Executivenyheder fra borsen.dk
Foto: Scanpix
Bankchef taber 80 mio. kr. på aktiekrise
26-04-2008 12:27 af Karina B. Larsen
Det blev "kun" til 30 mio. kr. Kursen var ellers helt oppe at ringe i Roskilde Banks aktier, og der lå over 100 mio. kr. og ventede på bankens tidligere topchef, Niels Valentin Hansen (foto).

Men så brød finanskrisen ud i lys lue - og 80 mio. kr. gik op i røg for bankens eks-chef.

Da Valentin Hansen i sidste uge kunne indløse sit optionsprogram, der udløber med udgangen af april, var kursen dykket til omkring 229 kr., skriver Berlingske Business.

Dermed er der savet to tredjedele af værdien i forhold til da Roskilde Bank-aktien toppede i 670 kr. En rekordkurs, som skruede Niels Valentin Hansens optionsprogram op i en værdi på 134 mio. kr.

Men uret var imod den "gamle" bankdirektør, der ikke havde tid til at vente på bedre kurstider. Valentin Hansen var nødt til at indløse options-checken nu - og "nøjes" med de 30 mio. kr. - da programmet udløber med udgangen og april - og herefter ville optionsprogrammet være værdiløst.
borsen statistik bnt
Annonce:
Seneste indslag
Annonce