Simris kirke

Kirken blev opført i midten af 1100-tallet. I 1905 blev det oprindelige skib revet ned og genopført en meter bredere mod nord og syd. Det brede tårn stammer fra den oprindelige kirke og har formodentlig haft en forsvarsmæssig funktion. Tårnets brede skyldes ikke, det har haft tvillingtårne, idet man ved en restaurering i midten af 1900-tallet indvendigt har afdækket et oprindeligt herskabsgalleri, hvor abbeden fra Tommarp kloster eller en af egnens herremænd har tronet ved højmesserne. Galleriet er i dag skjult bag orglet. Sydportalen er bevaret og indsat i sit oprindelige leje, i tympanonfeltet ses akantusornamenter indskrevne i cirkler, hvilket tyder på påvirkning fra domkirkebyggeriet i Lund. På kirkegården ses to runestene. Ifølge overleveringen har de stået på Hallabacken, hvor der findes en bronzealdergrav. Den lille sten menes at være fra vikingetiden, den store sten er fra midten af 1100-tallet, da kirken blev opført.

Apsis har bevaret sit halvkuppelhvælv. Koret har fået indbygget krydshvælv i 1400-tallet. Den ret høje rundbuede korbue er bevaret og står i dag i blankt murværk med skråkantede kragbånd. Altertavlen fra 1742 er udført af Matthias Stenberg fra Ystad. På korets nordvæg hænger et epitafium over Carl Brunck, som var præst i Simris 1724-59, epitafiet er signeret A. Kullberg 1763.

I koret er bevaret nogle fragmentariske rester af kalkmalerier, som tillægges Konga-værkstedet. Kalkmalerierne blev afdækket i 1902, da skibet blev revet ned, kalkmalerierne er beskrevet af O. Rydbeck i en rapport fra 1902, i denne rapport nævnes også kalkmalerier på korets vestvæg af Vittskövle-værkstedet samt dekorativ udsmykning i skibets hvælv. Motivet på vestvæggen beskrives som Lucifers nedstyrtning fra himlen. Kalkmalerierne i koret er muligvis blevet kalket over igen. I 1951 blev kalkmalerierne i koret atter undersøgt af H. Erlandsson og restaureret i 1955 af O. Owald.

I apsis ses fragmenter, der tolkes som en Nådestol øverst og en apostelrække nederst. I skibets hvælv ses i østkappen Bebudelsen, mod nord Gabriel, mod syd Maria, foran Maria ses en vase med blomster. I sydkappen ses mod øst rester af Besøgelsen, mod vest ses Fødslen, under staldens tag ses Maria og Josef samt oksens horn. I vestkappen ses ganske få fragmenter, som ikke kan identificeres, men hos Konga-værkstedet optræder Kongernes tilbedelse og Fremstillingen ofte mellem Fødslen og Barnemordet. I nordkappen ses mod syd Barnemordet, her anes to stående figurer, som formodentlig er soldater, der er ikke plads til Herodes, mod øst ses Flugten til Ægypten, man kan se Maria og Josef samt æslets hoved. På nordvæggen mod vest ses øverst nogle farverester og nederst resterne af Sædekornslegenden, man kan ane to hestehoveder og en mand, der formodentlig er ved at høste.

Kirkens døbefont af sandsten har rige skulpturer på kumme og fod. Motiverne er fra Jesus barndomshistorie og fra Passionen. Fonten knytter sig stilistisk til Tryde-fonten og andre fonte ved Sydøstskånes kyststrækning og dateres til o.1160.

På kummens lodrette side ses Dåben, Kongernes tilbedelse, Fodvasken, Nadveren og Jesus fristelser i ørkenen. På kummens underside ses Jesus vaskes, Fødslen, Bebudelsen for hyrderne, Barnemordet, Stefans martyrium, Engel og tronende figur samt Besøgelsen. På foden ses hjørnehoveder og motiver i lavt relief på de fire flader, disse motiver er ret slidte og ikonografien svær at tolke. Det første motiv er ret tydeligt Samsons kamp mod løven. Derefter kommer en hjørnefigur, der viser en kvinde med barn. På det næste relief ser man en knælende person, der mishandles af en stående person, motivet tolkes som Brodermordet i Historiska Museets billeddatabase. Derefter følger en hjørnefigur, der viser et uhyre, som har et dyr i munden. Det næste relief er formodentlig en Aspisrytter, rytteren er den svage sjæl, som lader sig fører mod synden af et udyr. Derefter følger endnu et udyr med et dyr i munden. På det sidste relief ser man to personer knæle foran et alter, formodentlig en mand og en dame, på alteret står en kalk. Den sidste hjørnefigur er et mandshoved, som støtter hovedet med sine arme.

