af Peter Elsnab og Jesper Nykjær Knudsen

Sympatisk stakkel

"Livet er ikke det værste, man har/og om lidt er kaffen klar". Dén linje kender vi vist alle, for visen "Svantes lykkelige dag" er for længst blevet en dansk klassiker med sin hyldest til lykken i det små. Måske fordi den emmer af en hjemlig hygge, som vi synes er meget dansk. Men så enkelt er det nu ikke.

190px_Povl Dissing og Benny Andersen i 1984_Foto Morten LangkildePolfotoDen lille mand
Svante, som er den gennemgående figur på albummet, er nemlig en temmelig sammensat størrelse. "Mit liv er knap en flaske værd", er den allerførste linje på pladen, og Svante er fuld af både alkohol og livslede:

"Hvad hjælper det, at leveren skrumper / når ens mave stadig svulmer op / Jeg lider af selvhad / Gid jeg var en smule selvglad", siger han i "Svantes sorte vise", så man ikke ved, om man skal le eller græde.
 
For der er hele tiden en tragikomisk twist over Svante med den tykke mave og den selvoptagede melankoli. Han føler ikke, at han kan leve op til sin elskede Nina, og måske er det netop sympatien for den lille mand og hans utilstrækkeligheder, der rammer et blødt punkt i mange danskere?

Danskhed på svensk
Benny Andersens billedrige digte og Povl Dissings vindskæve sangforedrag var en stor succes fra starten. Måske som en reaktion på de ofte meget politiske motiver, der prægede kunsten i de tidlige 1970'ere? Historierne om Svante kom helt inde fra privatsfæren og udgjorde derfor en modvægt til det samfundskritiske perspektiv på tilværelsen. Men selvom historierne om Svante i dag er blevet en fast del af den danske kulturarv, var inspirationen i høj grad hentet fra svensk visetradition.

Svante er en eksil-svensker, der er strandet i Danmark, og han tager tykt gas på vort kongerige undervejs. Tydeligst i sangen "Muddermålet", der gør grin med det danske sprog. Ikke desto mindre er Svantes viser et fantastisk eksempel på, hvad vores modersmål kan.

Værs'go. Kaffen er stadig varm.
 
Peter Elsnab er musikskribent og Jesper Nykjær Knudsen er kulturjournalist. Begge har arbejde for bl.a. musikbladet Gaffa og avisen Urban.

Povl Dissing og Benny Andersen i 1984. Foto: Morten Langkilde/ Polfoto.