noksom bekjendte Eskil som Biskop i Roskilde (hvilket han var 1134-37) skulde have tilvejebragt Tiendeforeningen, da vilde det være et meget vigtigt Faktum i V. Frue Kirkes (og i hele Kjøbenhavns) Historie, da Kirkens bevislige Tilværelse derved rykkedes en rum Tid tilbage før K. Valdemars Gave til Absalon; men i selve den ovenfor meddelte Stadfæstelse, paa hvilken dog denne indledende Efterretning naturligt maatte støtte sig, omtales ikke Biskop Eskil, men en Præst af samme Navn, som den, der havde meddelt Efterretning om (og formodentlig ogsaa havde tilvejebragt) Foreningen. Det bliver derfor rimeligt at antage, at Biskop Eskil intet har haft med Sagen at gjøre, men at man 1473 har forvexlet den mindre bekjendte Præst Eskil med hans berømte Navne. - Hvad de to Aarstal angaar, da skulde efter den almindelige Mening det første indeholde Datum for Absalons ovenfor meddelte Brev, men uden Hensyn til at det synes at henhøre til en fornyet Stadfæstelse, vilde dette Aar (1155) passe meget daarligt til Absalon, thi dengang var han ikke Ærkebisp, ja ikke engang Biskop, hvilket han først blev 1158. Udgiverne af Reg. Dipl. have derfor antaget det for en Fejlskrift for 1185, og det følgende Aarstal som hørende til en Fornyelse af Tiendeforening. Men udentvivl stamme begge disse Aar fra en urigtig historisk Konjektur af Pontoppidan; det originale Notarialinstrument haves ikke mere, men i Gehejmearkivets [ fortsat side 9 ] haandskrevne Diplomatarium findes tre Afskrifter, af hvilke den ældste er fra 17de Aarh., i dem alle tre er Aarstallene ikke 1155 og 1187 men 1255 og 1287 (disse tre Afskrifter maa dog rettest kun anses for ett Vidne, da de yngre vistnok ere Afskrifter af den ældre); dette har Pontoppidan ikke kunnet forstaa, og derfor udeladt det ene C i begge Tal. Men kun ved at beholde det, faar man Mening i Tingene, og da saaledes: først kommer Absalons Stadfæstelse (udateret), derefter en ny Stadfæstelse af Tiendeforeningen, udstedt af Lunds Ærkebisp (Jak. Erlandsen) 1255, og endelig en endnu senere Stadfæstelse enten af den roskildske Bisp eller den lundske Ærkebisp, udstedt 1287. De to sidste have enten været Paategninger paa Absalons Brev, eller ere kortelig sammendragne af Notaren.

[7]

8

Dette Brev er i flere Henseender mærkeligt, det viser os Kjøbenhavn som en agerdyrkende By, da det er Korn-

__________

[Del af note 1 er flyttet til foregående side.]

9

tienden, hvorom der er Tale, det giver Oplysning om, hvorledes overhovedet Tienden blev indført i Danmark, nemlig ved mindelige Overenskomster, i hvilken Henseende Absalon udfoldede stor Virksomhed, og hvorved han sikrere naaede Maalet end K. Knud den Hellige ved Magtbud, om han end, som den bekjendte Historie med Skaaningerne viser, undertiden havde Vanskeligheder nok at overvinde. Om Kjøbenhavnerne, paa samme Tid de indrømmede Vor Frue Kirke Trediedelen af Tienden, ogsaa indvilligede i at betale de to andre Trediedele til Biskoppen og Præsten, siges ikke udtrykkeligt, men det er dog sandsynligt. Forøvrigt synes det at fremgaa af Brevet, at Vor Frue Kirke paa denne Tid var Byens eneste Sognekirke (om der end samtidig har været et eller flere Kapeller), da alle Sognemændene skulde erlægge Tienden til den 2). Præsten Eskil, der havde givet Underretning om Tiendeforeningen, og formodentlig ogsaa bragt den istand, er den første kjøbenhavnske Præst, vi kjende, og vi gjenfinde ham udentvivl i den Eschillus Presbyter, hvem Absalon i sit Testament skjænkede sin forede Kappe (cappa forata, quæ est in castro de Haffn) 3).

__________

2) Denne Mening udtaler ogsaa Langebek (el. Suhm) i Scr. Rer. Dan. V, 493, Not.

3) Testament. Absalonis ed. Sperling, p. 15. Et Spørgsmaal er det derimod, om han er den Hr. Eskil, om hvem det i Kirkens Obi- [ fortsat side 10 ] tuarium under XIV Kal. Jun. hedder: "Obiit Dn. Eskillus sacerdos, qui contulit huic ecclesie duos mansos terre in Tumethorp [i Taarnby S. paa Amager] in anniversarium".

10

Tienden var, som Brevet siger, indrømmet til Kirkens »constructio« og Prydelse, et Udtryk der vistnok rettest forstaas om dens første Opførelse, og hermed stemmer det godt, at i Kirkens Mindebog nævnes som dens Stifter (fundator) Biskop Peder, der efter Dødsdagen, den 29de Oktober, at dømme, ikke kan være nogen anden end Absalons Eftermand paa Roskilde Bispestol fra 1191 til 1214, Peder Sunesøn. Kirkens Opførelse kan derfor med god Sikkerhed sættes nær ved Aaret 1200. At der tidligere har staaet et Kapel paa Kirkens Plads, har man i det højeste Lov til at formode, nogen Vished derom haves ikke 4).

Som Navnet viser, var Kirken indviet til den ypperste af alle de hellige, Jomfru Maria, en Omstændighed, som Langebek mener skulde vidne for, at Absalon var Kirkens Stifter, »eftersom Sorø Kloster og de fleste af Absalons og hans Families store Stiftelser ere kaldede hende til Ære«. Som Kirkens Indvielsesfest (festum dedicationis) højtideligholdtes fra den ældste Tid af Helligkorses Ophøjelsesdag (d. 14de September); men efter Kapitlets Begjæring henlagde Biskop Niels Ipsen i Roskilde 1375 Festen til Søndagen efter Kristi Legemsfest og skjænkede med det samme 40 Dages Aflad for paalagt Bod til alle dem, der

__________

4) Som det heraf fremgaar, bliver Kirken ikke lidet yngre, end almindeligt er antaget; men Sagen er, at man gik ud fra den dunkle og (som i en foregaaende Note er vist) upaatvivlelig urigtige Nævnelse af Biskop Eskil, og saa udtydede det klare Udtryk i Obituariet (Scr. Rer. Dan. VIII, 547) om Biskop Peder, som "ecclesie fundator", om Stiftelsen af Kannikekollegiet, uagtet denne særskilt omtales, naar der føjes til: "canonicorum in eadem . . pius institutor". - Jeg maa her tillige berøre en sønderlig Fejltagelse; Brunius siger i Skånes Konsthist. S. 14, at Vor Frue K. i Kjøbenhavn 1210 kaldes et Kastel, castrum, og han citerer derved en Bemærkning af Abr. Kall i Suhms Hist. IX, 27; men søger man atter Kalls Kilde, Scr. Rer. Dan. V, 492, da ses det let, at det ikke er Frue Kirke, men "Copmanhaven", der kaldes Castrum.

11

paa den Dag med andægtigt Sind besøgte Aften- eller Morgenmesserne, Prædikenerne eller andre gudstjenstlige Handlinger der i Kirken 5).