I modsætning til de øvrige fonte son tilknyttes Tryde-mesteren (Löderup, Östra Hoby, Valleberga og Östra Nöbbelöv) er ikonografien i Simris ret klar. Majestas-fremstillingen med den tronende Kristus i mandorla omgivet af engle findes ikke på fonten i Simris, men i Fristelsen med stene ses Kristus sidde tronende med velsignelsesgestus og bog, hvilket er en væsentlig del af Majestas-fremstillingen. I Simris er Kristus glorificeret med korsglorie, derudover er kun Stefan glorificeret.

Kummens lodrette flade domineres af Kongernes tilbedelse og Nadveren. I Kongernes tilbedelse foregår en bevægelse hen mod den tronende Maria, den bageste konge står, den midterste konge knæler halvt og den forreste konge knæler helt. Alle tre konger bærer krone og holder runde gaver i hånden. Maria sidder tronende med Jesusbarnet i favnen, hud bærer hovedklæde med kors, som det ses i Østkirken. Til højre for Maria står Josef med hævede hænder, her er Josef aktivt deltagende.

Nadverscenen indledes med Fodvasken, hvor Kristus vasker Peters fødder, Peter løfter sin kjortel og holder hånden under sin kind, måske skal det symbolisere overraskelse og skamfuldhed over, at Kristus gør tjenerens arbejde, men ved denne handling viser Kristus kristendommens sande væsen, og Fodvasken gentages hvert år af Paven i Lateran-kirken i Rom, hvor han vasker kardinalernes fødder. Dernæst følger bordscenen, på bordet ligger korsmærkede runde brød, som symboliserer hostiebrødet, desuden ses kalklignende drikkeskåle, hvorpå ligger fisk, symbolet for Kristus. Kristus sidder med disciplene bag bordet, foran bordet knæler en person, som formodentlig er Judas, han modtager hostien fra Kristus hånd. At modtage hostien uden at have bekendt sine synder, var en alvorlig synd, som førte til evig fortabelse. Efter bordscenen ses tre stående figurer, den ene synes at holde noget i et klæde, det kunne være en hostie, der er hellig og ikke må berøres men skal holdes i et klæde. I Historiska Museets billeddatabase tolkes de tre stående personer som Judas fortrydelse, men tæller man antallet af disciple omkring bordscenen, bliver tallet 12 med Peter i Fodvasken og den knælende Judas, så mon ikke de tre stående disciple blot er en del af Nadveren.

På kummens lodrette flade ses desuden to af fristelserne i ørkenen, der følger efter Dåben. Kristus sidder på et bjerg og løfter hånden til velsignelsesgestus (eller talegestus), neden for bjerget ses den nedstyrtede Satan. Dernæst følger fristelsen med stene, Satan står med en sten og en trekantet form, som måske skal symbolisere det brød, som Satan vil lokke Kristus til at forvandle stenen til. Kristus sidder tronende med hånden hævet til velsignelse og bog på knæet, denne position er afvisende over for Satan, men samtidig kan den også være en hentydning til Majestas-fremstillinger på flere af gruppens øvrige fonte. På kummens lodrette flade ses endelig Dåben, Johannes Døberen står til venstre og døber Kristus, som står i Jordan-floden, til højre holder en engel kjortlen.

På kummens underside ses Jesusbarnet vaskes under Dåben. I Østkirken symboliserer dette Jesus første dåb og kan samtidig symboliserer Fremstillingen i Templet. Placeringen under Dåben viser, at dette er fontens centrale motiv. På flere af gruppens fonte ses et lignende motiv med en kalklignende font og to personer, som holder sol og måne. Omkring motivet med Jesusbarnets vask ses scener fra Jesus fødsel. Til venstre for barnevasken ses Besøgelsen og til venstre for Besøgelsen ses en tronende figur og en engel med hævet hånd, det er formodentlig Bebudelsen med en tronende Maria, hendes frisure minder om Kristus med midterskilning, men det kan være en beskrivelse af jomfruhåret.

Til højre for barnevasken ses Fødslen, nederst ligger Maria, øverst ses krybben med Jesusbarnet samt æslet og oksen. Efter en søjle ses Josef med hånd under kind, over Josef ses en engel med hovedet nedad, den Bebuder for Josef. I evangelierne sker flere ting gennem bebudelser for Josef, Josef er vigtig som bindeled mellem det himmelske og det jordiske, han er også Guds stedfortræder på jorden som Jesus far, derfor behøver fremstillingen med den inaktive sovende Josef ikke betyde, at han er betydningsløs, det kan symboliserer hans forbindelse til det himmelske gennem drømme.

