Eliaskirken

Tilbage til Liste over kirke

Eliaskirken

Billedserie

Liste over billeder

Eliaskirken

Vesterbro provsti, Københavns stift. Storkøbenhavn. Kirken er opført 1906-08 tegnet af Martin Nyrop. Kirken består af et kor og tredelt skib med en totårnet facade mod Vesterbro Torv. De to tårne har sine danske forbilleder i Tveje Merløse og Fjenneslev. En bred stentrappe fører op til den rundbuede portal. Trappen er beklædt med kløvet Neksø-sandsten. På portalens tympanon ses profeten Elias himmelfart i ildvogn, portalen flankeres af spillende og syngende engle, trappepartiet er udsmykket med udhugne kornneg, alt udført af billedhuggeren Rasmus Harboe.

Se kirkens hjemmeside. Tryk på nedenstående link.

Eliaskirken

Kirkens indre er beklædt med lys kalksten. Midterskibet har åben tagstol med ovenlys, sideskibene åbner sig mod midterskibet ved fladbuede arkader. Koret er hævet otte trin over skibet og dækkes af et tøndehvælv. Tagstolens vægge har malede blomster og fugledekorationer, på tværbjælkerne ses engle med julebudskabet. På korvæggen over alterbordet ses Forklarelsen på bjerget i tre rundbuede blændinger malet af Franz Schwarts i 1909. I højre sideskib er indrettet et lille dåbskapel med glasmaleri i vinduet og Helligåndsduen i relief på panelet. Døbefonten er en granitfont inspireret af middelalderens fonte, på kummen ses korset. Kirkens udsmykning er inspireret af den såkaldte Luthers signet, rosen, hjertet og korset, som alle ses i dåbskapellet.

Læs mere om kirkens arkitekt og kunstnere. Tryk på nedenstående link.

Kirkens arkitekt og kunstnere