Interview med Harry Fluks

Harry Fluks fra Holland er kendt for sit arbejde med Inducks-databasen, der rummer data om Disney-tegneserier. Jeg talte med ham i 2005 i Ballerup, om begyndelsen til det hele, Disney Comics Mailing List, og baggrunden for Inducks.

HF: Dcml blev startet af Per Starbäck i august 1992. Det første ord han skrev var “quack”, hvis du har lyst til at vide det.

ODa: Og du blev medlem af listen med det samme?

Ja, jeg kan huske at der var tre aktive medlemmer på listen i den første uge. Det var Per og mig, og Rich Bellacera fra USA. De første diskussioner var om navne på forskellige figurer. Jeg kan huske at der var nogle figurer vi ikke engang kendte navnene på i de forskellige lande. Per snakkede om nogle svenske navne, og jeg vidste ikke hvad han snakkede om. I de første uger prøvede vi at finde ud af de her navne, og noget af det første vi brugte Pers FTP-site til, var også at lave en liste med figurernes navne, i de forskellige lande.

For bedre at kunne forstå hinanden?

Ja, og også som en reference for nye medlemmer. Vi var nødt til at vide havd folk snakkede om, når nogen omtalte Hard Haid Moe [Habakuk], eller Fethry [Vims], eller andre mindre kendte figurer.

Kendte de første DCML medlemmer hinanden før listen startede?

Før DCML var der en generel tegneserie-nyhedsgruppe [usenet], og jeg mener også der var en Disney nyhedsgruppe , men ikke en nyhedsgruppe om Disney-tegneserier. Så vi diskuterede Disney-tegneserier på tegneserie-nyhedsgruppen, men fandt ud af at nogle informationer ikke nåede ud til alle. Nyhedsgrupper er ikke særligt pålidelige, poster kan forsvinde, og jeg opdagede det fordi Per engang omtalte noget, som han havde postet tidligere – “men det er jo ikke nogen nyhed længere”. Så sagde jeg “jo, det er en nyhed, fordi jeg har aldrig hørt om det”. Men han havde altså postet det før. Det gav Per ideen til at starte en mailingliste, som udsender email til alle medlemmer. Email er mere pålideligt, og du kan være rimeligt sikker på at du vil modtage alle meddelelser, der bliver udsendt. Derfor startede DCML. To år senere ville Don Rosa tilmeldes listen.

Hvor havde han hørt om DCML?

Han havde nok set de websider, som Per havde lavet. Så spurgte han Per pr. email: “kan jeg blive medlem, uden at få alt for meget trafik”. Dengang havde man meget “tynde” internetforbindelser, det var meget dyrt at blive forbundet til internettet. Derfor begyndte Per at bruge “digests”, som sender al email pr. dag i een email. Så Don Rosa er mere eller mindre årsagen til, at vi har digest-funktionen på DCML.

Og mange folk bruger stadig funktionen, så det var nok en god ide.

Ja, der er stadig mange digest-brugere. Faktisk er det meste af det vi laver, indirekte Don Rosas skyld, fordi i begyndelsen var der mange folk som søgte efter Don Rosa-indeks. Det var i de sene 1980-ere og tidlige 1990-ere, da alle havde indeks over Carl Barks’ serier. De var trykt og solgt mange steder, så ingen spurgte efter dem. Men Don Rosa var begyndt at lave nye historier, så folk ville gerne have en liste over hans historier. Før Don Rosa blev medlem af listen var det vigtigste diskussionsemne Don Rosa, og “har vi en komplet liste” og “hvor er dit og dat udgivet henne”, og så videre.

Men ingen af jer kendte ham på det tidspunkt?

Ja. han havde en ven ved navn Dan Shane, som ved en masse om computere, og han hjalp Don med at blive forbundet til internettet.

Det må have været i internettets “unge dage”?

Ja, i 1994 var det ikke almindeligt for en kunstner at være på internettet. Folk med internetforbindelser dengang var mest universitetsfolk. Jeg arbejde på et forskningsinstitut, og vi havde også forbindelse til internettet, fordi vi brugte det til vores forskning. Det var længe før en internetforbindelse blev hvermandseje.

Adressen på DCML og den gamle DCML-søgeside på internettet er også på Per Starbäcks arbejdsplads? [nu flyttet til nafsk.se]

Ja, han arbejder på et universitet, og kunne beholde den samme adresse i alle disse år. Derfor har hans websider stadig en god placering hos søgemaskinerne, fordi de har været samme sted i så mange år.