Efter Josef følger Bebudelsen for hyrderne, en hyrde står og ser op mod stjernen, som bebuder Fødslen, bag hyrden ses et par dyr, som hopper lystigt rundt på marken. Efter Bebudelsen for hyrderne ses en tjener, som gør Herodes opmærksom på stjernen og dens betydning, Herodes med sværd beordrer Barnemordet, som foregår bag Herodes, de dræbte børn symboliserer de første martyrer, der ofrede sig for Jesus.

Efter Barnemordet ses to figurer, som kaster sten mod en knælende figur. Det må være Stefan, som blev stenet, han regnes for kristendommens første navngivne martyr, derfor hører han sammen med Barnemordet. Stenene tårner sig op under Stefan og selv hans glorie er fyldt med sten. Stefan knæler foran en søjle, der øverst er udformet som Kristus på korset.

Fodens hjørnefigurer har ikke samme høje kvalitet som figurerne på Trydefonten, der er måske tale om et værkstedsarbejde. Hjørnefigurernes udformning er også ret almindelig, udyr med dyr i mund ses på mange fonte og mandshoved støttende på arme er også ret kendt. Det eneste interessant er kvinden, som holder et barn i favnen, barnet har ikke korsglorie og motivet er derfor næppe Maria med barn men skal muligvis opfattes mere alment som det døbte barn, der optages i kirkens (Ecclesias) beskyttende favn ved dåben.

De fire relieffer på fodens flader er ret slidte og kan volde besvær rent fortolkningsmæssigt. Samsons kamp mod løven viser Samson stående i midten i lang kjortel, han holder løvens gab med sine hænder. Løven ligger bag Samson med gabet vendt opad. Den næste scene viser en knælende mand, en stående figur hiver i mandens hår og skæg. Scenen fremstiller formodentlig Brodermordet, men i så fald er det en noget usædvanlig fremstilling, normalt slår Kain sin bror Abel med en kølle. Scenen tolkes også som Job, der mishandles af sin hustru. I Jobs bog er der ikke nogen direkte hentydning til så voldsomme begivenheder, hustruen klandrer blot Job, at han blindt underkaster sig Guds luner, men i Legenda Aurea sammenlignes Stefan og Job, og da Stefan findes på Simris-fonten, er fortolkningen da mulig. Som en alternativ fortolkning vil jeg pege på, at Salomon havde visse problemer med sine mange hustruer, der lokkede ham til at dyrke afguder, Aspisrytteren kunne være en hentydning til Salomons svaghed, og det sidste motiv med knælende figurer foran et alter kunne være en hustru og Salomon, der dyrker afguder, motiver er noget slidt, men over alteret anes en form, der kunne være en afgud, der styrter ned.

Fontene i gruppen omkring Tryde-fonten har inspireret flere forskere til at fremsætte teorier om fontenes fortolkning og betydning. Deres høje kvalitet og unikke ikonografi samt placeringen i Sydøstskåne er ret enestående og skaber visse problemer. I artiklen Den mångtydlige "Majestatis" (2003) behandler Kersti Markus fontenes ikonografiske betydning og påpeger et muligt sammenhæng til helligkåringen af Knud Lavard i Ringsted i 1170, samt kroningen af Valdemar den stores søn, Knud VI, ved samme lejlighed. Kersti Markus tager udgangspunkt i hjørnefigurerne på Tryde-fonten, og jeg vil senere komme ind på denne artikel i forbindelse med Tryde kirke.

Jeg har tidligere forsøgt at finde et sammenhæng til skismaet mellem ærkebiskop Eskil og Valdemar den store, skismaet drejede sig primært om magtfordelingen mellem kirke og stat, desuden blev valget af paverne Alexander og Viktor grunden til, at Eskil måtte søge i landflygtighed. I Simris synes ikonografien ret enkel, Dåben er central, hvilket ikke er forbavsende på en døbefont, kun Nadverens store udbredelse på kummens lodrette flade kunne være en hentydning til pave Alexander I, der i årene 115-125 indførte, at hostien skulle laves af usyret brød. Desuden kunne en fortolkning af fodens relieffer som Salomons dyrkelse af afguder hentyde til, at Valdemar den store støttede pave Viktor og ikke pave Alexander IV, som Eskil støttede.

Fonten i Simris er registreret i Stockholms historiska museets billeddatabase. Tryk på nedenstående link og se fonten.

Fonten i Simris kirke