Da Biskop Peder Sunesøn var Kirkens Stifter, var det ogsaa i sin Orden, at hans Slægt stræbte at forherlige og berige hans Stiftelse. Lavrens Sunesøn, Biskop Peders Broder skjænkede Kirken de første faste Ejendomme, den vides at have ejet, nemlig Langsyobierg (som man har antaget for Fuglevads Mølle ved Lyngby), Kaldecote (nu Kollekolle) med tilliggende, og Niumulne (Nymølle ved Lyngby). Denne Kirkens første Velgjører faldt 1208 i Slaget ved Lena 6); imidlertid gik Broderen, Biskop Peder, et Skridt videre i Omsorgen for sin Stiftelse, idet han oprettede et Kollegium eller Kapitel af sex Kanniker ved Kirken og saaledes sideordnede den Stiftets Hovedkirke, S. Lucii i Roskilde. Fra den Tid af var Vor Frue altsaa en Kollegiatkirke, et Navn der ofte senere ombyttedes med Navnet Domkirke 7); men i Sammenligning med de andre Sognekirker, som efterhaanden rejste sig i Kjøbenhavn, kaldtes den gjerne den store Kirke (Templum majus ciuitatis Haffnensis 8) eller ecclesia major Haffnensis).

»Der er«, siger Langebek, »neppe nogen Kirke i Danmark, som har været flere farlige Hændelser undergiven end Vor Frue K. i Kjøbenhavn. Ofte er den af Ild aldeles afbrændt og lagt i Aske, og ofte har den af Torden og

__________

5) Brevet er trykt i Pontoppidans Annal. II, 222-23. Se nedenfor S. 35.

6) I Vor Frue Kirkes Mindebog (Obituarium) nævnes han under 31te Januar: "Julii Confessoris obiit Dominus Laurencius frater archiepiscopi Andree et episcopi Petri, qui contulit huic ecclesiæ Langsyobierg et Kaldecote cum suis attinentiis et Niumulne" (Scr. Rer. Dan. VIII, 539). Lavrens Sunesøns Død i Slaget ved Lena d. 31 Jan. 1208 omtales i Scr. Rer. Dan. II, 167.

7) Saaledes kaldes den t. Ex. i et Gavebrev af 1466, ogsaa hos Hvitfeld, S. 1335, og i en Herredagsdom 1630 o. fl. St.

8) Saaledes i Chron. Skib., Scr. Rer. Dan. II, 559.

12

Lynild, af heftige Stormvinde og Fjendeskud været anfægtet og beskadiget«. Og det kunde han sige med Rette, uagtet han ikke kjendte dens sidste sørgelige Skjæbne, da den 1807 faldt for de engelske Brandkugler, og faldt for aldrig mere at rejse sig i sin gamle ærværdige Skikkelse. - Indtil 1728 fandtes der over Kirkens nørre Indgangsdør en Sten, i hvilken Herren og de fire Evangelister vare fremstillede under de bekjendte Symboler, Herren som Lammet med Korsfanen, af hvis Bryst Blodstrømmen udflyder, der fylder Kalken, Evangelisterne som Mennesket, Løven, Oxen og Ørnen, alle fire bevingede og hver med sin Bog opslagen i Haanden; udenom læstes Indskriften: »Anno Dni MCCCXVI reedificabatur ista ecclesia prius quater per incendium devastata 9)«. 1316 opbyggedes altsaa Kirken paany efter i lidet over hundrede Aar for fjerde Gang at være lagt i Aske. Om Anledningen til disse Ødelæggelser kan der ikke oplyses meget; dog her maa Langebek sige os sin Mening: »Nogle Gange er det vel sket ved ulykkelig Vaadeild. Men én Gang ved man tilvisse, at det er sket ved Fjendehaand, nemlig i K. Erik Plovpennings Tid (1248), da Lybekkerne og deres allierede faldt ind i Sjælland, og opbrændte Kjøbenhavn og nogle af de omliggende Byer. At de da ej alene ikke har skaanet Kirkerne for Ilden, men endog bortført med sig Relikvier, Bøger, Privilegier og Altrenes Prydelser, ser man af et Brev, som Pave Innocentius IV et Par Aar derefter paa den roskildske Biskops Ansøgning har ladet udgaa, om at undersøge saadant Lybekkernes Forhold, og ifald det saa befandtes, da at sætte dem i Band, indtil de oprettede den tilføjede Skade 10). At

__________

9) Resen, Inscriptiones Hafnienses, p. 3.

10) Dette Brev (af 7. Marts 1251), som Langebek agtede at meddele in extenso, findes nu trykt i Thorkelins Diplom. Arne-Magn. I, 187. Derimod kjendte Langebek ikke et andet Brev, der vistnok hører sammesteds hen, det er et Brev af 26. Juli 1253 fra Biskop Jakob i Roskilde til Raadet i Lybek, hvori han kræver Erstatning for [ fortsat side 13 ] den Skade, der ved Lybekkernes Plyndringer var tilføjet hans Kirker og deres Besiddelser ("dampna et multiplices iniurie nobis et eccl. Roskildensi illate, castrum et villam de Kopmannahafn ac plura maneria ad mensam nostram Episcopalem spectantia, ac Ecclesias eiusdem loci comburendo et bonis pluribus spoliando"). I et Brev af 30. Sept. 1253 frasiger Degn og Kapitel i Roskilde sig al retslig Fordring paa Lybekkerne, fordi de havde lovet Bispen og "vor" Kirke stadigt Venskab (Urkundenbuch der Stadt Lübeck 1. Abth. 1. Th. Nr. 201. 204).

13

Vor Frue K. da tilligemed Slottet og Byen er afbrændt, er ikke at tvivle paa. Men om samme Kirke igjen har taget nogen Skade, enten da den rygiske Fyrste Jarmer 1259 indtog Staden og nedbrød Slottet, eller da Hansestædernes udskikkede 1312 faldt ind i Sjælland og ved Ild ødelagde Helsingør, Amager, Skanør og flere danske Søstæder (hvoriblandt Kjøbenhavn mulig ogsaa har været), beror mere paa Gjætning end paa nogen fuldkommen Vished. Om Kirken ved denne sidste Lejlighed blev fjerde Gang afbrændt, eller om den 1316 (som Pontoppidan, Ann. II, 114, mener) ved ulykkelig Ildsvaade blev ødelagt, skal jeg ikke for vist sige, men at den Aaret efter er opbygt, ses af Inscriptionen«. - Heldigvis have vi en Kilde, som Langebek kun ufuldstændigt kjendte, og som opløser Tvivlen angaaende det sidste Punkt; det er Kirkens Mindebog, hvori det hedder: »I Herrens Aar 1314, S. Kristine Nat (24de Juli) blev S. Marias Kirke i Hafn ødelagt af Ildebrand«. Det tør da antages, at det er Vaadeild, der denne Gang har lagt Kirken i Aske.

Uagtet Kirken saaledes i et forholdsvis kort Tidsrum havde været udsat for store Ødelæggelser, blev det ikke derved, i Valdemar Atterdags Tid indtog Lybekkerne to Gange Kjøbenhavn, den første Gang, 1362, bortførte de Kirkeklokkerne 11), den anden Gang, 1368, ødelagde de Byen »i Bund og Grund«, saa en Del af den endnu henved

__________

11) Suhm, Hist. af Danm. XIII, 463.

14

Aaret 1400 laa øde 12); vel siges det ikke, at Kirken blev ødelagt tilligemed, men da Hærjingen af Staden er antegnet i Kirkens Mindebog, er det rimeligt, at ogsaa denne har lidt under de vilde Plyndringer 13). Derimod vides det med Vished, at Kirken led meget ved en Ildebrand, der den 2den Juli 1386 hjemsøgte Kjøbenhavn; det siges udtrykkeligt, at den ved denne Lejlighed mistede sine fire bedste Klokker; formodentlig er da Taarnet brændt, om det end er lykkedes at redde det øvrige 14). Overhovedet er det vel ikke rimeligt at antage, at hele Kirken nogensinde er bleven ombygget i Tiden mellem 1316 og 1728, men at den har modtaget væsentlige Tilbygninger og Forskjønnelser til forskjellige Tider, er vist, flere af dem skulle omtales i det følgende.

