 |Forside| |Leksikon| |Tidslinier| |Kontakt og info| |Links| |Sitemap| |
||||||||||||||||
CB-mandskab på øvelse i Esbjerg (HSB) Klik for større billede.
I anledning af et et clearingdrab i Esbjerg lagde flere beboere blomster i sympati for den afdøde. (HSB) Klik for større billede
|
LeksikonCCB - civilbeskyttelsenCivilbeskyttelsen - også kaldet CB – er betegnelsen for det værn, som i årene inden krigsudbruddet blev oprettet med henblik på at beskytte civilbefolkningen i tilfælde af luftbombardementer. Det var Statens Civile Luftværn, der siden 1. januar 1939 stod for administrationen af civilbeskyttelsesindsatsen. Beskyttelsessystemet hvilede i høj grad på frivillige organisationer, men en lov af 1935 gjorde det også muligt at udskrive værnepligtige til tjeneste i civilbeskyttelsen. Det drejede sig om værnepligtige, som havde trukket frinummer eller var blevet kasseret på session. De første værnepligtige, som blev udskrevet til CB, blev indkaldt 30. august 1939. I besættelsens sidste år nåede antallet af indkaldte til CB-tjeneste op på 5.000 personer med et hvilende mandskab på ca. 50.000, som var til rådighed ved eventuelle katastrofer. Ud over CB oprettedes i 1941 Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU), som ligeledes hørte under Statens Civile Luftværn, og som skulle hjælpe det lokale luftværn. De kom bl.a. til at indgå i arbejdet med at hjembringe danske koncentrationslejrfanger umiddelbart inden befrielsen (se de hvide busser). Statens civile Luftværn – eller Det civile Luftværn, som det oprindeligt hed - var blevet oprettet på baggrund af en række overvejelser om, hvordan man bedst muligt sikrede befolkningen i tilfælde af luftangreb. Opgaverne bestod bl.a. i at samarbejde med politi og brandvæsen i tilfælde af et angreb samt i at sørge for sanitetsforhold, mørklægning og at informere civilbefolkningen. Luftværnet fik til opgave at beskytte en række byer, der blev udnævnt til luftbeskyttelsesområder. København var byen, hvor den største indsats var koncentreret. CB’erne var iklædt en lyseblå uniform og blev kaldt føl, fordi de som regel patruljerede sammen med en politibetjent. På sådanne patruljer gjaldt det bl.a. om at sørge for, at folk overholdt reglerne for mørklægning af huse og lejligheder. CB’erne skulle dog også være klar i tilfælde af, at det blev nødvendigt at evakuere folk i byerne. CB-mandskabets uddannelse bestod for det første i et 14-dagskursus, der udgjorde en basisuddannelse, og som var fælles for alle CB'ere. Herudover fik de en kort specialuddannelse, der rettede sig mod den gren, som de skulle gøre tjeneste inden for – f. eks. brandtjenesten, sygehustjenesten e.l. I 1944 måtte der ændres på CB-uddannelsen, da man fra tysk side mente, at der i uddannelsen indgik øvelser af militær natur bl.a. i form af længere march-ture. Efter politiaktionen 19. september 1944 ophørte al indkaldelse af CB'mandskab til grunduddannelsen. Ca. 8.000 CB’ere deltog efter Befrielsen i bevogtningen af de tyske flygtninge. Oprettelsen og erfaringerne med CB og CBU var en vigtig forudsætning for den senere oprettelse af Civilforsvaret – i dag Beredskabsstyrelsen. (LAH)
Litteratur: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Censur af dagbladeneCensur af pressen betød, at der var kontrol af aviserne inden offentliggørelse. Under besættelsen var Danmark underlagt censur i forskellig udstrækning. Udenrigsministeriets Pressebureau havde fra 1930’erne en vigtig betydning, idet bureauet havde til opgave at censurere internationale pressetelegrammer. Via pressebureauet havde Udenrigsminister P. Munch forsøgt at afholde den danske presse fra at skabe tvivl om Danmarks neutralitet. Med krigsudbruddet 1. september 1939 fik den danske presse ordre