Om jobbet

Som landinspektør opmåler du grunde og sætter midlertidige eller varige mærker, som angiver skel, fremtidige bygninger, veje osv.

Til målearbejdet bruges særlige vinkel-, højde- og længdemålingsinstrumenter. Der er tale om meget følsomme instrumenter, som kan måle med stor nøjagtighed på grundlag af tilbagekastede lys- eller radiobølger. Instrumenterne kan indeholde mikrocomputere, som automatisk behandler resultaterne.

På kontoret udarbejder du kort i målestoksforhold, der er afhængige af formålet, og du foretager beregninger på grundlag af arbejdet i marken. En del af opgaverne bliver udført af kontorpersonale og tekniske designere (tidligere teknisk assistent).

På kontoret bliver der desuden skrevet ansøgninger, attester og indberetninger til offentlige myndigheder, blandt andet til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Den praktiserende landinspektør har ofte tæt samarbejde med advokater, arkitekter og ingeniører.

Arbejdet som landinspektør kræver sans for såvel matematiske som administrative problemer.

Omtrent en tredjedel af alle landinspektører har egen praksis. I en landinspektørpraksis foregår arbejdet dels udendørs, dels på kontor. Dette kræver beskikkelse. Beskikkede landinspektører har eneret på at ændre skel og udføre andre opgaver, der medfører ændringer i matriklen, dvs. i det pågældende areal.

Beskikkelse kræver følgende:

• Du skal være myndig og ikke under værgemål eller samværgemål.
• Du må ikke have dit bo under konkursbehandling.
• Du skal have bestået dansk landinspektøreksamen.
• Du skal i mindst 3 år efter eksamen have deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder som ansat hos en praktiserende landinspektør eller lignende.

Landinspektører beskikkes af miljøministeren.

Ved ansættelse i amter og kommuner beskæftiger landinspektørerne sig hovedsagelig med planlægning og med administration af en række love, som handler om miljø og fysisk planlægning, samt med større kortlægningsopgaver.

I staten bliver landinspektører ansat i fuldmægtigstillinger. Se Fuldmægtig. I Kort- og Matrikelstyrelsen er de med til at administrere matriklen, dvs. fortegnelsen over landets faste ejendomme.

En voksende gruppe af landinspektører er ansat i private firmaer, der beskæftiger sig med fx udvikling og salg af geografiske informationssystemer, fotogrammetri (dvs. kortlægning ved hjælp af flyfotos), edb, ledningsregistrering, offshoreopgaver, opmåling eller byplanlægning.

Arbejdsplads

Som landinspektør kan du arbejde både som selvstændig og som ansat i offentlige eller private virksomheder.

Løn

Begyndelseslønnen for offentligt ansatte landinspektører er på ca. 23.000 kr. om måneden. Beløbene inkluderer diverse tillæg og pensionsbidrag.

Landinspektørassistenter ansat hos landinspektører med privat praksis får en noget højere løn.

Fremtidsmuligheder

Ledigheden blandt landinspektører er forholdsvis lav.

Mere uddannelse

Både Den danske Landinspektørforening og de andre forskellige landinspektørforeninger arrangerer efteruddannelseskurser for landinspektører.

Du kan også videreuddanne dig til Master i geo-informatik.

Få mere at vide

Ansatte Landinspektørers Forening
www.ddl.org/alf/

Den danske Landinspektørforening
www.ddl.org

Foreningen for Danske landinspektører
www.fofodala.dk

Praktiserende Landinspektørers Forening
www.plf.dk

Privatansatte Landinspektørers Forening
www.ddl.org/palf/index.htm

Lov om landinspektørvirksomhed. Jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 6. oktober 1999.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003.

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Nr. 291 af 25. april 2005.