Vi befinde os nu omtrent ved Aaret 1400; i de 200 Aar, Vor Frue K. havde staaet, havde den lidt mere end maaske nogen anden Kirke i Danmark, men den havde atter gjentagne Gange hævet sig af Gruset, og paa samme Tid havde den ved Siden af vundet en fastere udvortes Stilling ved Erhvervelsen af en ikke ringe Mængde faste Ejendomme saavel i Kjøbenhavn selv som udenfor i de omliggende

__________

12) Se Scr. Rer. Dan. VII, 84 (naar her tales om "villa desolata" kan man ogsaa tænke paa de Ødelæggelser, der skete ved den senere Ildebrand 1386, men da der under hin Benævnelse omtales Grunde i den østlige Del af Byen og i den vestlige, og man ved, at den senere Ildebrand især rasede omkring S. Peders Kirke, tør man vistnok antage, at Tomterne i Byens østlige Del endnu vare Minder om Tydskernes ældre Ødelæggelser).

13) Under 2 Maj hedder det i Obit.: "Anno Dn. M. CCC. LX. octavo. Allemannici Hafnensem villam funditus desolabant." Se forøvrigt Suhm, XIII, 613.

14) Denne Ildebrand kjendes kun af flg. Antegnelse i V. Frue Kirkes Mindebog under VI. Id. [?Non.] Julii: "Anno Domini M. CCC. LXXX. sexto, videlicet in secunda feria die Processi et Martiniani ecclesia sancti Petri Hafnis cum duabus suis campanis etcum quatuor optimis campanis beate virginis Marie ibidem et cum una parte villæ per incendium est combusta".

15

Landsbyer. Disse Ejendomme vare næsten udelukkende frivillige Gaver til Kirken, skjænkede af Mænd og Kvinder i deres Liv eller i deres Dødsstund »til Sjælens Frelse« (in remedium animæ), forat Kirken skulde holde Sjælemesser, Aartider eller Begjængelser for Givernes Sjæle. Det er den Grundbetragtning, der gaar gjennem Middelalderens Religjøsitet, og som har rejst og vedligeholdt de mange herlige Kirkebygninger rundt i Landet, »at af alt det Gods, Mennesket gjør sig Umage for her i Verden at sammensanke, det beholder han intet af uden det, som han skikker for sig til Kirker eller Klostere, Gud i Himmerig til Lov og Ære, Jomfru Marie og andre Helgener til Værdighed og Tjeneste«, som det hedder i en from Kvindes Gavebrev til Frue K., eller som den bekjendte Rigshofmester Povl Laxmand skriver i et Stiftelsesbrev paa et Alter i Frue K.: »Jeg kan mærke og forstaa, at al den Umage, som vi gjøre os her for Verdsens Gods, kan intet hjælpe os til den evindelige Salighed, med mindre vi betænke nogen Del til Guds Tjeneste, hannem til Lov og Ære, som os haver givet Sjæl og Liv og alt Gode, som vi have«.

Til ingen Tid i Middelalderen kunne vi sikrere bestemme, hvormange faste Ejendomme V. Frue Kirke, dens Kapitel og Altere besad, end ved Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Henved Aaret 1400 eller lidt før har nemlig den roskildske Biskop ladet forfatte en Fortegnelse over alle Grunde i Kjøbenhavn, af hvilke han som Stadens Ejer hævede Jordskyld. Paa denne Fortegnelse findes Vor Frue Kirke opførte som Besidder af ikke mindre end 55 Grunde med de derpaa opførte Bygninger, spredte rundt omkring i Byen, hvortil endnu kommer syv Grunde, der tilhørte Kirkens Altere 15). Lidt senere er Kirkens endnu bevarede

__________

15) Fortegnelsen er trykt i Scr. Rer. Dan. VII, 72-86, jfr. S. 103-04. Det er en Del af Roskilde Biskops Jordebog, der af Udg. hensættes omtrent til 1370, men der er adskilligt i Fortegnelsen over Grundene i Kbhvn (hvoraf et særskilt Pergaments Haandskr. endnu findes i Konsist. Arkiv), der viser hen til Tiden lidt nærmere ved Aaret 1400.

16

Mindebog afsluttet (det sildigste Aarstal, der er anført i den, er 1421) 16). Det er en Kalender, hvor der ved de enkelte Dage er anmærket, for hvilke af Kirkens Velgjørere der paa den Dag skulde holdes Sjælemesser eller Aartider, sædvanligt vedkommendes Dødsdag. Tillige er der gjerne anført, hvori Gaven bestod, hvad der var dens nærmeste Bestemmelse, og hvem Messelæsningen for Giverens Sjæl paalaa. Her skal i Oversættelse meddeles nogle af disse Antegnelser, og da saadanne, som ikke saameget vedkomme de kirkelige Personer (Dekaner, Kantorer og Kanniker) og Stiftelser (Kapeller, Altere), hvis specielle Historie i det følgende nærmere skal berøres, men dem, der nærmest henhøre til Kirken i Ahnindelighed:

Jan. 3. Aar 1374 døde Bodil, Herman Kruses Efterleverske, som har en Aartid, aarlig at holdes af denne Kirkes Værger, for en Grund og en Bod opført derpaa, som ligger i Smediegade paa den narre Side ud imod Torvet.

Jan. 14. 1350 [Pestaarel] døde Sven Dyækn, hvis Aartid Bygningsforstanderne (procuratores fabricæ) skulle holde for en Gaard liggende i den østre Ende af S. Peders Stræde.

Jan. 18. 1395 døde Hr. Niels, lovlig Ihukommelse, forhen Biskop i Roskilde 17), som har en Aartid for det Gods og de særdeles Gaver, hvormed han betænkte denne Kirke til den hellige Jomfrus Lov og Ære, og til Frelse for sin og sine Forældres Sjæle. Hans Sjæl hvile i evig Fred.

Jan. 22. Døde Jakob Jensson af Husum [Brønshøj S.]. Han har en Aartid, der skal holdes af Kirkens Værger med 2 Sk. grot, for en Gaard liggende i Smediegade ved Siden af Byfoged Peder Andersens i S. Klemens Sogn, i hvilken Peder Maan nu bor.

Jan. 26. 1388 døde Niels Ødgersøn, hvis Aartid Kirkeværgerne ere pligtige at holde med 1 Sk. grot.

__________

16) Den er aftrykt i Scr. Rer. Dan. VIII, 538-49. Da Kirken ogsaa efter Aaret 1421 og lige til henimod Reformationen modtog en Mængde Gaver, maa den vel ogsaa have haft en Mindebog, hvori disse anførtes, men en saadan er ikke kommen til os.

17) Se foran S. 10.

17

Febr. 3. Døde Ebbe Bay, som har en Aartid af Kapitlet for en Grund, hvorpaa Hannes Wat bor ved Stranden.

Febr. 11. Døde Peder Pæthersson som har en Aartid for en Gaard i Wongwelhe [Vangede] pantsat til Kirkens Bygning (fabrica) af samme Peder for 12 Mark rent Selv,; han selv havde den i Pant af en vis Jakob Karlsson for den nævnte Sum.

Febr. 29. Døde Hillæ Grauenstens, hvis Aartid Kirkeværgerne ere pligtige at holde med 2 Sk. grot, for en Bod, i hvilken swarthæ Claws nu bor.

Marts, 2. Døde Præsten Markvard 18), som har en Aartid af Kirken for en Grund bagved Kirkens Gaard (curia).

Marts, 10. Døde Biskop Oluf 1320, som har en Aartid for Gods i Østæthæ [Ølsted, Strø H.].

Marts, 13. Døde Knut Sudere, som har en Aartid af Kirken for en Bryggerkjedel, som Peder Jakobsen ved Stranden har i Leje for 2 Sk. grot.

Marts, 15. Døde Filip Staldmester, som gav denne Kirke 5 Ører Jord i Kalfslund og en Gaard i Kbhvn ved Balstath.