Kan du fortælle lidt om hvordan indekseringen begyndte?

En af de ting Per Starbäck havde tilbage i 1992 var et FTP-site. World Wide Web eksisterede ikke dengang. Vi havde email, vi havde nyhedsgrupper, og vi havde FTP. Han lagde nogle indeks op på sitet, nogle han fik fra NAFS(K). De havde udgivet nogle indeks i deres fanzine, NAFS(K)urieren. Der var et Don Rosa indeks, der var et Barks indeks, og der var et indeks med hollandske historier i Gladstone-udgivelser. Han samlede alle disse indeks og lagde dem ud på sit FTP-site. Det var bare tekstfiler, lagt op på et FTP-site. Et FTP-site er lidt ligesom et web-site, men du skal bruge et FTP-program for at uploade og downloade filer, og det er det eneste man kan bruge det til.

Indeksene var bare almindelige tekstfiler, som man kunne downloade, og Per uploadede nogle gange nye versioner af filerne. Det lyder meget primitivt, men sådan var det i de tidlige 1990-ere. Jeg havde selv nogle indeks. Jeg havde et hollandsk Barks-indeks, og på et tidspunkt, jeg husker ikke hvornår, begyndte jeg at kombinere disse indeks, og sætte dem i system. Jeg definerede et standard layout på sådanne filer. Så overførte jeg alle de eksisterende filer til denne standard, og lavede et lille program, der kunne sortere alle dataene, og producere forskellige output-lister ud fra dem. Så nu kunne du ikke bare få et Don Rosa-indeks, men også et hollandsk Don Rosa-indeks, og et komplet Barks-index. I det hele taget flere forskellige slags indeks, som folk ofte ville få brug for at se. Mit program genererede disse filer, og de ville så blive uploaded på FTP-sitet efterhånden.

Så du forvandlede tekstfilerne til en slags primitiv database?

En meget primitiv database. Det var en kombination af sortering og søgning med mit program. Den store ulempe var naturligvis, at jeg var nødt til at vide på forhånd, hvilket output jeg skulle lave. Så jeg lavede Don Rosa-indekset, fordi alle spurgte efter Don Rosa. Der var ingen der spurgte efter et Frank Jonker-indeks, eller andre, så det lavede jeg ikke. Men det var begyndelsen – det var meget primitivt, men hele internettet var temmeligt primitivt på det tidspunkt. Det er vel tolv-tretten år siden nu. Som årene gik tilføjede folk flere indeks, og på et tidspunkt fik jeg et stort indeks fra Kjell Crone fra Sverige, som havde et stort amerikansk indeks. Så jeg havde en masse information der skulle transformeres og tilføjes til mine input-filer. Nu kalder jeg dem godt nok input-filer, men det var stadig bare tekstfiler. Jeg har input-filer for hvert land, der indeholder lister over alle tegneserieudgivelser i det land. Som jeg har udformet det, har jeg issue-filer [udgivelsesfiler] og story-filer [historie-filer]. Issue-filerne indeholder al information om tegneserierne, og storyfilerne indeholder al information om historierne. Jeg begyndte at få informationer fra redaktørerne, og de gav mig lister med koder. Nogle af dem blev aldrig udgivet, så jeg var nødt til at have specielle historiefiler, så denne information kunne lagres separat, og ikke i issuefilerne. Og jeg havde brug for at sammenkæde disse data, så story codes [historiekoderne] skulle være unikke, så jeg kunne bruge dem i issuefilerne, til at referere til historiefilernes information. Det er sådan at Inducks story codes blev opfundet, og de er der stadig, og bliver anvendet på denne måde endnu. Det er nogenlunde sådan systemet virker endnu. Vi har inputfiler, som er tekstfiler, og forskellige måder at indføre data i inputfilerne på. Forskellige indeksører har deres egne måder at inføre dataene på, men så længe tekstfilerne har det samme layout, bliver resultatet det sammme. Så omformer mit program disse data til en database, og forskellige output kan genereres fra den.

Så det er i virkeligheden stadigvæk grundlæggende det samme program som omformer tekstfilernes data i dag?

Ja, jeg begyndte at programmere i 1992, og der er stadig nogle linjer programkode der er nøjagtigt de samme som for 13 år siden.

Du må have gjort det rigtigt første gang.

