Nyheder

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
Slut med hængerøve i skolen

De er topmoderne, men nu er de også forbudte på en skole i Esbjerg. Hængerøvsbukser er blevet bandlyst på Hjerting Skole

Pernille Christensen - 09:46 - 06. feb. 2007

Det er slut med at vise underbukser på Hjerting Skole i Esbjerg. På et møde mandag aften besluttede skolebestyrelsen, at forbyde de ellers så moderne hængerøvsbukser, der hænger på flere og flere af skolens elever.

Hængerøvsbukserne har haft en tendens til at falde længere og længere ned, og efterhånden viser eleverne deres underbukser fuldstændig. Og det er for meget, mener viceinspektør Klaes Sørensen.

- Vi vil stoppe det, fordi det ikke skal udvikle sig til en kamp mellem drengen om, hvem der tør mest. Eller måske være en direkte provokation overfor lærerne. Vi har fuld forståelse for, at det er moden, men når bukserne hænger meget længere nede end producenterne havde forestillet sig, så mener vi, at det er tid til at sige stop, siger Klaes Sørensen til ekstrabladet.dk.

Forbuddet har fået en blandet modtagelse blandt eleverne. Nogle synes, at det helt fint, mens andre mener, at det er en stor indgriben i deres personlige frihed.

Hjerting Skole har enkelte gange tidligere haft episoder med elever, der ikke var passende klædt. Små piger i så høje hæle, at de ikke har kunnet lege med deres kammerater og større piger med lidt for bar mave.

- Det har vi stille og roligt løst hen ad vejen med den enkelte, men nu har skolebestyrelsen altså valgt at sætte en klar grænse, siger en tilfreds Klaes Sørensen.





Det er blandt andet udsigten sådan en bag, at skolen ser sig fri for. (Foto: Thomas Borberg)

Nu skal det være forbudt, at have bukserne hængene nede om anklerne. (Foto: Bildhuset)













Samfund
Forsvars-boss fyret efter boligsag
07-02-07 17:39
 
DR-dokumentar slipper for undersøgelse
07-02-07 17:06
 
Nyt kæmpeunderskud i DR Byen
07-02-07 16:49
 
Søren Kam var med i jødeforfølgelser
07-02-07 15:19
 
Kolera-epidemi dræber 115
07-02-07 15:16
 
Ny bank vil give danskerne 10 mia. kr.
07-02-07 14:45
 
DR overskrider budget med 500 mio.
07-02-07 14:43
 
Hvem sprænger søerne i luften?
07-02-07 13:46
 
Massiv EU-snyd med truede torsk
07-02-07 13:36
 
Ny bank vil give danskerne 10 mia.
07-02-07 13:07