Mod nordøst støder sognet op til Ovesø, hvor gården Tandrup
ligger - her har engang været en
helligkilde. Bedsted kirke
ligger i Gammel Bedsted, der er den oprindelige bebyggelse i
sognet.
Sydvest for kirken har ligget Havbæk vandmølle. Den
nævnes 1630, men var nedlagt inden 1688.
Hvor Bedsted stationsby ligger nu, var der hede engang. Da
stationen blev bygget i 1882 i forbindelse med anlæggelse af
Thy-banen, var der kun tre små hedehuse. Samme år blev der
bygget kro og bageri,
og året efter kom den første
købmandsbutik. I 1896 fik byen brugsforening.
Idrætsforeningen stiftes 1912, og i 1913 bygges en
privatskole (nu en del af Rønhede-centret).
I 1914 oprettes et andelsmejeri, og i 1915 startede Thy
Højspændingsværk med at levere strøm
til forbrugerne. I 1922 opføres missionshuset.
På Bedsted kro vistes i mange år film i krosalen, men i 1957
blev der bygget en egentlig biograf
i tilknytning til kroen. Biografen måtte lukke igen i 1987.
I 1960 indvies Bedsted Centralskole, i 1964
fjernvarmeværket, i 1972 børnehaven og i 1980 idrætshallen.
Jernbanen skabte også udvikling uden for byen. I 1905
anlagde Jens Andersen tørvefabrikken "Moselund", der under
1. verdenskrig havde en årlig produktion på 3 mill. tørv.
En del af Morup Mølle hører til sognet, bl.a.
andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af
de første i Thy.
Læs mere om Bedsted i hæftet "Da Bedsted var bedst",
redigeret af Uffe Larsen (1982).
Folketal: 1801: 346 indb. - 1850: 608 indb. - 1901: 977 indb.
-1930: 1667 indb. - 1955:
1648 indb. fordelt på 483 husstande (heraf 807 indbyggere og
268 husstande i stationsbyen).
Oldtidsminder: Fredet er langhøjen Saksdås (52 m) i skellet
mod Vestervig samt 48 høje. -
128 høje er sløjfet.
I 1910 blev kunstneren Ellen Rådal født i Bedsted.
Hassing herred, Thisted amt,
Ålborg stift.
Højt og frit på en bakke ligger den blytækte kirke, der
består af en genrejst, romansk apsis,
romansk kor og skib, sengotisk tårn mod vest og forholdsvis
nyt våbenhus mod syd. Den anselige romanske bygning er
opført af veltilhuggede granitkvadre. Norddøren er tilmuret
og delvis ødelagt. Murværket er stærkt omsat, og kun et
vindue i skibets sydmur står som niche; de øvrige er
forsvundet, men adskillige kvadre og nogle overliggere er
dog i behold.
Apsis (kor-rundingen) blev genopført 1924 på de oprindelige
syldsten og med genanvendelse af
en del krumhuggede kvadre, der dels sad i korets østgavl,
dels var ført til herregården Tandrup
som brosten. I sengotisk tid fik koret et ottedelt hvælv, og
korbuen blev udvidet. Skibet har
beholdt sit bjælkeloft. Ligeledes sengotisk er det temmelig
smalle og snævre tårn, hvis
krydshvælvede underrum har spidsbue mod skibet. Hele det
ydre med glatte gavle i øst-vest er
i ny tid skalmuret med små røde mursten. Våbenhuset er
vistnok ombygget fra grunden kort før 1880, og årstallet
1687 er overført fra dets forgænger. Bygningen blev
gennemgribende istandsat 1924-25 ved arkitekt H. Paludan.
Korhvælvet fik omkring 1575 en kalkmalet dekoration med en
stor bladroset, omgivet af 32 adelsvåben.
Inventar
Alterbordet er muret af gule munkesten, og pladen er af
romanske kvadre, hvoraf én har
helgengrav, der endnu rummer en relikviekapsel med en
bensplint svøbt i silketøj. Altertavlen
er en ret pompøs opbygning med malet årstal 1638. Den er
delt at fire svære søjler og har
udskårne fremstillinger: i midtfeltet Nadveren, i topstykket
Korsfæstelsen. En staffering fra 1710
af A. Gundahl blev fremdraget 1925. Forneden er der våben og
initialer for Elisabeth Sophie Rantzau, Tandrup, og hendes
to ægtefæller Erasmus Casimir v. Bassen og Hans Eifler.
Alterkalken i barokform er fra 1670 med initialer for Chr.
Nielsen, Tandrup, og hans to
hustruer. Alterkrucifikset at drevet sølv med de to røvere
fra omkring 1650-1700 har før
siddet på en messehagel. Alterstagerne fra 1673 har kraftig
fodprofil og spinkelt skaft. De er
givet at Samuel Christensøn, København, for hans "kieristes
Maren Madsdatters begrafvelse".
Den romanske granitfont er en variant af den gængse
Thybo-type, og fadet er af sydtysk
tilvirkning, omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og
senere graverede bogstaver:
HAG KPDS. Over fonten hænger der en fontehimmel fra omkring
1700 med Kristi dåb.
Prædikestolen er af Ålborg-type fra
1609 med fremspringende karnap. I portalfelterne er der
meget naive relieffer og våben for Jakob Lykke og Sophie
Rud.
Stoleværket er nyt, bortset fra et par stader med gavle fra
omkring 1600-50. På dørfløjen til
våbenhuset er genanvendt
de gamle beslag fra 1652 og 1707. Der er under loftet en
lysekrone
fra omkring 1700. Den store klokke er støbt 1615 af Berent
Bodeman, Lybæk, den anden er
fra 1833, af I. C. & H. Gamst.