om, at det ikke længere var tilladt at bringe forsvars-, søfarts- og handelsefterretninger. Samtidig skulle pressen være forsigtig i vurderingerne af de parter, som førte krig mod hinanden. Den danske presse var fra besættelsen i 1940 til 29. august 1943 underlagt censur i et begrænset omfang. Censuren blev krævet af besættelsesmagten, men blev i stort omfang udført af de danske myndigheder. Fra 6. maj 1940 blev der oprettet en presseordning mellem pressen og Udenrigsministeriets Pressebureau. Det betød, at alt stof fra udlandet på forhånd var underlagt censur, og det var heller ikke tilladt at omtale besættelsestropperne, uden at det var blevet godkendt på forhånd. Efter Augustoprøret i 1943 blev pressen underlagt en strengere tysk censur. Denne omfattede alt militært, politisk og økonomisk stof. (se Dagbladene under besættelsen) (HS) Litteratur: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
CentralkartoteketCentralkartoteket er betegnelsen for modstandsbevægelsens kartotek, der indeholdt navne på alle de personer, der ifølge modstandsbevægelsen var landssvigere (norsk ord, der betyder landsforrædere) samt navne på folk, om hvem det skulle undersøges, hvorvidt de var landssvigere. Kartoteket indeholdt ca. 40.000 navne, og bestod af et hovedkartotek samt regionale kartoteker. Centralkartotekets lister blev udarbejdet under ledelse af filolog og professor Carsten Høeg og kriminalassistent H.C. Andersen. Frihedsrådet havde i efteråret 1944 modtaget et kartotek over SA-medlemmer i København, og det dannede grundlaget for udbygningen af Centralkartoteket. Centralkartoteket blev anvendt i forbindelse med interneringerne maj 1945. Se endvidere artiklen om Arrestationsudvalget. (HSH) Litteratur: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Christmas Møller, John (1894-1948)Minister for Det Konservative Folkeparti i Samlingsregeringen (se samarbejdspolitikken)efter besættelsen 9. april 1940. Måtte dog gå af i oktober 1940 efter krav fra den tyske besættelsesmagt, der mente, at han var for negativt indstillet over for tyskerne. I 1941 måtte han ligeledes forlade Folketinget. Herefter var han med til at grundlægge Frit Danmark. I 1942 flygtede han med sin familie til England. Her blev han formand for Det Danske Råd, men fik ikke de arbejdsopgaver, han havde forventet. Han blev taler på radiostationen BBC, hvor han fik stor betydning for de danske lyttere. Som taler opfordrede han blandt andet til modstand og sabotage, hvilket var stik imod den danske regerings linje. Efter befrielsen blev Christmas Møller udenrigsminister i befrielsesregeringen. I oktober 1945 meldte blev han gruppeformand i Det Konservative Folkeparti. Christmas Møller stoppede som formand for partiet i 1947 efter at have tabt landstingsvalget samme år. Endvidere var der interne uenigheder i partiet vedrørende Sydslesvig, hvor Christmas Møller ikke gik ind for en ændring af grænsen. Han stillede op som løsgænger til Folketingsvalget i 1947 men blev ikke valgt, og han døde som en bitter mand i 1948 kort efter, at han havde meldt sig helt ud af Det Konservative Folkeparti. (HSH) A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Churchill, Winston S. (1874-1965)Britisk marineminister fra september 1939, hvor 2. verdenskrig i Europa begyndte. Afløste i maj 1940 Neville Chamberlain og var Premierminister for den britiske samlingsregering frem til krigens afslutning i 1945. Churchill var en ivrig forkæmper for, at Storbritannien deltog i krigen, og han afviste gang på gang i sine taler, at landet ville overgive sig til tyskerne. I Danmark blev Churchill, hvis kendetegn var V-tegnet for ”victory”, under krigen opfattet som et beundringsværdigt symbol på den britiske udholdenhed og kampvilje. Churchill