|
I 23 store, runde, vandslebne sten bragt hertil af isen har jeg fået sandblæst de danske navne på havene på Månen. De sten, jeg har valgt at bruge, ligger på stranden i tidevandslinien. Således bliver månehavene, der aldrig har indeholdt vand, ved månens egen kraft - tidevandet - fyldte med vand, og gennem sproget forbinder jeg derved de to mest feminine kræfter - månen og vandet - med hinanden på en ny måde.
STRANDEN
I begyndelsen var havet.
At arbejde på stranden er at arbejde i et grænseområde - et spændingsfelt mellem hav og land.
I modsætningsforholdet mellem det bløde, eftergivende - vandet og det hårde, modstandsfyldte - stenen. Men også det modsatte - vandet som det voldsomme og krævende, der sliber selv den hårdeste sten.
Det bløde forholder sig til det hårde. Lethed og tyngde balancerer hinanden. At være sammen - bølge og strand, altid i berøring.
Det er at arbejde med bevægelse og rytme, det er form og lys, mod øst hvorfra lyset kommer.
Havet, der føder stenen - igen og igen. Havsten, sandblæst, vandfald, stenlys, bølgebrud, månesten, stenfryd.
STENEN
Det er stenen som prima materia, det feminine, stenen, den runde som også symboliserer månen.
Stenen som stabilitet, varighed, uforgængelighed - udødelighed.
Himmelsten som hjemsted for en guddom, en omfalos, verdens navle, mødestedet for himmel og jord. Sten, der taler. Lapis Manalis - de hedengangne sjæles sten.
Det er "Moder Jords knogler".
HAVET
Det bevægelige og foranderlige, det flydende sidestykke til lys.
Vandet som kilden til alle udviklingsmuligheder, alle tings ophav og undergang.
Symbolet for den Store Moder. Det er befrugtning, fødsel - det er dåb og livets kilde.
Af vand er du kommet.
Men også det underbevidste. At dykke ned i vandene er en søgen efter livets hemmeligheder - genfødsel, fornyelse, indvielse. Det livgivende og livsødelæggende.
MÅNEN
Månen som den feminine magt - himlens dronning. Den er symbol på rytmen i tidens kredsløb, månen som fødsel, død og genopstandelse.
Den kontrollerer tidevandet, regnen, safterne, vandene, oversvømmelser, måler tiden - årstiderne.
Symbolet på den mørke side, det irrationelle, intuitive, det passive og det flygtige. Den er nattens øje.
ORDENE
Udfordringen for mig som lyriker ligger her i at arbejde i grænseområdet mellem ord og billede i det offentlige rum. Med dette værk vil jeg skabe en indre sammenhæng mellem navnenes mange betydningslag, stenenes form, farve og placering - og vandet.
Der er i alt 23 have på månen - 20 på forsiden og 3 på bagsiden.
Havene er for mig på én gang noget videnskabeligt, noget uvirkeligt (der er intet vand på månen) og noget poetisk. Der er godtvejrsnavne - der er tåger, fugtigheder, slanger og nektar i navnene. At vise denne rigdom er at give næring til sansninger, billeder og forestillinger, der her i den konkrete fremtrædelse - stenen og havet - skaber nye, spændende sammenstød.
Månehavene er gennem århundreder blevet navngivet på latin. Grundlaget for denne navngivning blev lagt af den italienske astronom og geograf Giambattista Riccioli (1598-1671). Han udgav i 1651 sammen med Francesco Maria Grimaldi: Almagestum novum astronomiam veterem novamque complectens. Her afviste han meget af den tidligere navngivning og lagde grunden til en mere poetisk navngivningsmåde, f.eks. Mare Imbrium - Regnskyllenes Hav, Mare Nectaris - Nektarhavet, mere end 200 navne på månen skyldes ham.
Der findes ingen autoriseret dansk oversættelse af navnene på disse månehave, min udfordring har ligget i dels at sørge for at navnene er korrekt oversat, dels i at overføre den smukke, poetiske tradition til dansk.
