Artiklen er oprindelig bragt i Landsforeningen Danske Folkedanseres medlemsblad Hjemstavnsliv nr 1, 2002
Inden for Danske Folkedansere anser
vi naturligt nok dansen for at være et meget væsentligt element
i den fortidige folkelige kultur. Det var den også, men der var mange
andre aktiviteter, som også havde en væsentlig plads i det
sociale samvær. En af dem, der ligger meget tæt på vores
hovedinteresse, er sanglegene. Som omtalt i sidste nummers artikel om ”Nu
er det jul igen” var sanglegene tilbage i 1700-tallet en meget væsentlig
del af det sociale samvær. I løbet af de følgende par
århundrede mistede legene deres betydning i den ”voksne” verden og
benyttes i dag stort set ikke udenfor børnenes verden.
Mange af de sanglege nutidens børn
kender har de lært i arrangerede situationer f.eks. i børnehaven,
men der findes stadig meget gamle lege som børnene i hvert fald
til dels lærer af hinanden og som altså den dag i dag i princippet
kan findes i en flere hundrede år gammel ubrudt tradition.
Om dette skriver H.F.Feilberg i
1905: ”Nu skulle man jo tro, at børnenes lege var som deres meste
færd, frugter af øjeblikkets indskydelser, indfald som fødtes
med hver ny slægt og som glemtes, når de, der legede, voksede
fra børnenes interesser eller tankegang. Men det er ingenlunde tilfældet,
tværtimod: jeg ser mine børn væsentlig lege de samme
lege, jeg har leget som barn, uden at jeg har lært dem at lege, og
det viser sig, at det er lege, der kan føres meget langt tilbage
i tiden........; en af disse er bro-brille-legen” (1)
I ovennævnte artikel har Feilberg
samlet et umådelig stort antal varianter af legen fra stort set hele
Europa. Nogle af legene har kun en perifer lighed med den danske, men indeholder
dog til dels de samme motiver. Denne store udbredelse er i sig selv et
indicium for en høj alder. Legen har haft god tid til at blive spredt
og er samtidig kommet til at fremstå i utallige udgaver.
Feilberg kan ikke datere legen særligt
præcist, men henviser til nogle kilder der med lidt god vilje kan
føre den tilbage til omkring 1500-tallet. Om de pågældende
kilder faktisk handler om en variant af bro-brille-legen er dog meget usikkert.
I Danmark har der også eksisteret en mængde varianter af legen og, hvad der også er ganske interessant, der har også visse steder været brugt en anden melodi end den nu udbredte (2).
Hvornår legen er kommet til
Danmark er svært at sige. Grüner-Nielsen mener, at den tidligste
omtale kan spores i en tekst fra omkring 1730 hvor der i en opremsning
af en masse lege omtales en leg hvor ”sol og måne” udfører
en styrkeprøve (3). Det kan godt være slutningen af bro-brille
der sigtes til, men det behøver ikke være tilfældet.
Teksten i mange gamle sanglege er,
ved overleveringen gennem generationer af børn, blevet noget dunkel.
Hvis der har været ord eller vendinger som børnene ikke har
forstået, har de bare sunget noget andet, og på den måde
kan den oprindelige mening med tiden fuldstændig forsvinde.
Den første linie i bro-brille-legen
har oprindelig lydt ”Bro, bro, brede”. Der har altså oprindeligt
være tale om en bro af en vis størrelse. Dette stemmer også
overens med legens opstilling, hvor to personer netop former en bro med
armene.
Hvorfor ”ringer klokken elleve”
i næste linie?
Her har teksten tilsyneladende ikke
ændret sig i tidens løb. Da klokken tolv i mange dramatiske
sammenhænge markerer et skæbnesvangert tidspunkt, er klokkeslettet
elleve nok blot en forvarsel om, at der snart vil ske noget drastisk.
Hvorvidt den næste del af
teksten sigter til noget bestemt er ikke til at sige, men man ser tydeligt
kejseren for sig, der står på sit sorte og hvide slot og (måske?)
ser ud over sin hær. I hvert fald får soldaterne (krigsmanden)
umiddelbart derefter at vide, at der er fare på færde, og at
en af dem snart skal dø! Herefter stiger legens dramatik gennem
de sidste tre verselinier indtil den soldat, der må lide døden,
er udvalgt.
I den sidste del af legen, hvor
den døde skal vælge side, vælger man i dag ofte mellem
to tilfældige emner (æble eller pære, appelsin eller
banan, hund eller kat), men i de gamle legebeskrivelser valgte man mellem
sol eller måne. Det er et valg der i følge Feilberg kendes
fra mange europæiske lege. Solen og månen har antagelig oprindeligt
været symboler for ”det gode” og ”det onde”. Dette er også
afspejlet i en svensk variant af bro-brille-legen, hvor den tilfangetagne
bliver spurgt ”Vil du til Gu’far eller til Fan”. Det er altså (måske!)
slet ikke nogen helt ligegyldig kappestrid der står mellem de to
hold til sidst, men intet mindre end en kamp mellem ”det gode” og ”det
onde”
Feilbergs opfattelse er, at hele
scenariet i sanglegen er præget af middelalderlige forestillinger
og at legens oprindelse altså kan føres tilbage til denne
tidsalder.
I følge en anden teori er
legen endnu ældre. I følge denne skulle legen oprindeligt
have illustreret de dødes ridt over Gjallarbroen, som er den bro
der i den nordiske mytologi fører over åen Gjall, der skiller
de levendes verden fra de dødes (4). Fortolkningen forekommer temmelig
usandsynlig og uunderbygget, og det skal retfærdigvis nævnes,
at Thuren, der bringer den på bane, ikke argumenterer for dens rigtighed.
Kjeld Nørgaard
Århus
Referencer.
(1) H.F.Feilberg: Bro-Brille-Legen.
Artikel i ”Svenska landsmål ock svenskt folklif”. Hæfte 2,
1905.
(2) S.Tvermose Thyregod: Danmarks
Sanglege. Det Schønbergske Forlag, 1931
(3) H.Grüner-Nielsen: Julestuer
og Julestuelege i Danmark på Holbergs tid. Artikel i ”Sprog og Kultur,
andet bind. Universitetsforlaget i Aarhus 1932.
(4) Hjalmar Thuren: Vore Sanglege.
Artikel i Danske Studier, første hæfte. Det Schubotheske Forlag
1908