Brudager kirke

Tilbage til Liste over kirke

Brudager kirke

Brudager kirke

Gudme hr., Svendborg amt, Fyns stift. Sydfyn. Kor og skib er opført i romansk tid af rå marksten og råt tilhugne kvadre ved hjørnerne. Østvinduet er blændet men har bevaret sine karmsten. Under udgravninger har man indvendigt foran østvinduet fundet skår af bemalet rudeglas fra gotisk tid, herunder en fod af en Kristus-figur. Den rundbuede norddør er tilmuret, syddøren er bevaret i brug. Tårnet er opført i sengotisk tid af kampesten og munkesten med hjørnelisener og højblændinger.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside

Brudager kirke

Skibet set mod øst

Altertavle

Døbefont

Skibet har fladt træloft, koret har fået indbygget hvælv i sengotisk tid. Korbuen er omdannet til en spidsbue. På triumfvæggen nord for korbuen er afdækket en kalkmalet Korsfæstelse fra sengotisk tid. Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle, i midterskabet ses tre figurer, Nådestolen flankeres af to helgeninder, på fløjene er malerier fra 1700-tallet. Prædikestolen er fra o.1600.

Den romanske granitfont har på kummen rankeværk over arkader, nederst ses hoveder. På den firkantede fod ses hjørnehoveder (Mackeprang s.122 og 124). Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Den midtfynske type - Med ranker.