Gravsten
I skibets vestgavl sidder der en romansk gravsten af granit
med processionskors, og en lignende
er indmuret i våbenhusets sydmur. I koret sidder der en smuk
figursten i fra omkring 1600 over
Niels Lykke, død 1575, og Karine Gyldenstierne. På tårnets
sydvæg er der en gravsten over forpagter Chr. Nielsøn
Kovstrup, død 1669, og to hustruer, og på skibets en sten,
opsat som mindeplade over matrone Maren Samuel Christians,
død 1673. Under koret har der været begravelse for Niels
Lykke, og tårnrummet er stadig indrettet som gravkapel med
smedejerns fløjdøre fra 1773. Der er i kapellet kun én kiste
med liget af major Povel von Klingenberg til Wolstrup,
Tandrup og Koustrup, død 1771.
Litteratur: Danmarks Kirker XII. 556-70.
Tandrup
Tandrup er den største gård i Thy. Her har levet mennesker
og dyr lige så længe, som den
danske historie eksisterer. Oldtidens bopladser har været
her, det bekræfter talrige fund på
stedet. De første thyboer har kunnet bruge vandet her fra
søen, der næsten ligner en flod eller
kanal.
Den smukke hovedbygning, der siges at være opført 1825, men
dog i det væsentlige synes at
være nogle årtier ældre, består af et trefløjet anlæg, hvis
sidefløje er vendt bort fra avlsgården ud mod Ovesø. 1769
bestod bygningen af bindingsværk og grundmur. Bygningen er
ændret en del omkring 1850.
En af Tandrups ejere, Niels Lykke, ligger sammen med
hustruen Karine Gyldenstjerne og en
4-årig søn begravet i Bedsted Kirke i koret, ligstenen viser
en ridder i fuld udrustning. Der findes også et minde om
sønnen Jacob Lykke i Bedsted Kirke, da han i 1609 skænkede
kirkens
smukke prædikestol.
Franz Rantzau overtog i 1638 gården efter sin far, og han
bortforpagtede Tandrup til
Chr. Nielsen Koustrup, der var provstiskriver. Også over ham
findes en mindesten i Bedsted
Kirke dateret 1669.
En kort overgang havde Tandrup sin egn retskreds (birk). Der
findes tingbog fra 1740'erne.
En slem kvægsygdom ramte 1748 Thy. På Tandrup døde 64
kreaturer, men fæstebønderne
under gården ramtes også hårdt, de mistede i alt 176
kreaturer.
Det fortælles, at Klingenberg i 1760'erne lod opføre nye
bygninger i bindingsværk med mursten.
Han døde 1771 og er begravet i Bedsted Kirke, hvor en
blyplade med inskription vidner om,
at han var en sand menneskeven, der gjorde meget godt. 1799
sælges Tandrup til
Niels Willemoes, der var farbror til søhelten Peter
Willemoes. I begyndelsen af 1800-tallet er
der 200 kreaturer, 12 heste og 100 får på Tandrup.
På grund af hoveriet er hestebestanden ikke særlig stor,
fordi hovbønderne selv møder med
deres egne heste og plove. I denne periode (1796) beskrives
efter nøje opmåling i en
hoveriforening imellem ejeren og hans bønder: Tandrup
hjemmarker: 223 tdr. land - udmarken:
153 tdr. land.
I 1848 blev Tandrup overtaget af Hans Ditlev Lützhøft, der
straks begyndte ombygning af ladegården, også kostalden blev
ombygget. 1850 er der bygget nyt sønderhus, indrettet til bl.
a. vognremise, folkeværelser, hestestald, fåresti m.m. 1854
bygges der også til hovedbygningen.
Der fortælles, at det er Lützhøfterne, der har anlagt den
smukke have og park. Dog har der
antageligt været både have og park før Lützhøfternes tid, da
der i 1700-tallet boede en gartner (podemester) på gården.
1858 overtog sønnen Jes Eske Lützhøft Tandrup ved faderens
død. Han døde 1876, og
hustruen Anna Lützhøft drev gården videre til 1892, da
sønnen Hans Henrik Ditlev Lützhøft
Preben Lützhøft i 1956. Han drev den indtil 1983, da gården
blev købt af Hans Chr. Lilleøre.
Ejere:
1386 - Peder Nielsen (Bild)
1396 - Peder Høg
1413 - Niels Eriksen (Banner)
1424 - Lage Rød
1439 - Bo Høg
1479 - Niels Krabbe
ca.1520 - Eiler Lykke
e.1575 - Jacob Lykke
ca.1625-Christoffer Gersdorf
1630 - 1638-Johan Ranzau
1638 - 1660-Frantz Ranzau
1660 - 1688-Helle Urne
1688 - 1726-Elisabeth Sophie Ranzau
1726 - 1736-Christian Leth
1736 - Marie Charlotte Amalie Giedde
- 1771-Poul von Klingenberg
1771 - 1799 Peder Jørgensen
1799 - 1817-Niels Willemoes
1817 - 1847-Poul Tøfting
1847 Dennes arvinger
1848-N.Breinholt m.fl.
1848 - 1858-Hans Ditlev Lützhøft
1858 - 1876-Jes Eske Christian Lütshøft
1876 - 1892-Anna augusta Lütshøft
1892 - 1946-Hans Hendrik Ditlev Lütshøft
1946 - 1954-Folmer Christian Lütshøft
1954 - 1983-Hans Christian Preben Lütshøft
1983--Hans Christian Lilleøre
|
|