Marts, 22. 1307 døde Bodil Mortens, som gav til Kirkens Bygning en Gaard, for hvilken Kirkeværgerne skulle give Kannikerne, der holde hendes Aartid, 12 Ører aarlig.

Marts, 24. Døde Hr. Jakob Aagesen, som gav til Kirkens Bygning en Grund i S. Peders Sogn for sin Aartid.

Marts, 31. 1361 døde Husfru Margrete Wernekes, som har en Aartid ved Vor Frue K.s Værger. Hendes Sjæl hvile i Fred.

Apr. 6. 1336 døde Mag. Petrus Herba, Ærkedegn i Roskilde, lovlig Ihukommelse, som testamenterede V. Frue K. 3 Ører Korn Jordskyld (tres oras terrarum in censu) 19) i Herstathæ westræ, hvor der kan saaes en halv Læst (marca) Korn; af Indtægten tilfalder den ene Halvdel Kirkens Bygning, for den anden holdes hans Aartid hvert Aar.

Apr. 11. Døde Ødger Lang, der har en Aartid, som Bodil Walters Efterleverske er pligtig at lade holde.

__________

18) Formodentlig Markvard Pedersen, Presbyter og Vicar. perp. i Kbhvn 1370 (Pontopp. Ann. II, 218).

19) Svarer til 72 Tdr. i vor Tids Maal (1 Øre = 1/2 Læst = 6 Pund).

18

Maj, 4. Døde Ebbe Jonæssøn, som har en Aartid for en Fjerding Jord i Aworthæ ydræ [Hvidovre].

Maj, 15. 1360 døde Hr. Johannes Pedersen, Præst, hæderlig Ihukommelse, som har en Aartid for den Gaard i S. Nicolai Sogn, han boede i, at holde af Kirkens Værger. Hans Sjæl hvile i evig Fred, Amen.

Maj, 19. 1407 døde Niels Pætherson, for hvem Kirkeværgerne, som for Tiden ere, skulle give Kannikerne, som overvære hans Aartid eller Vigilier og Sjælemesse, aarlig 2 Mark Penge.

Maj, . . 1360 døde Katrine, Jakob Lales Efterleverske, som har en Aartid ved Kirkeværgerne for to Boder, hun skjænkede samme Kirke.

Juni, 3. 1359 døde Hr. Johannes Jakobsen, Kannik i Aarhus, hvis Aartid Kirkeværgerne skulle holde for en Gaard øst for den Gaard, hvori en vis Hasse bor 20).

Juni, 4. 1419 døde (Navnet ulæseligt) Onsdag før Pintse, som gav og testamenterede Vor Frue K., hvor han udvalgte sit Lejersted, sin Bod i Dragør paa Skalkenæs ligeoverfor Peder Susts Bod, kaldet Hjørnebod, med al dens Tilligende og fuldkommen Ejendomsret, paa Vilkaar at hans Aartid skal holdes en Gang hvert Aar.

Juni, 9. Døde Hr. Johannes Griis, Præst, som har for sig og sine Forældre en Aartid med 2 Sk. grot for en Gaard ved Lathbrostræde.

Juni, 15. Døde Gertrud, Papæ Storms Hustru, som testamenterede en Gaard i S. Nicolai Sogn til V. Frue Kirkes Bygning for sin Aartid.

Juni, 17. 1373 døde Herman Crusæ, som gav til Vor Frue Kirkes Bygning en Grund i den østre Ende af Smediegade, for hvilken Kirkens Værger skulle holde hans Aartid. Hans Sjæl hvile i Fred.

Juni, 20. Døde Fru Cecilie, afgangne Peder Gæarssøns Hustru, der har en Aartid, som skal holdes af Kirkeværgerne.

Juli, 1. Døde Peder Jensen og hans Hustru Mærdhe, Lavrens Werners Søster, de have en Aartid med 2 Sk. grot for en Gaard paa Nørregade.

__________

20) Se Tillæg Nr. 11.

19

Juli, 27. 1328 døde Christine Hastæns, som har en Aartid.

Avg. 23. 1350 døde Ulrik, som har en Aartid for de Boder, han gav til Bygningen, i hvilke en vis Peder Wes bor.

Avg. 25. Clavs Thyesk med Hustru have en Aartid med 2 Sk. grot for en Gaard, hvori Jakob Brand bor.

Sept. 7. Døde Hemming Petersson, som har en Aartid for sig og Hustru for en Gaard, som han boede i ved Laadbro paa østre Side, hvilken han gav og testamenterede til V. Frue Kirke til sin Sjæls Frelse.

Sept. 16. 1393 døde Anders Pedersen kaldet Holbæk som har sin og sin Hustrus Aartid for en Bod paa det østre Hjørne af Klædeboderne, hvilken han i levende Live i Kjøbenhavns Kapitel pantsatte til Vor Frue Kirke med al Rettighed for 14 Mark, og siden i sin Dødsstund testamenterede til den, paa Vilkaar, at hvis Boden indløstes, skulde de 14 Mark tilfalde Kirken. I Boden bor nu en vis Villum kaldet Stødere.

Sept. 20. 1350 døde Katrine, Ulriks Hustru, hæderlig Ihukommelse, hvis Aartid Kirkens Værger ere pligtige at holde for de Boder, hun gav Kirken, i hvilke Peder Wes bor.

Okt. 4. Døde Hr. Johannes Ulfstorp, Kannik i Roskilde, som gav til Kirkens Bygning en Gaard i Nybola [Smørum S.]. Ved hans Aartid skulle Kirkeværgerne give ...... og fattige Skolepeblinge 1 Mark.

Okt. 26. Johanne, Morseels Hustru, har en Aartid, der skal holdes af Kapitlet, for en Gaard i Tydskemannegade, hvori Wolder Baaghere bor.

Okt. 31. 1328 døde Morten Nybagheræ, som gav til Kirkens Bygning en Gaard for sin og sin kjære Hustru Lucies Aartid.

Nov. 4. Døde Gertrud, afg. Peder Eskildsens Hustru, som har en Aarlid, der skal holdes af Kirkeværgerne.

Nov. 18. Døde Johanne Hennekes, som testamenterede Vor Frue K. de Huse, der staa paa den Grund, hvor hun boede, ved Algaden ved S. Peders Kirkegaard, for hvilke der holdes en Aartid.

Nov. 23. Døde Væbner Peder Jenssen af Ymmere (?) [Emdrup], som har en Aartid for en Gaard i Vor Frue Sogn, som

20

han skjænkede Kirken med de derover udstedte Breve for sin og sin Hustrus Christines Sjæls Frelse; deres Sjæle hvile i Fred.

Nov. 25. Henrik Baghere og hans Hustru Katrine have en Aartid for en Gaard, der ligger østen for Kjøbenhavns Kapitels Grund, i hvilken Oluf Tulæsson bor i S. Nicolai Sogn, hvilken Gaard deres Søn Hr. Gert, Kannik i Roskilde, gav til Kirken i Kjøbenhavn.

Decbr. 1. 1421 døde Katrine Wædekes 21), som har en Aartid med 2 Sk. grot, aarlig at holdes af Kirkeværgerne, for en Grund i Klædeboderne paa østre Side, hvorpaa der staar et Stenhus, og af samme "Værger skal der gives et Sjælebad (balneum animarum) og en Tønde (lagena) dansk Øl 22).

Decbr. 9. Døde Præsten Henrik kaldet Baggæ 23), som for sin Aartid gav denne Kirke en Bod liggende i Kjøbenhavn; ved hans Aartid udredes to Mark af Kirkeværgerne, nemlig til Kannikerne 12 Ører, til Vikarierne 2 Ører og til fattige Skolespersoner 2 Ører.