HAVENES ÅR
FN udråbte 1998 til "Havenes År" for på den måde at skabe øget opmærksomhed på den stigende rovdrift på alle de livgivende ressourcer, havene rummer og for at skabe en større, fælles ansvarlighed omkring disse globale problemer.
Ved at fokusere på - ikke verdenshavene - men månehavene, har jeg udstrakt den globale bevidsthed og ansvarsfølelse til at blive universel, samtidig med at jeg har tilført en poetisk dimension, som forhåbentlig skaber nye og overraskende oplevelser og tanker.
STEDET
Stedet - en østvendt kyst (fuldmånen står op i øst) med store, runde sten i mange farver og former.
I min søgen efter det bedst egnede sted, har jeg fundet stedet på den sydlige del af Moesgård Strand ved Århus. Her fandt jeg stedet, der forener alle de kræfter og forestillinger, jeg havde til værket MÅNE HAV STEN, og sten, der langsomt træder ud af skrænten og lægger sig i grænselandet mellem land og hav. Sten, der genfødes af landets møde med havet.
MÅNE HAV STEN finder man ved fra Moesgård Strand at gå mod syd, krydse Giber Å, gå et par hundrede meter videre og derefter findes de mellem alle de andre sten på en strækning af 300 meter. Alt efter vind og vejr og tidevand vil stenene være mere eller mindre synlige.
NAVNENE
Navnene på MÅNE HAV STEN i den rækkefølge de ligger på Moesgård Strand fra nord mod syd:
1.Tågernes Hav (Mare Vaporum) navngivet af Riccioli.
2. Fugtighedernes Hav (Mare Humorum).
3. Frugtbarhedens Hav (Mare Fecunditatis).
4. Øernes Hav (Mare Insularum) med det store Kopernicus krater, navngivet i 1976.
5. Humboldts Hav (Mare Humboldtianum) Alexander von Humboldt (1769-1859) var videnskabsmand og opdagelsesrejsende i bl.a. Sydamerika, havet er navngivet af den tyske videnskabsmand Johann H. Mädler i 1837.
6. Det Østlige Hav (Mare Orientale) strækker sig om på bagsiden af månen.
7. Dommenes Hav (Mare Crisium) det er græsk, ikke latin. Det østligste hav på forsiden, strækker sig om på bagsiden af månen.
8. Bølgernes Hav (Mare Undarum).
9. Nektarhavet (Mare Nectaris).
10. Slangehavet (Mare Anguis) et lille smalt hav, navngivet af den tyske astronom Julius H. Franz (1847-1913).
11. Stormenes Ocean (Oceanus Procellarum) det største hav, på størrelse med Middelhavet, navngivet af Riccioli.
12. Fortrolighedens Hav (Mare Cognitum) her landede amerikanerne med APOLLO 12 og 14.
13. Smyths Hav (Mare Smythii) opkaldt efter den engelske astronom, forfatter og admiral William Henry Smyth (1788-1865).
14. Grænsehavet (Mare Marginis) navngivet af Julius H. Franz.
15. Moskvahavet (Mare Moscoviense) ligger på bagsiden af månen. Blev opdaget og navngivet af russerne med LUNA 3 i 1959.
16. Stilhedens Hav (Mare Tranquillitatis) på størrelse med Sortehavet, navngivet af Riccioli.
17. Skyhavet (Mare Nubium).
18. Kuldens Hav (Mare Frigoris) det nordligste hav, navngivet af Riccioli.
19. Opfindelsernes Hav (Mare Ingenii) ligger på bagsiden af månen. Blev opdaget og navngivet af russerne med LUNA 3 i 1959.
20. Skumhavet (Mare Spumans).
21. Regnskyllenes Hav (Mare Imbrium) det 2. største hav, navngivet af Riccioli.
22. Det Sydlige Hav (Mare Australe) strækker sig om på bagsiden af månen.
23. Klarhedens Hav (Mare Serenitatis).
Astrid Gjesing 1998. |