så det som sine primære opgaver at sørge for, at de allierede holdt sammen samt fremme britiske interesser under og efter krigen. Trods sin store indsats under krigen tabte Churchill i 1945 valget til Labour, idet han var for skeptisk over for befolkningens ønsker om velfærdsreformer. (HSH) A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Churchill-klubben var den første organiserede sabotagegruppe i Danmark under besættelsen. Gruppen blev dannet af fire skoleelever fra Ålborg Katedralskole kort før nytår 1942. Kernen i gruppen bestod siden af syv drenge, som alle gik på skolen og var mellem 14 og 17 år. Hertil kom tre unge mænd på mellem 20 og 26 år. Churchill-klubben nåede i foråret 1942 at udføre 25 mindre aktioner, inden de centrale personer 18. maj blev arresteret af dansk politi efter et anonymt tip. Den 11. juni 1942 blev de dømt til mellem 1½-5 års fængsel. Churchill-klubbens aktiviteter er typiske for det første modstandsarbejde, der egentlig mere havde karakter af drengestreger end voldsom sabotage. Men Churchill-klubben var den første, der organiserede sig som en egentlig gruppe. Initiativet til stiftelsen blev taget af to brødre på 16 og 17 år og deres to kammerater på hhv. 15 og 16. De havde været frustrerede over den tyske besættelse, og de besluttede derfor at danne en klub med det formål at irritere tyskerne. Under den senere politiafhøring forklarede drengene, at de især havde været inspireret af den britiske radiopropaganda, samt at de var frustrerede over, at de voksne intet havde gjort. De øvrige medlemmer havde gruppen rekrutteret løbende, og man forsøgte så hurtigt som muligt at få de nye medlemmer til at gøre noget ulovligt. På den måde var chancen for, at de afslørede noget om klubben betydelig mindre Medlemmerne havde i første omgang forestillet sig, at de skulle ødelægge tyske skilte og lave mindre hærværksaktioner. Den første egentlige aktion fandt sted 2. februar 1942, hvor gruppen brød ind på et tysk kontor og udøvede hærværk. Gruppens aktiviteter bestod af hærværksudøvelse, våben – og ammunitionstyveri og ildspåsættelser. Gruppens største aktion bestod af en sabotage mod et sæt tyske jernbanevogne på Ålborg godsbaneterræn. Drengene blev siden stillet over for et erstatningskrav fra det tyske militær på 25.883 kr. for de flyvemaskinedele, som brændte ved aktionen. Det ville i dag svare til et beløb på over 500.000 kr. Særlig berømt blev klubben, da det det viste sig, at det var lykkedes medlemmerne at lave en flugtvej, mens de sad fængslede i Aalborg arrest. På den måde kunne de om natten fortsætte deres hærværksaktioner. I alt lykkedes det forskellige medlemmer af gruppen at slippe ud 19 gange, inden de blev afsløret. Under de natlige udflugter var det særligt tyske biler, det var gået ud over. De oprindelige domme over medlemmerne af gruppen var faldet ved en dansk domstol, men efter afsløringen af de fortsatte aktiviteter kom de tre udbrydere for en tysk krigsret. Her blev straffene skærpet betydeligt. Således fik de ældste af udbryderne Alf Houlberg og Knud Hornbo hhv. 15 og 10 år. Straffene skulle afsones i tysk tugthus. De blev dog med de danske myndigheders hjælp hentet hjem allerede efter ca. seks måneder. De kom herefter til at afsone resten af straffen i Horsens Statsfængsel. De øvrige dømte kom til at afsone deres straf i Nyborg statsfængsel, hvor de dog fik meget lempelige forhold. Bl.a. fik de mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i fængslet. Churchill-gruppens mest aktive medlemmer gik alle på Ålborg Katedralskole, og de kom fra stabile borgerlige hjem. Det er en afgørende forskel til de senere centralt organiserede modstandsgrupper, der til at begynde med overvejende bestod af DKP- medlemmer. Da