Decbr. 15. Døde Peder Eskildsen, som for Aartider, hans nemlig og og hans Hustru Gertruds, gav til denne Kirkes Bygning en Gaard paa den østre Side af Torvet.

Decbr. 20. Døde Husfru Hildegund Gerez, som har en Aartid for en Bod [i Klædeboderne?].

Decbr. 23. Døde Gunild, Peder Blas Hustru, som gav denne Kirke en Gaard (mansio) i Herleue [Gladsaxe S.] og en Gaard i Kjøbenhavn.

Som det vil ses, indeholdt Gaverne saa at sige altid Forpligtelse for Kirken til at holde Aartider, d. e. Sjælemesser paa en bestemt Aarsdag, for Givernes Sjæle. En stor Del af Gaverne vare skjænkede til Kirkens Bygning (fabrica), noget der viser, hvad Kirkens Fornødenhed paa den Tid især har været, senere bleve disse Gaver sjeldnere,

__________

21) Jfr. Tillæg Nr. 17.

22) Formodentlig til de Kanniker eller Vikarier, der holdt Aartiden; "balneum animarum" maa udentvivl forstaas om en Badstugang (til Kannikerne, eller de fattige) bekostet af Sjælegaven.

23) Denne Mands Testament meddeles blandt Tillægene, Nr. 2.

21

derimod anvendtes i den følgende Tid langt mere paa Oprettelsen af særegne Altere og paa Gudstjenesten ved dem. Imidlertid vedbleve de Gaarde, som engang vare givne til Bygningen at udgjøre en egen Klasse af Kirkens Ejendomme, og oftere omtales i den følgende Tid »curiæ ad fabricam eccl. b. Virg. spectantes et pertinentes«, d. e. Gaarde, hvis aarlige Lejeafgift eller Landgilde tilfaldt Kirkebygningsfondet, der bestyredes af »Procurator fabricæ«, en Bestilling, som en af Kannikerne ved Kirken havde.

Uagtet man, som ovenfor er vist, med temmelig Sikkerhed kan angive, hvormange Grundejendomme Vor Frue Kirke besad i Kjøbenhavn henved Aaret 1400, bliver det alligevel meget usikkert, naar man deraf skulde gjøre en bestemt Slutning om, hvor stor Kirkens Indtægt af disse Ejendomme paa den Tid var. De lejedes ud til Borgerne, og man har mange af Kirkens Lejebreve endnu bevarede, men af dem ser man, at Afgiften var meget forskjellig efter Grundens Omfang og den Bygnings Beskaffenhed, som stod paa den. Et almindeligt Regnskab over Kirkens Indtægter haves derimod ikke fra denne Tid. Ligesaa vanskeligt er det at angive, hvor stor den Landgilde-Indtægt var, som det udenbys Jordegods indbragte; ubetydelig har den dog neppe været, naar man ser, at en enkelt Mands Sjælegave ydede en aarlig Indtægt af 72 Tdr. Korn, hvoraf den ene Halvdel tilfaldt Kirkens Bygning, den anden Præsterne, der forrettede Giverens Aartid. Det tør derfor vel antages, at Kirken uagtet de Ulykker, der i det 13de og 14de Aarh. vare overgaaede den, var temmelig formuende, noget, der ogsaa bekræftes af et Brev af 1432 24), hvorved Arild Klemenssen, Degn i Linkjøping, tilstaar, at han skylder V. Frue Kirke 225 Mark lybsk for Sten og Lim (Kalk), som han paa K. Erik af Pommerns Vegne fik af Kirken til den afdøde Dronning Filippas Mag (Gemak), og hvorfor han pantsætter Kirken sine to Vandmøller, med tre Møllesteder og Aaletræ, hvoraf den ene

__________

24) Se Tillæg, Nr. 30.

22

stod indenfor Nørreport i Kjøbenhavn og den anden ved Stranden udenfor Vesterport.

Kirkens bedre eller ringere Formuestilstand har Interesse, da det er den eneste Maalestok vi have - skjønt heller ikke denne er ganske paalidelig - til at bestemme med hvor stor Kraft det religiøse Liv rørte sig i Menigheden, da Tienden fraregnet (og den var dog oprindelig ogsaa en væsentlig frivillig Ydelse) al anden kirkelig Indtægt havde sin Oprindelse fra frivillige Fromhedsgaver 25).

Vor Frue Kirke var i Middelalderen Skuepladsen for adskillige vigtige Begivenheder, der maatte forøge dens Anseelse. Her holdtes saaledes udentvivl de Kirkeforsamlinger, der idetmindste fem Gange berettes at være afholdte i Kjøbenhavn 26). Her ægteviedes Prindsesse Margrete 1363 til Kong Hagen af Norge, hin betydningsfulde Begivenhed, der var den nærmeste Anledning til, at Danmark og Norge i over fire Aarhundreder forenedes under en Konge.

Fra den Tid Kjøbenhavn ved Midten af det 15de Aarhundrede blev Kongens Residensstad, blev Vor Frue Kirke i visse Maader Landets Hovedkirke, idet Kongerne og Dronningerne fra Christoffer af Bajrens Tid bleve kronede her af Rigets Ærkebisp 27). Ogsaa ved andre Højtideligheder

__________

25) Af Kirkens Mindebog kan man ikke gjøre nogen sikker Slutning om, hvormange og hvor store Gaver Kirken har modtaget, da her kun antegnedes saadanne Gaver, der medførte Forpligtelsen til at holde Sjælemesser for Giveren. Ofte fik Kirken imidlertid testamentariske Gaver uden dette Vilkaar, se t. Ex. Pontopp. Ann. II, 93, hvor Cecilia Litle 1307 skjænker V. Frue K. 5 Mark Penge; D. Mag. 3 R. III, 298, hvor Hr. Niels Pedersen (Gyldenstjerne) til Aagaard 1456 testamenterer V. Frue K. en lødig Mark; Pont. Ann. II, 158: Inger Pætersdatter, Ølrik Skafts Hustru, testamenterer Kirken 1341 1 Skill. grot.

26) Se Pontopp. Ann. II, 146. 536. 623. 651. Hvitfeld, S. 247. 255. 713.

27) Se Werlauff, Hist. Undersøgelse om de danske Kongers Salving og Kroning i Middeald. (i Aktstykker vedk. K. Chr. III.s Kroning S. VII). Christoffer af Bajren blev kronet i Ribe, men hans Dronning i Vor Frue K. i Kbhvn.

23

benyttedes Kirken. Hertil kan vistnok ikke regnes, at Kongen undertiden holdt Retterting i Kirken, da det synes at være en temmelig profan Forretning, der ikke kunde forøge Kirkens Anseelse 28). Derimod blev, fra den Tid Universitetet stiftedes, de største akademiske Højtideligheder holdt her, som Rektorvalg 29) og Doktorpromotioner 30), og Kirken knyttedes nøje til Højskolen, dels derved at en Del af Professorerne fik Kanonikater ved Kirken, og dels omvendt derved, at ikke faa af Kirkens Kanniker fungerede som Universitetets Rektorer 31).

Af Bygningsforetagender ved Kirken synes der i det sidste Aarhundrede før Reformationen kun at være foretaget et Par af større Betydning. Det ene udførtes omtrent 1483-86, da Kirken fik sit Taarn. Dette Foretagende omtales ikke i noget trykt Skrift, men det er dog sikkert nok, thi i et Dokument af 7 December 1483 omtales »Turris noviter incepta« 32) ved Vor Frue Kirke, og i et senere Brev, udstedt Palmesøndag 1486, gjør Dr. Erik Nielsen, Degn i Kjøbenhavn, og menige Kapitel vitterligt, »at for den Store Gjæld, som Vor Frue Kirke er udi kommen for sin Bygning, som hun nu fore haver med Taarn og i andre Maade, da have vi solgt, skjødet og afhændet beskeden Mand Per Jensen, som kaldes Brolægger, Borger i Kjøbenhavn, og hans Arvinger en forskrevne Vor Frue Kirkes Gaard med Hus, Jord og Grund, liggendes norden ved Benickestrædet 33)«. Et tredie Bevis indeholder et kongeligt

__________

28) Saaledes holdt K. Hans 1484, dom. proxima ante diem S. Gertrudis Retterting i Vor Frue K., se et Dokument udstedt her, bl. Arne-Magnæana, Fasc. VI, Nr. 13.

