Noen årstall i utgivelseshistorien til den danske folkeboken om Marcolfus

1300 ca.

En bearbeider av Salman und Morolf (det tyske Spielmann-epos) låner historien om Morolf i ovnen fra Marcolfus.

1300-tallet

Historien om katten og lysene må ha hørt med til Marcolfus-fortellingen.

1482

Nürnberg: Den første utgave på høytysk trykkes.

1486

Marcolfus trykkes for første gang i Norden, en latinsk utgave, trykt i Slesvig by.

1492

Deventer: Første engelske oversettelse trykkes.

1501

Antwerpen: Første nederlandske oversettelse trykkes.

1502

Venezia: Første italienske oversettelse trykkes.

1500-tallet (begynnelsen)

Albertus pictor lager kalkmalerier i en kirke i Uppland, Husby-Sjutolft, der to av de skildrede figurene er Marcolfus og hans kona hans, begge med grotesk utseende (se presentasjonen av Marcolfus i bokens første del).

1500-tallet (andre fjerdedel?)

Martin Luther (1483–1546) tar i en av sine bordtaler (Tischreden) utgangspunkt i Marcolfus-historien der Marcolfus lurer kongen til å se ham i ræva siden han ikke vil se trynet av ham. Verden vil ikke kjenne Gud. Luther bruker Marcolfus som bilde på Gud, verden er kong Salomo: «Weil sie Gott von Angesichts in gloria nicht sehen will, mus sie in agnominia erkennen vnd in hindern sehen, wie Salomon mit dem Marcolfo geschehen ist.»
Se også Luthers syn på Eulenspiegel.

*1540

Árni Magnússon forteller at han hos Peder Syv har sett en utgave fra 1540: «Marcolfus paa Danske med gamel tryck, kandske af anno 1540. eller der hen ved, var hos Hr. Peder Syv. vidi.»

*1554

København
Cenèk Zibrt: Markolt a Nevím v literature staroceské (riktige aksenter utilgjengelig!) (1909) nevner i en opplisting av Marcolfus-utgaver på europeiske språk: En lystig Samtalle imellem Kong Salomon og Marcolfum saare kortwillig at laese. Kjobenhaven, 1554, 1599. Hvis kilden for denne oppførelsen er J.G.Th. Grässe Trésor de livres rares (1865), er det klart at årstallet 1599 må være trykkfeil for 1699.

*1568

Rigsraad Hogenskild Bielkes Bogindkjøb i København: «Item Marcolfus bock po danske.»

1591

Lübeck
Bokføreren Laurentz Albrecht anfører i en katalog over bøkene han har på lager under rubrikken Bücher in Denischer Sprach: Marcolphus vnd König Salomon, gedruckt zu Lübeck.

1599

København
Se 1554.

1629

Niels Heldvad i Morsus Diaboli: Eller Den bittere sandhed om Judas Ischarioths Compagni oc Gildehus: «En annen slags Løgn er til Tids fordriff paafundet, som Fabulæ Æsopi, Reinicke Fuchs, Fincke Ridderen, Marcolphi Historia, og deslige, huilcke ere kortvillige, der intet Menniske kans hafue skade, skam eller vanære aff, men giffuer lystig Recreation.»

1658

Den svenske dikteren og lingvisten Georg Stiernhielm (1598–1672) nevner i sitt Hercules-epos en rekke folkebøker, deriblant Marcolfus og Uglespeil, noe som tyder på at disse folkebøkene var godt kjent i samtiden.

1699

Det kongelige bibliotek, København
Marcolfus / Det er: En lystig Samtale imellem Kong Salomon og Marcolfum / Saare Kortvillig at læse. Prentet i Kiøbenhafn / Aar 1699.
Den eldste bevarte danske utgave. Det er denne utgaven som ligger til grunn for Marcolfus-teksten fra 1699. Se også tittelblad.

1711

Uten sted
Det kongelige bibliotek, København
Marcolfus / Det er: Een lystig Samtale / imellem Kong Salomon og Marcolfum / Saare kortvillig at læse. Trykt Aar 1711.
Teksten begynner på baksiden av tittelbladet.
Det finnes dessuten to utgaver (nr. 7 og 8 i bibliografien i Danske Folkebøger XIII) som begge er «Trykt i dette Aar», og begge følger side- og linjedeling som 1711-utgaven.
For tidsrommet 1779–1859 nevner bibliografien i DF 11 andre utgaver.

1816

Rasmus Nyerup sier om Marcolfus (i Almindelig Morskabslæsning): «Det Hele er gemeent, og kun den Classe af Mennesker, der endnu staae paa et lavt Trin af Cultur, kan more sig derved.»