den første centralt organiserede sabotageorganisation BOPA udvidede sine aktiviteter, var det netop fra sådanne grupper af unge studerende og gymnasiaster, man rekrutterede medlemmer. På den måde var gruppens eksistens et signal om, at modstanden skulle komme fra de unge. Selvom Churchill-gruppen reelt kun udførte mindre aktioner, fik den stor opmærksomhed og kom til at inspirere andre drenge-grupper rundt omkring i landet. Gruppen blev ligefrem under 2. Verdenskrig inspiration for det amerikanske drengeblad Red Goose Magazine’s tegneserie med titlen Boy Saboteurs. I Danmark er historien om Churchill-klubben nok blevet bedst kendt gennem Søren Kragh-Jacobsens film Drengene fra Skt. Petri efter Bjarne Reuters roman af samme navn. (LAH) Litteratur: Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Knud Pedersen: Bogen Om Churchill-klubben. 2005.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Clausen, Frits (1893-1947)Blev født i Aabenraa. Under 1. verdenskrig deltog han i tysk tjeneste på østfronten, hvor han blev taget til fange og sad i fangelejr frem til 1918. I 1923 færdiggjorde han sit lægestudium og vendte tilbage til Sønderjylland for at praktisere. Samme år blev han gift, og i 1927 fik han en datter, der var mongol. Clausen var ud af en dansk-sindet familie og var medlem af Det Konservative Folkeparti. I 1931 meldte han sig ind i DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti) og blev i juli 1933 partiets fører. Da Danmark blev besat, forsøgte Clausen forgæves at få tyskernes hjælp til en magtovertagelse, men besættelsesmagten foretrak den siddende samarbejdsregering. Dog fik Clausen tysk økonomisk støtte fra august 1940. I marts 1943 led Clausen valgnederlag, og DNSAP blev opgivet af besættelsesmagten. Clausen trådte midlertidigt tilbage fra førerposten og meldte sig i stedet som læge i Waffen-SS. Efter kort tjenestetid og et ophold på en afvænningsklinik, hvor han var indlagt pga. alkoholmisbrug, fratrådte han officielt posten som fører 5. maj 1944. Opholdet på afvænningsklinikken var ifølge Clausen tilrettelagt som et komplot imod ham. Den 22. november 1944 blev han udelukket af partiet. Efter befrielsen 5. maj 1945 blev Clausen arresteret og sad i fængsel frem til sin død i 1947. Han nåede aldrig at komme for retten. (HSH) A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Clearingdrab var det tyske svar på stikkerlikvideringer. Under besættelsen blev over 100 danskere clearingmyrdet. Clearingdrabene fandt ikke kun sted som gengældelse for likvideringer af danskere i tysk tjeneste og for drab på danske nazister, men også som gengældelse for drab på tyskere. Ofrene for den tyske modterror var overvejende almindelige danskere, idet udvælgelseskriteriet primært var geografisk. Hvis en tysk soldat eller tyskvenlig dansker blev myrdet i Esbjerg, myrdede tyskerne en esbjergenser til gengæld. Det skete bl.a. i november 1944, da den esbjergensiske læge Poul Carstensen og redaktør L.V. Jensen blev clearingdræbt som gengæld for mordet på nazisten og den formodede stikker Kaj Olsen. Ofrene for de tyske clearingdrab kunne også være udvalgt pga. deres profession eller helt vilkårligt. Det var overvejende Petergruppen - efter krigen også kaldet Brøndumbanden, der stod bag udførelsen af clearingdrabene. Gruppen var ansvarlig for over 91 af de udførte clearingdrab under besættelsen, og det var også den gruppe, der stod bag aktionen i Esbjerg i 1944. (CMC) Litteratur: Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Claus B. Christensen et. al. Danmark besat. Krig og hverdag 1940-1945. Henrik Lundtofte: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-1945. 2003. A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
|
|
||||||||||||||