29) Se Leges Acad. Hafn. i S. R. D. VIII, 337. 345. Oprindelig var det bestemt, at Rektorvalget skulde foregaa to Gange om Aaret, og da den ene Gang i V. Frue K., den anden Gang i S. Nicolai; men allerede 1481 bestemtes, at Valget kun skulde ske 1 Gang om Aaret og da altid i V. Frue K. (sml. Svaning, Chr. II, p. 257).

30) Se Scr. Rer. Dan. VIII, 353. Pontopp. Ann. II, 715.

31) Werlauff, Kbhvns Univ. fra dets Stift, til Reform. (Progr. 1850).

32) Se Aktst. af den nævnte Dato, bl. Tillægene.

33) Gammel Kopi i Geh.-Ark. Voss. Saml. Kbhvns Gaarde og Huse, Nr. 90.

24

Rettertingsvidne udstedt den 11te December 1486 »paa Biskopsgaarden i Kjøbenhavn i det Mag næst ved Kirkegaarden«, angaaende et Skjøde, Kanniken Hr. Hans Hannyn havde givet det Alter, han havde stiftet i det Taarn, nyligt begyndt i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn 34). Da Kirken paa de Afbildninger, som haves af den, kun har ett Taarn, der laa ud imod Nørregade, er det upaatvivlelig dette, der ved denne Lejlighed opførtes, efterat Kirken siden 1386, altsaa i netop 100 Aar, havde været taarnløs. - Men endnu manglede Taarnet Spir, dette blev opført 1514 og skal efter Sigende have været 114 Alen højt, eller ligesaa højt som den omgivende Kirkegaard var lang 35). Paa hvert af Hovedspirets fire Hjørner var der et mindre Spir, af 8 Alens Højde. Om Opførelsen fortæller Hvitfeld: »Udi det Aar 1514 paa S. Matthæi Aften, som da faldt paa Aske-Onsdag, begyndtes først at hugges paa Spiren til Vor Frue Kirke udi Kjøbenhavn. M. Knud Valkendorf, Degn, var Kirkeværge og forfordrede og tilsaa, at samme Arbejd gik for sig; da var Perpendiculum eller Æqvilibrium, som Spiren er samlet efter, saa langt, at det laa langs fra Degnegaarden og til den Røst ved Skolen, som da boede en Postejbager. Den samme Mester, som hug Spiren, han var halt, hannem og hans Mestersvend kom nogen Trætte imellem. Mestersvenden mente sig at være saa god som Mesteren: da paa det Pas Spiren var forfærdiget, til Knappen skulde paasættes, da befol Mesteren en Bjælke at udlægges og fastgjøres, paa hvilken han gik ud til Enden og hug der en Øxe udi, befol saa Mestersvenden, efterdi han lod sig være saa god som han, at han skulde gaa ud og tage hannem samme Øxe tilbage, og idet som den anden gik ud, og vilde ikke være ringere end hans Mester, faldt han ned og sloges ihjel 36)«.

__________

34) Orig. smsts. Nr. 325.

35) Pontopp., Orig. Hafn. S. 146.

36) Hvitfeld, S. 1103. Det af Hvitfeld opbevarede Sagn, hvortil tilsvarende haves om andre Kirkebygninger, er senere blevet mere udsmykket, jfr. Thiele, Danmarks Folkesagn, I, 184.

25

- Forøvrigt er der dem, der have sagt, at Følgerne dog viste, at Svenden havde Ret, siden Knappen (pinnaculum) blæste af Spiret Aaret efter, S. Gregorii Aften, d. 11te Marts 1515, i en stærk Storm; dog efter den Beskrivelse, den ældre Svaning giver af det forfærdelige Uvejr, der rasede denne Dag, kan man endda ikke undre sig saameget over, at det maaske neppe fuldendte Spir ikke kunde udholde den Tørn, som ødelagde mange Bygninger, der vare mindre udsatte 37). - Skaden blev senere udbedret igjen, og har Spiret beholdt den Højde, Pontoppidan tillægger det, da det første Gang opførtes, saa har det været overordentlig anseeligt, meget højere end Vor Frelsers Spir paa Christianshavn, som nu er det højeste i Danmark. Det var tækket med Kobber, hvoraf der skal være medgaaet 96 Skippund, og kostede naturligvis betydeligt, saa Kirken maatte angribe sine faste Ejendomme for at bestride Omkostningerne 38).

Nu stod da Kirken færdig saaledes, som den i alt væsentligt uforandret bevaredes til Ildebranden 1728 - en majestætisk Bygning i gothisk Stil. Den havde et bredt og højt Mellemskib og lavere og smallere Sideskibe, der

__________

37) Svaning, Chr. II, p. 84, jfr. Hvitfeld, S. 1107. Suhms Saml. 2 D. III, 28.

38) Den 8 Januar 1517 gjør Knud Valkendorf, Degn, og menige Kapitel i Kbhvn. vitterligt, at Kapitlet med Biskop Lage Urnes Samtykke har solgt en V. Frue Kirkes Gaard og Grund i S. Nicolai Sogn til beskeden Kvinde Kirsten Søffrens, Borgerske i Kbhvn., for 200 Mark danske, "som vi have oppebaaret og indtaget og fremdeles igjen udgivet i Betaling til Kobber, som kom til den Spir, vi har ladet oprejse paa V. Frue Kirkes Taarn, Gud til Lov og menige Kjøbenhavns Indbyggere til Ære og Gavn" (Langeb. Dipl). I et andet Brev af 11 Sept 1517 hedder det, at "V. Frue K. nu er trængt og nødes til at sælge af sit urørende Gods for den store Kostning, som hun haver gjort og endnu gjør paa den Spir, som er rejst paa for^ne V. Frue Kirkes Taarn, som taktes med Kobber" (Tillæg). Jfr. Orig. Hafn. S. 146. Der kan forøvrigt være Tvivl om, at Pontoppidan har anden Hjemmel for sine Angivelser end den Efterretning, Wolf meddeler om det Spir, der opførtes 1606 (Enc. Reg. Dan. S. 338).

26

gik rundt om Choret. I det ydre og indre har den upaatvivlelig haft megen Lighed med S. Peders Kirke i Malmø, der omtrent er fra samme Tid 39). Foruden Hovedspiret paa Taarnet var der et mindre Spir over Choret. Paa Siden af Kirken og i Omgangene var der indrettet flere Kapeller, der senere enkeltvis skulle omtales. Ved Indgangen stod »Løvekarret«. Midt gjennem Kirken var almindelig Gjennemgang, i Nærheden af denne stod udentvivl det Kulbækken, der var oprettet ved S. Dionysii Alter, at Fattigfolk om Vinteren kunde varme sig derved. En stor Mængde Altere opfyldte Kirken, hvorfra Messesangen stadigt lød, mellem disse færdedes til enhver Tid af Dagen Præster og Folk, der forrettede deres Andagtsøvelser. Selv efterat »Natsangen« havde sluttet den daglige Gudstjeneste, var Kirken dog ikke forladt, da to Degne og Klokkeren om Natten havde deres Leje her, for at bevogte Helligdommen og Klenodierne 40). Men om Festdagene straalede Kirken med dobbelt Glands, medens Skarer af Mennesker strømmede til for at blive delagtige i den Afløsning fra Synderne og de Velsignelsesønsker, der udtaltes over alle, der nærmede sig med angergivent og andægtigt Sind.

