1. juni 2012
Her er du: Tal-statistik > Skatter og afgifter

24/08/11

Skattetrykket


Siden 1971 har skattetrykket udviklet sig som vist i nedenstående figur.

Skattetrykket 1971-2012

De enkelte års skattetryk i procenter fremgår af tabel 2

Skattetrykket er en indikator på makroniveauet for skatternes og afgifternes samlede størrelse i samfundet. Egentligt er det et mål for, hvor stor en andel af BNP det offentlige disponerer over. OECD har til brug for internationale sammenligninger siden 1973 valgt at måle skattetrykket som:

>> De samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP) <<

For en nærmere diskussion af skattetrykket og andre skattetryksmål henvises til artiklen om skattetrykket i Tidsskriftet, Skaτ, juni 2001 og til hjemmesiden med alternative skattetryksmål. Af artiklen i Tidsskriftet, Skaτ, juni 2001 fremgår endvidere udviklingen i skattetrykket i OECD-landene siden 1975. Der henvises også til artiklen i Tidsskriftet, Skaτ, december 2002 om beskatningen af arbejdskraft og herunder sammenligning af skattebelastningen (-trykket) på arbejdskraft i forskellige lande.

De samlede skatter og afgifter målt i pct. af BNP, der ofte benævnes det traditionelle skattetryk, har de seneste år udviklet sig som vist i tabel 1.

Tabel 1. Skattetrykket 2006-2012
Pct. af BNP 2006 2007 2008 2009 2010* 2011* 2012*
Indkomst- og ejendomsværdiskat for personer 20,9 21,3 21,2 22,2 20,4 20,6 20,4
Arbejdsmarkedsbidrag 4,4 4,5 4,6 4,8 4,7 4,5 4,5
Sociale bidrag1) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Pensionsafkastskat 0,8 0,3 0,5 0,5 2,4 0,3 0,2
Selskabsskat 4,4 3,8 3,3 2,5 2,7 3,1 3,2
Moms 10,3 10,4 10,1 10,2 9,9 10,0 10,0
Andre indirekte skatter2) 7,8 7,6 7,3 6,9 7,1 7,3 7,2
Øvrige skatter3) 0,2 0,2 0,3 0,2 0,1 0,1 0,2
Skattetryk 49,8 49,1 48,2 48,2 48,3 46,9 46,7
Samtlige skatter og afgifter 812,2 831,6 839,1 798,9 842,2 838,4 865,7
BNP, mia. kr. 1.631,7 1.695,3 1.740,8 1.656,1 1.742,7 1.787,1 1.855,6

Kilde: Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet august 2011.
1) A-kassebidrag, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
2) Punktafgifter, registreringsafgift, ejendomsskatter, vægtafgift på erhverv, lønsumsafgift, told, andre arbejdsmarkedsbidrag mv.
3) Kapitalskatter, bl.a. bo- og gaveafgift.


Skattetrykket skønnes at falde med 1,5 pct.-point i 2011. Udviklingen i skattetrykket over årene er særligt påvirket af, at provenuet fra pensionsafkastskatten steg med 1,9 pct.-point i 2010, hvor provenuet historisk set var meget højt. I 2011 udgør provenuet fra pensionsafkastskatten kun 0,3 pct. af BNP svarende til et fald på 2,2 pct.-point i forhold til 2010. Korrigeret for udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten er skattetrykket lavere i 2010 og 2011 end i årene før og efter, blandt andet som følge af at Forårspakke 2.0 er underfinansieret de første år og først fra 2013 og frem vurderes at bidrage positivt til de offentlige finanser.

BoligJobplan og Aftale om senere tilbagetrækning fra maj 2011, der reducerer skatteindtægterne mv. gennem færre efterlønsindbetalinger og ekstraordinært høje fradragsberettigede pensionsindbetalinger i 2012, bidrager til faldende skattetryk fra 2011 til 2012. Modsat bidrager Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010 til stigende skattetryk. Samlet skønnes skattetrykket at falde med 0,2 pct.-point i 2012, således at skattetrykket ventes at udgøre 46,6 pct. Jf. også Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet august 2011. (Åbner i nyt vindue).

På siden udviklingen i skattestrukturen er belyst de enkelte skattearters vægt i skattetrykket siden 1983. Det fremgår bl.a., at de statslige personskatters vægt er reduceret markant, mens kommuneskatternes vægt er øget, dels som følge af kommuneskatteforhøjelser, dels som følge af omlægningen af lejeværdiskatten til en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.


Ved internationale sammenligninger kan det traditionelt opgjorte skattetryk - og andre skattetryksmål - kritiseres for, at det er meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkelte lands skatte- og indkomstoverførselssystem. Eksistensen af skatteudgifter (dvs. offentlige udgifter, der udmønter sig gennem skattefritagelse) gør det således vanskeligt at sammenligne skattetrykket fra land til land.

Et eksempel herpå er, at skattetrykket i Danmark teknisk steg fra 1993 til 1994 som følge af omlægningen af en række sociale pensioner fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg tilsvarende.

Udviklingen i skattetrykket er heller ikke i sig selv udtryk for om skatte- og afgiftssatserne er sat op eller ned. Eksempelvis steg selskabsskattens andel af BNP op gennem 90'erne til trods for, at selskabsskattesatsen er blevet sænket fra 50 pct. til 30 pct. Baggrunden var konjunkturopsvinget med bedre indtjening i sektoren, herunder større skattebetalinger fra pengeinstitutterne.

Endelig skal nævnes, at omlægning af forbruget i retning af højt beskattede varer (f.eks. biler) i sig selv vil øge skattetrykket. Fremgangen i bilkøbet siden 1993 har således resulteret i et kraftigt stigende provenu fra registreringsafgiften, hvilket har øget skattetrykket med ca. 0,5 pct.-point fra 1993 til 1998.

Afgrænsningen af de samlede skatter og afgifter, der indgår i skattetrykket, sker med udgangspunkt i nationalregnskabet og inkluderer også obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger, som i Danmark især består af A-kassebidrag og i 1999 til 2001 også den særlige pensionsopsparing.

Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing fra og med 2002 defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person.

For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 defineres den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling for øje. Vedrørende 2001 foretages der dog efterfølgende en transferering til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I disse tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket.

Tabel 2.1 Skattetrykket 1999 - 2012
99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
Skatter og afgifter i pct. af BNP 50,3 49,5 48,6 48,0 48,1 49,2 51,0 49,8 49,1 48,2 48,2 48,3 46,9 46,7

Tabel 2.2 Skattetrykket 1985 - 1998
85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98
Skatter og afgifter i pct. af BNP 46,1 48,2 48,9 49,4 48,3 46,8 46,2 46,6 48,0 49,0 49,1 49,4 49,1 49,5

Tabel 2.3 Skattetrykket 1971 - 1984
71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84
Skatter og afgifter i pct. af BNP 41,4 40,9 40,3 42,1 38,4 39,4 39,8 41,0 42,1 43,0 42,8 41,6 43,6 44,7

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet august 2011.