Vejby kirke

Holbro hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland. Kirken er bygget af kvadertilhuggede gulgrå skånsk sandsten fra området omkring Helsingborg. Under de tilmurede romanske vinduer ses udvendigt og indvendigt en kordongesims. Portalen omkring syddøren fra våbenhuset til skibet er formodentlig den oprindelige, stilen er engelsk, bragt til England med Vilhelm Erobreren i 1066. I England gik den af mode o.1125. Portalen har frisøjler. Søjleskafter og baser er nye, men kapitælerne er oprindelige. Trædøren bærer årstallet 1556.

I en vinduesniche i nordvæggen kan man se ornamentudsmykning (o.1150), der stilmæssigt ikke hører sammen med andre kalkmalerier i området men med udsmykninger i skånske kirker. Omkring vinduet ses en billedfrise, som formodentlig er samtidig med ornamenterne i vinduesnichen. Frisen går bag de sekundære hvælv. Mod vest et træ og mod øst en geometrisk tegning (søjle ?) samt en snip af en flagrende kappe. I vinduesnichen fandt man sekundære billeder, to helgeninder, fra o.1475 (Isefjordsværksted ?) de er aftrukket og opbevares på Nationalmuseet. Altertavle og prædikestol er fra 1599. Alterbilledet er malet af T.E.Rannow i 1909.

Den romansk granitfont er firkløverformet, typologisk knytter den sig til Roskildetypen. På kummens sider ses relieffer med en engel, der holder en rund skive foran sig, en mand i knælang kjortel med korslagte arme, en mand af hvem kun hovedet er udført, medens resten står som en rundstav, en kriger med kort sværd og langt spidst skjold, på hans hoved sidder en fugl, som synes at tabe en klat på hans hoved, en gådefuld fremstilling, muligvis er det legenden om Fabianus i Legenda Aurea. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Nordsjællandske firkløverfonte.

Legenda Aurea nr.22 Sankt Fabianus

Fabianus er som ordet fabricans, byggeri, og Fabianus opbyggede himmelsk lyksalighed for sig selv, og opnåede den på tre måder - ved adoption, ved erhvervelse og ved en vel udkæmpet kamp.

Fabianus var borger i Rom. Da paven døde, samledes folket, for at vælge en efterfølger, Fabianus fulgte med for at se resultatet. Men tænk, en hvid due satte sig på hans hoved, og folket, som var fyldt med undren, valgte ham som den efterfølgende pave.

Pave Damasus fortæller, at Pave Fabianus sendte syv dekaner ud til alle kirkens områder og knyttede syv underdekaner til dem, så martyrernes gerninger kunne nedskrives. Haymon fortæller, at Kejser Philip ønskede at deltage i Påskens vesper, men Fabianus forbød ham det, indtil han havde tilstået sine synder og indtaget sin plads blandt de angrende.

I sit trettende år som pave blev Fabianus halshugget efter ordre fra Kejser Decius, og på den måde vandt han sin martyrkrone. Han led martyrdøden omkring det herrens år 253.

Oversat fra engelsk efter Jacobus de Voragine: The golden legend, oversat fra latin til engelsk af William Granger Ryan, Princeton University Press, 1993, ISBN 0-691-00865-5 (vol.1) og ISBN 0-691-03178-9 (vol.2)