Allerede ved Begyndelsen af det 15de Aarh. besad Vor Frue K. en betydelig Mængde Ejendomme i Kjøbenhavn, men i Løbet af dette Aarhundrede og i de første tyve Aar af det følgende voxede Antallet til over det dobbelte; ogsaa Kirkens Landejendomme forøgedes, dog ingenlunde i saa stærkt Forhold. En Del af disse Kirkens Berigelser ved Gaver og Testamenter skulle omtales under

__________

39) Prof. Høyen har først ytret den Formening for mig, at man af S. Peders K. i Malmø kunde danne sig en Forestilling om den gamle Frue Kirke, og ved en Sammenligning mellem Afbildningen af Frue K. i Orig. Hafn. med Afbildning af S. Peders K. i Brunius's Skånes Konsthistoria vil Ligheden være iøjnefaldende. Den nærmere Beskrivelse af S. Peders K. findes anf. Skr. S. 265 ff.

40) Pontopp. Ann., II, 165.

27

Kapitlet og Altrene, derimod skal allerede her nævnes en anden Rigdom, Kirken besad, det var de Helgenlevninger og andre Relikvier, som opbevaredes her, og som i en rettroende Katholiks Øjne dog maaske udgjorde Kirkens rigeste Skat. Herom ytrer Langebek: »Jo flere Relikvier og Helgenlevninger man i Pavedømmet kunde sammenskrabe og berige en Kirke eller andet Sted med, jo helligere agtedes Stedet, og jo flittigere besøgtes det af den enfoldige og overtroiske Almue, og jo mere Fordel gav det til vedkommende gejstlige. Vor Frue Kirke har i det Fald slet intet eftergivet nogen af de fornemste Hovedkirker i Riget«. Man har endnu en vidtløftig Fortegnelse over disse Helligdomme, der tilfulde viser, hvor stor Rigdom Kirken i denne Retning har besiddet, uden at Erhvervelsesmaaden nøjere kan oplyses 41). Saaledes fandtes her t. Ex.:

I et stort gammelt Kors: et stort Stykke af det hellige Kors. Et helt Hoved af de 11000 Jomfruer med Krone paa. Et andet uden Krone (hvorved Langebek bemærker: De 11000 Jomfruer vare for Mængdens Skyld brav drøje at tage af, og derfor kunde man gjerne uden Mistanke i hver Kirke eller Kloster fremvise en anseelig Del Hoveder og andre Stykker af de samme. Men af de andre enkelte Helgene, om man paa et Sted fremviste det samme Lem af den samme Helgen, som man og ofte paastod at have paa et andet Sted, det maatte falde endog en Papist selv noget mistænkeligt).

I en Glaskrukke: Af det hellige Korses Træ. Af S. Peder. Af S. Andreas. Af S. Nikolaus. Af S. Inger Jomfrues Grav. Af S. Maria Magdalene. Af S. Katrine.

__________

41) Ved nogle Relikvier er der tilskrevet: "pro structura", hvilket synes at antyde, at de ere skjænkede, for at de Gaver, som indkom ved deres Udstilling til Tilbedelse skulde anvendes til Kirkens Bygning. - To Fortegnelser over Kirkens Relikvier ere trykte i Scr. Rer. Dan. VIII, 260-68 (Originalerne findes endnu i Konsist. Arkiv, Pakken Nr. 161).

28

Af S. Barbara. Af S. Dorothea. Af S. Margrete. Af S. Skolastika. Af S. Appolonia. Af S. Affra. To Stykker af S. Ursula. Af de 11000 Jomfruer, med andre Relikvier.

I et nyt hvidt Sølvæg: Et Agnus Dei. Af den hellige Krybbe og det Sted, hvor Kristus til Verdens Frelse værdigedes at lade sig føde af en Kvinde og at hvile. Af det Sted, der vædedes af Kristi Blodsdraaber, da han var i Sjælekampen og bad inderlig. Af Hovedpandestedet, hvor Kristus blev korsfæstet og døde. Af Herrens Grav. Af det Sted, hvor Herren for til Himmels. Af det Sted, hvor den Helligaand nedsteg over Apostlene paa Pintsedagen. Af den Støtte, ved hvilken Kristus blev hudflettet. Af Jordans Flod. Af den hellige Jomfrues Grav. Af det hellige Korses Træ. Af S. Olafs Banner. Flere Relikvier, hvis Navne ere tabte og forkomne ved Ælde.

I en Sølvhaand: En Finger af S. Vilhelm, Abbed. Af sammes Skulderblad, Af S. Kristine med andre Relikvier.

I et nyt Sølvhus 42) med en Biskops Billede ovenpaa: Af S. Magnus Biskop. Af S. Kristoffers Ribben. Af S. Kordulas og de uskyldige Børns Haar. Af S. Knud Hertugs og Martyrs Kappe.

I et nyt Trefoldighedsbillede: Af S. Vilhelms Ben. Af S. Birgittes Bord. Af den Sten, paa hvilken S. Oluf blev ihjelslagen. Et stort Stykke af S. Klemens (o. m. fl.)

Fortegnelsen, der indeholder en stor Mængde andre Helgenlevninger ender med følgende Antegnelse, der viser, hvilke Midler der vare benyttede for at fremkalde Gavmildheden, dengang Vor Frue Spir rejstes: »Øverst i Spidsen af Taarnet under en Bjælke (sub falanga) ere efterfølgende Relikvier: En anselig Del af S. Dorothea. Af S. Johannes den Døbers Hoved. Af S. Leodegarius. Af den Fane, som Engelen overleverede S. Oluf, Norges Konge, da han laa og sov paa det Sted, hvor han indgik til Herligheden efterat

__________

42) I det Oldnordiske Museum findes endnu saadanne Smaahuse opbevarede, fyldte med Helgenlevninger.

29

have lidt Martyrdøden. Nogle mærkelige Stykker, hvis Navne ikke ere skrevne. Et viet Agnus Dei. Af Renselsens Lys. En Palmegren. Hellig Røgelse (m. m.). Fornævnte Reliqvier ere henlagte under bemeldte »Falanga« til sammes Fuldførelse, Aar 1515, Mandagen næst før Kyndelmisse.«

Endnu en anden Ejendom besad Kirken, der ikke var mindre højt skattet af de troende Besøgere. Det var de mange Helgenbilleder, som vi forøvrigt ikke kjende Tal paa, men hvoraf flere vare rigt smykkede med Perler, Guldkjeder og andre Prydelser, som fromme Mennesker havde skjænket til deres egne og deres Slægtninges Sjæles Frelse. Vi besidde endnu et Gavebrev, der i denne Henseende er meget oplysende, hvorved en adelig Kvinde, Dorothea Dringelberg, 1511 skjænker en gylden Krone (Seppel) og en Mængde Guldsmykker til et Mariebillede i Vor Frue Kirke. Denne rige Gave synes Kirken dog ikke længe at have beholdt, da et senere Brev fra Oktober 1520 oplyser, at den afdøde Giverindes Slægt indtil videre atter havde modtaget Kronen tilbage, paa Grund af at der kunde være Fare for, at den skulde gaa tabt for Kirken; men Kronen skulde dog tilbagegives, »hvis det saa var, at Gud havde forset, at Kirken kom til sig igjen og maatte nyde sit eget og hvad gode Mennesker havde givet dertil 43)«. Denne Ytring viser os, at den ny Tid var begyndt, der i faa Aar blottede Kirkerne og Klostrene for alle de Rigdomme, de forudgaaende Slægters Gavmildhed igjennem Aarhundreder havde ophobet ved dem. Ved de ovenanførte Ytringer hentydes vistnok nærmest til K. Christiern den Andens Forsøg paa at beskatte den kirkelige Ejendom. Hvad han havde begyndt fortsattes med større Held af hans Efterfølger, paa samme Tid som Folks Øjne aabnedes for det vildfarende i deres tidligere Betragtning, at de ved Gaver i Dødsstunden kunde kjøbe sig Himmeriges Salighed.