Nu har jeg jo brugt de seneste 13 år på at justere programmet. Masser af ting har ændret sig med tiden. Vi fik for eksempel flere lande, og fik så problemer med tegnkodningen. I begyndelsen var alting enten amerikansk eller hollandsk, så der var ingen problemer. Men så kom skandinaverne med deres æ, ø og å, forskellige computere havde forskellige måder at skrive et ø på, ø, så nogle gange var jeg nødt til at transformere fra eet characterset til et andet, for at få et læseligt ø.

Hvad med Rusland, og andre lande der bruger sære bogstaver?

For et par år siden begyndte vi at inkludere rigtige japanske og græske tegneserier. Der findes et universelt characterset, UTF hedder det vist, og vi har en standard vi bruger, så jeg justerede mit program så det kunne arbejde med to charactersets, Latin 1 og UTF-8. Afhængigt af hvordan indeksøren foretrækker at indføre sine data, bruger jeg en af disse tegnkodninger. Jeg har så en aftale med forskellige indeksører, så for eksempel danske tegneserier bliver indekseret med characterset nummer to, og alle amerikanske indeks bruger characterset number et. Jeg har en indstilling i mit program, som forventer characterset nummer et, hvis det læser en amerikansk fil. Vi udviklede dette for nyligt, og vi bestemte at alt output og alt der har med databasen at gøre bruger charactersæt nummer to, som også kan håndtere japanske og russiske tegn. Så vi kører nogle konverteringer af tegnsæt, og alle mulige andre vanskelige ting. Efter at vi begyndte at bruge de elektroniske indeks fra Per og fra andre, dengang, begyndte vi også at omsætte indeks, der allerede var trykt, til vores format. For eksempel var der et italiensk indeks med alle de italienske historier fra “Topolino”, og nogle italienere scannede dette indeks fra en bog, og omsatte det til elektronisk form, og det blev en del af Inducks. Det fik de tilladelse til fra forfatteren.

Dette indeks var også skrevet af fans?

Ja, det var af Franco Fossati, som desværre døde kort tid efter. Han var en af vores store indeksører. En anden italiener er Alberto Becattini, som lavede trykte indeks af Dell comics. Vi brugte hans indeks til at tilføje credits til alle de amerikanske historier. Han har skrevet nogle store indeks-bøger om Dell comics, komplette indeks, faktisk. Kun avisstriberne manglede. Resten kunne vi bare dobbelttjekke, og tilføje informationer til Inducks, med Albertos tilladelse. Et andet eksempel er Martin Olsens “Store Indeks”, som var i Carl Barks & Co. Ole Reichstein brugte en masse tid på at indtaste informationerne fra Carl Barks & Co., og senere kom vi i kontakt med Martin, som ikke havde noget imod, det, og han blev en del af Inducks-teamet, og giver nu informationer videre, direkte til os. Han er stadig aktiv. Han er vores ekspert i amerikanske serier fra før 1970. Så det var nogle få eksempler på de trykte indeks vi har brugt. Men vi har også mange andre kilder. Vi indekserer vores egne tegneserier, og redaktører sender os informationer, og der har sikkert også været andre kilder. Alt hvad vi har kunnet finde, er blevet tilføjet databasen. Jeg synes det er en af de rigtigt gode ting ved Inducks, at al information bliver samlet i een stor database. det er en del af successen, hvis jeg må have lov til at sige det sådan. På en italiensk tegneseriemesse blev jeg engang spurgt, hvorfor vi ikke udgiver bøger med infromationerne fra Inducks. Jeg svarede, at hvis vi skulle udgive bøger med alle de forskellige slags indeks, du kan få ud af Inducks, ville de fylde et helt rum, og du ville stadig ikke være i stand til at søge i deres informationer.

Og der kommer jo ny information ind hele tiden, så de ville være forældede ret hurtigt.

Ja – vi har nu i nogle år haft et system der hedder CVS, som tillader os at opdatere vores indeks hele tiden, og COAs [søgesidens] data bliver opdateret hver nat, eller måske endda flere gange i døgnet. Så hvis en af de indeksører, der har et password til CVS-systemet, tilføjer et nyt indeks, så skal man bare vente nogle timer, og så dukker indekset automatisk op på COA.

Creative Commons License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported License.

Om Ole

Humanoid robot, som bestyrer ddfr.dk. Dens hjerne er baseret på en let ombygget Sinclair ZX-80.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Interview med Harry Fluks

  1. Jonas skriver:

    Oversæt.. vores øjne brænder jo.. ;-)

  2. ODa skriver:

    Så er det på dansk.

  3. Jonas skriver:

    Det var nu en joke – men mange tak alligevel!