Øresunds facts – Københavns Universitet

Øresundsakvariet
Resize Print Bookmark and Share

Øresundsakvariet > Viden om > Øresunds facts

Øresund facts

Øresunds hydrografi
Geografisk set er Øresund inddelt i 3 regioner: En nordlig del med grænse mod Kattegat mellem Gilbjerg Hoved og Kullen og mod syd "Strædet" mellem Helsingør og Helsingborg. En central del herfra mod syd går til tærsklen mellem Drogden og Limhamn. Og endelig en sydlig region fra tærsklen sydpå til en linie mellem Stevns og Falsterbo. Øresund er på mange måder et enestående farvand, som bærer præg af at være forbindelsesled mellem Østersøen og den åbne Nordsø.

Et sund i overfladen og en fjord i bunden
Via de store østeuropæiske floder får Østersøen tilført omkring 500 km 3 ferskvand pr. år. Da nedbør og fordampning over Østersøen i gennemsnit er lige store skal den samme vandmængde forlade Østersøen gennem Øresund og Bælterne. Storebælt og Lillebælt har langt den største gennemstrømning af ferskvand nemlig ca. 400 km3 pr. år. Hvert år går en nordlig strøm på ca. 100 km 3 ferskvand igennem Øresunds overfladenære lag opblandet til en saltholdighed på 10-15 promille, mens der langs bunden glider tungt, salt vand fra Kattegat mod syd med en saltholdighed på 33 promille og derover (Fig. 1). Med rette er Øresund blevet karakteriseret som et ægte sund mht. det brakke overfladelag, og som en fjord mht. det salte bundvand.

Diagram over saltholdighed og strømforhold i Øresund

Fig. 1: Saltholdighed og væsentligste strømforhold i Sundet (set fra Helsingør mod Helsingborg). Saltholdigheden tiltager med dybden, og der er oftest et salt-springlag mellem 10 og 15 meters dybde. - Den dybe, salte og sydgående Kattegatstrøm tvinges ved Limhamn-tærskelen delvis op og ind i det nordgående, lettere og mere brakke vand fra Østersøen. Kun ved storme fra nordvest presses store mængder salt vand over Limhamntærsklen og ind i Østersøen.

Springlaget - vandmassernes adskillelse
Hvor de to vandmasser berører hinanden, oftest i 10-15 meters dybde, opstår et "springlag". Både temperatur og saltholdighed kan her skifte radikalt på få meter, og hvert af de to vandlag har sin egen rytme. Overfladelaget når sin højeste temperatur, 17-20° C, i august og den laveste, 0- 4° C eller lavere, i februar-marts, mens bundlaget endnu har "sommertemperatur", dvs 11° C, i november og når sit minimum, 4-5° C, i marts-april.

Saltvandsblokeringen ved Drogden
Limhamn tærskelen Det salte bundvand fra Kattegat bliver delvist stoppet af en tværgående "tærskel" mellem Amager og Malmø kaldet Drogden-Limhamn tærskelen. Tærskelen ligger som en undersøisk højderyg tværs over Øresund og udgør en barriere for tilførsel af saltvand fra Kattegat til Østersøen. En del af det salte vand der støder på denne tærskel bliver ført med nordover af det overfladenære ferske vand fra Østersøen. Tabet af bundvand til overfladestrømmen skaber så en sydgående bundstrøm til det nordlige og de dybere dele af det centrale Øresund. Ved yderligere opblanding øges saltholdigheden efterhånden i overfladestrømmen på dens vej mod nord.

Afvigelser fra det normale strømmønster
De ovenfor beskrevne strømmønstre i Øresund er de mest fremherskende, således at i godt 60 % af tiden er overfladestrømmen nordgående, i resten af tiden enten sydgående eller stillestående. I omkring 70 % af tiden er den salte bundstrøm sydgående. Der er dog betydelige afvigelser fra det almindelige strøm- og saltholdighedsmønster når der forekommer kraftig blæst fra især vestlig og østlig retning eller ændringer i lufttrykket over hhv Østersø og Vesterhav (se fig. 2, 3, 4, 5). Den totale vandbevægelse gennem Øresund bliver derfor væsentlig større end de 100 km3 der hver år kommer gennem Øresund fra Østersøen.

Overfladestrøm i Kattegat 
Overfladestrømmen i Kattegat og Bælthavet under vestenvind af styrke 6. Vinden presser Nordsøens vandmasser ind i Skagerrak og blæser overfladevandet bort fra den vestlige Østersø. Derved opstår et fald i vandspejlet fra Skagerrak til Østersøen, og den sydgående strøm bliver dominerende gennem Kattegat og Bælterne.

 

 

 

Overfladesaltholdighed i Kattegat
Overfladesaltholdighed i Kattegat og Bælthavet efter længere tids sydgående strøm. Skellet mellem det ret salte Kattegatvand (saltholdighed over 18 promille) og det ferskere Østersøvand (saltholdighed mindre end 10 promille) findes i den sydligste del af Øresund og øst for Gedser Rev.

 

 

 

Overfladesaltholdig efter længere tids nordgående strøm
Overfladesaltholdighed i Kattegat og Bælthavet efter længere tids nordgående strøm. Fronten mellem Østersøens og Kattegats vandmasser findes nu i det nordlige Storebælt og nord for Øresunds udløb.