__________

43) De to omtalte Brevne skulle meddeles blandt Tillægene.

30

Inden jeg nærmere omtaler den Virkning, som Reformationsbevægelsen, og da nærmest dens verdslige Side, der gik ud paa Sekuleriseringen af Kirkegodset, havde for Vor Frue Kirkes vedkommende, skal jeg først give nogle Oplysninger om, hvormeget Kirkens aarlige Indtægter beløb sig til med Aaret 1520. Man har nemlig fra dette Aar en Optegnelse, som giver temmelig god Oplysning 44). Den angaar hverken Kapitlet eller Altrene, men kun Kirken i snævreste Forstand.

Kirkens 90 Gaarde og Huse i Kjøbenhavn, nogle Bryggerkjedler, et Par Gaarde i Helsingør og Næstved og noget Strøgods i Lundtofte, Himlingøje, Herstedvestre, Vollerslev, Kollerød (»Kalredhe«), Vindinge, Skovlunde, Kvinderup, Ølsemagle, Nybølle, Buddinge og Mørkhøj gav en aarlig Indtægt, der i Penge beløb sig omtrent til 635 Mark dansk. I en Tavle (Tabula 45) b. Marie virginis) indkom i et Aar 107 Mark, i en anden Tavle (Sancti Salvatoris) indkom 22 Mark. I Tavlerne i Herstedøstre, Brøndbyvestre, Stenløsemagle, Brønshøj og Strømagle Kirker og i Kirkerne paa Amager indkom 57 Mark. Sagefald (»de iurisdictione Decani Haffnensis«) beløb sig omtrent til 112 Mark. I Sjælegaver (legata) indkom 194 Mark foruden adskillige Klædningsstykker og andet. Forskjellige andre Indtægter beløb sig omtrent til 152 Mark. Disse enkelte Summer udgjøre tilsammen 1279 Mark, der var Kirkens Indtægt fra Mikkelsdag 1520 til samme Tid 1521. Som man vil bemærke, er der ikke anført nogen Tiendeindtægt, hvad enten der nu er ført særskilt Regnskab over denne, eller, hvad der er det rimeligste, Kirketienden er tilfalden Sognepræsten som Medlem af Kapitlet.

Hvorvel der fra Aaret 1520 viser sig Spor til, at Kirkens Ejendomme ikke vare saa sikre som før, og hvorvel det

__________

44) I Konsist. Arkiv, Pakken Nr. 161.

45) Tabula betyder jo ogsaa et Billede, og Tavlen var formodentlig en Blok, der var henstillet ved Mariebilledet.

31

er rimeligt, at Kirkens Indtægter, og da fornemmelig de uvisse, som Tavlepenge og Sjælegaver, ere begyndte at tage af omtrent fra samme Tid 46), er det dog egentlig først fra Aaret 1529, da Joachim Rønnov kom til at beklæde Roskilde Bispestol, at vi bestemt kunne paavise Angrebene paa Kirkens Ejendom. Rønnov maatte nemlig tilkjøbe sig Bispestolen af Kongen for en betydelig Pengesum; denne skulde da atter skaffes tilveje af Stiftet. I den Anledning tilskrev Biskoppen d. 7de Novbr. 1529 Dr. Ditlev Smyther, Kantor, og den kjøbenhavnske Kollegiatkirkes øvrige Kanniker, og bad dem om, at dersom de havde nogen af Kirkens Klenodier, som de ikke daglig brugte, de da vilde undsætte ham dermed til Hjælp til at betale denne Gjæld. Af en Tilstaaelse, Biskoppen udstædte den paafølgende 18de November, at han »for stor Nød og Trangs Skyld havde annammet og oppebaaret af Kollegiatkirken i Kjøbenhavn nogle Lod Sølv af hendes Klenodier, som er to Hoved«, ser man, at Kapitlet idetmindste til en vis Grad har efterkommet Begjæringen 47). Aaret efter ved Pintsedagstid tillod Rønnov, at Borgemestre, Raad og menige Indbyggere i Kjøbenhavn til Hjælp til Stadens Befæstning maatte erholde 600 Lod Sølv til Laans af Vor Frue Kirkes Klenodier, at tilbagebetales inden sex Aar 48). Udsigten til Tilbagebeta-

__________

46) Som en Følge heraf kan man maaske anse Salget af nogle af Kirkens faste Ejendomme for rede Penge, saaledes gjør Klavs Gjordsen, Degn, og menige Kapitel i Kbhvn 1528 vitterligt, at det med Biskop Lage Urnes Samtykke sælger, skjøder og afhænder for 110 Mark til velb. Mand Christiern Nielsen (Dyre?) til Hjælmsø og hans Husfrue Kirstine Persdatter og begge deres Arvinger en Vor Frue Kirkes Gaard og Grund i Næstved, som fornuftig Kvinde Gyde Anderses havde Lejebrev paa (Dok. i Geh.-Ark.).

47) De to anførte Breve findes aftrykte i Knudsens Joachim Rønnov, S. 181-83. Tilstaaelsen har den Paategning: "Om det første Sølv, Electus fik af Capitel", saa man maa antage, at det ikke er blevet ved dette Bidrag.

48) Knudsen, Jo. Rønnov, S. 48. Borgerskabets Tilstaaelse for Mogtagelsen er af 2 Juni 1530, se Lassen, Aktst. til Kbhvns Befæstnings Hist. S. 9. 90.

32

lingen maatte under de forhaandenværende Omstændigheder være meget usikker; men naar Byen og Bispen holdt sammen, vilde det neppe have kunnet hjælpe, om ogsaa Kapitlet vilde have sat sig til Modværge mod Kirkens Berøvelse af dens Klenodier. Senere bleve disse end yderligere formindskede, da Rigsraadet i December 1531 bestemte, at Kirkerne skulde udlaane, hvad de paa nogen Maade kunde undvære af Guld- og Sølvklenodier, forat Kong Frederik deraf kunde slaa Mynt til at lønne de Landsknægte med, som han var nødt til at holde til Landets Forsvar imod den fordrevne K. Christiern 49). Saaledes vare da Kirkens Rigdomme tabte for stedse, det, der var tilbage, mistedes paa lidet nær i Grevefejdens Tid. Paa samme Tid havde Kirkens Indre lidt betydeligt ved Billedstormen tredie Juledag 1530, der bevirkede, at den holdtes lukket et helt Aar 50); vel maa den tildels være bleven restaureret, da den Aaret efter atter toges i Brug, men en stor Del af dens tidligere Ornamenter og Billeder blev der ikke Tid til at erstatte med ny, da Vor Frue Kirke i Juli 1534 helt eller delvis indrømmedes Protestanterne, og Reformationen saa snart efter fuldstændigt gjennemførtes. Og Protestanterne havde ingen Brug for alt sligt, snarere søgte de efterhaanden at fjerne, hvad der endnu var tilbage af de gamle »Afgudsbilleder« tilligemed Sidealtrene; kun Højalteret bevaredes i sin gamle Skikkelse, og det var formodentlig det samme, som hundrede Aar efter flyttedes ud i den ny Kirke udenfor Nørreport, som K. Christian den Fjerde opførte 51). - Den største Del af Kirkens faste Ejendomme, i alt 103 Gaarde og Huse i Kjøbenhavn, skjænkede K. Christian III efter Reformationen til det gjenoprettede Universitet 52).

__________

49) Ny D. Mag. I, 227-29.

50) Herom saavelsom om hele Reformationsbevægelsen i Kjøbenhavn skal nærmere handles under Kapitlet.

51) Ny kirkehist. Saml. I, 359.

52) Univ. Fundatsen af 1539 (Cragii Ann. Add, p. 90).