Udenrigsministeriet

LANDEFAKTA KOREA, REPUBLIKKEN (SYD)

Geografi
Hovedstad Seoul
Areal 99.394 km2
Indbyggertal 48,3 mio. (2005)
Befolkningsvækst pr. år 0,44%

Økonomi
BNI pr. capita 15.880 USD (2005)

Regering
Statsoverhoved Præsident ROH Moo-Hyun (siden februar 2003)
Regeringsleder HAN Duck-Soo
Udenrigsminister SONG Min-Soon
Handelsminister SONG Min-Soon

Den indenrigspolitiske situation
Præsidentvalget den 19. december 2002 gav lidt overraskende en kneben sejr til Roh Moo-Hyun, som tilhører Millenium Democratic Party, stiftet af den tidligere præsident Kim Dae Jung. Afgørende for sejren var, at Præsident Roh, som har en baggrund som sagfører med speciale i arbejdsret, formåede at vinde en stor del af den kvindelige vælgerbefolkning og de unge vælgere i kraft af et valgprogram, hvor sociale spørgsmål og ligestillingsforhold indtog en fremtrædende plads.

Overgangen fra præsidentkandidat til præsident har ikke været let for Roh Moo-Hyun. Det politiske livs realiteter har slidt på ambitionerne og i en række sager ført til en eftergivende politik til mange af de unge vælgeres fortrydelse.

Sydkoreas politiske scene vil forblive ustabil op til præsidentvalget i december 2007. Det regerende Uri-parti er fortsat det største parti i nationalforsamlingen, men har mistet flertallet. Oppostionspartiet Grand National Party (GNP) har afvist at danne en bred koalition. Trods øget politisk infight kæmper Roh Moo-Hyun videre for at gennemføre de lovede reformer. Det ser dog ud til at blive en vanskelig kamp, da hans program vedrørende liberalisering og lovgivning ikke har bred støtte. Udfaldet af den faldende støtte til Uri partiet kan enten blive et samarbejde med det konservative GNP og derved en moderering af de foreslåede reformer eller at Uri partiet begynder at fokusere på andre mærkesager end hidtil, såsom Nordkorea og andre sikkerhedsaspekter. Disse sager vil sandsynligvis kunne skabe nogle bredere forlig og aftaler på tværs af partier. Uanset hvilken vej Roh vælger, er det tydeligt at han er svækket og støtten til ham reduceret.

Den største trussel for sydkoreansk politik er en militær konfrontation med Nordkorea. Selvom der løbende afholdes møder og forhandlinger, udgør Nordkorea stadig en trussel.

Den økonomiske situation
Sydkorea er den fjerde største økonomi i Asien og er det land der hurtigst kom sig ovenpå den finansielle krise i 1997-98. På nuværende tidspunkt er det hjemlige marked i bedring, eksporten har længe været stabil og stigende og arbejdsløsheden er lav, så udsigterne i den sydkoreanske økonomi er gode.

Den koreanske økonomi trækkes af nogle få, familiekontrollerede virksomhedskonglomerater chaebols (Hyundai, Samsung, LG m.fl.), som har stået for en stor del af den koreanske vækst i de senere år. Udviklingen af skibsværft, automobil- og elektronikindustrien har været i hænderne på konglomeraterne, som har formået at bringe disse industrier på niveau med de førende i verden og med fortsat vækstpotentiale både i teknologisk og volumenmæssig henseende. Idet chaebols sidder på en meget stor del af markedet i Korea, er der i dag brug for større gennemsigtighed.

Den sydkoreanske vækst forventes at fortsætte over de næste år, men eksterne faktorer som udviklingen i den amerikanske og kinesiske økonomi vil have stor indflydelse på hvordan udviklingen i Sydkorea vil forløbe, idet disse to er Sydkoreas største handelspartnere. En anden betydelig faktor er udviklingen inden for oliepriserne. Er der store ændringer i denne udvikling, kan det betyde store omkostninger for Sydkorea, der er afhængig af olie fra andre lande.

Den koreanske økonomi er vækst-orienteret og eksport-drevet og karakteriseret ved strategisk økonomisk planlægning mellem stat og chaebols, i en grad der ikke kendes inden for EU. Dette partnerskab mellem staten og erhvervslivet har hidtil vist sig at være meget nyttigt i sin koreanske form. Inden for områderne mobilteknologi, skibsbyggeri og automobilindustri er Sydkorea et af de førende lande i verden og kombineret med relationerne til USA og Vesten samt Kina og USA som primære handelspartnere, åbner det gode muligheder på de internationale markeder.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel
I august 2003 indvilgede Nordkorea, som krævet af USA, i at indlede forhandlinger i multilateralt regi (USA, Kina, Sydkorea, Japan og Rusland) om en løsning på atomspørgsmålet. Under de såkaldte ’Six Party Talks’ vedrørende Nordkoreas atomprogram har Sydkorea ytret sig omkring deres ambitioner for den koreanske halvø. Selvom de to lande teknisk set stadig er i krig ville et større økonomisk engagement styrke hele regionens sikkerhedssituation. I et interview med nyhedsbureauet Reuters udtalte den sydkoreanske genforeningsminister, at Nord og Syd sandsynligvis ville have dannet en økonomisk union i 2020. Dog ser en reel genforening ud til at have enorme omkostninger for Sydkorea.

De to lande har dog allerede inden for de seneste fem år taget skridt imod et tættere økonomisk samarbejde. De to lande åbnede i oktober 2005 det første fælles forretningskontor for at promovere handel på tværs af grænsen, for at opfordre til investeringer og for at tillade at man i Syd kan få udbytte af den relativt billige arbejdskraft i Nord.

I Syd håber man at Nordkorea i 2020 vil have foretaget en række markedsreformer, så forskellen mellem de to økonomier vil være mindsket og at omkostningerne ved en eventuel genforening vil være betydelig mindre. For at opnå dette er det nødvendigt at Nordkorea åbner økonomien på samme vis som det er tilfældet med Kina og Vietnam. Nordkorea arbejder endvidere på at løse spørgsmålet om det omstridte atomprogram. Pyongyang har principielt indgået en aftale om trinvist at nedlægge atomprogrammet til gengæld for bistand til engergi samt en række diplomatiske indrømmelser, den skal støtte den trængte økonomi og hjælpe til en hurtigere vej til en genforening. Dog er der stadig en række udfordringer, der skal løses inden det er muligt at se en endelig løsning på atomspørgsmålet.

I 2006 eksporterede Danmark for i alt DKK 3,35 mia. til Sydkorea. Heraf udgjorde maskiner og transportmidler den vigtigste eksportvare med DKK 1,15 mia. Kødvarer beløb sig til DKK 357 mio. Importen fra Sydkorea har i de seneste år været svingende, men nåede i 2006 op på DKK 4,3 mia.
Redigeret 4. marts 2008
Flag
Redigeret 4. marts 2008
© Udenrigsministeriet  |  Om www.um.dk
Abonner  |  Til top  |  Print  |  Send  |  Lyt