.
.
.
.

Lisbeth Helleskov
opdateret 16. maj 2012 11:32

Nissernes vagtparade

.
E-mail Print
.
Hvis der er tvivl og mange meninger om farverne på årets julepynt, er det en anden historie med nisser. - Nisser er røde, konstaterer Lis Dalgaard, LM Design i Blokhus. - Jeg har prøvet bordeux – men den gik ikke. De unge vil godt have grå nisser, men de skal helst være røde og have træsko på, lyder det fra Lis Dalgaard. Hun bor på 37.år i Venezuela, hvor man i hvert fald i begyndelsen af hendes ophold ikke kunne købe rigtige nisser. - Og så lavede jeg dem selv. Det blev efterhånden til så mange, at det er blevet til en forretning. Sommeren tilbringer Lis Dalgaard i hjembyen blokhus, hvorfra nisserne produceres og sælges til både Japan, Tyskland, Norge og Sverige. Sjove øjne Også Hadsund-firmaet Rikki Tikki Compagny ved noget om nisser. Hvert år sendes nemlig et nyt par på markedet. I år hedder nisserne Line Grinebider og Trave Laurits. Og Line kan faktisk et lille tryllenummer. Når hun griner, kommer hendes små øjne til at ligne to små halvmåner. Men som den rigtige nisse hun er, gør hun det kun, når det er fuldstændigt mørkt. Nisserne er skabt af Etly Klarborg, der i næsten 20 år har beskæftiget sig med at designe keramiknisser. Etly Klarborg bor i Moseby ved Pandrup og er mor til en lang række sjove og udtryksfulde nisser, der i personlighed spænder lige fra den gavmilde, den generte, spasmageren, charmetrolden, den gammelkloge, drillepinden og til den luddovne. Den nye Trave Laurits er en glad og frisk nissegut, der er stærk som en hest. Han elsker at trave i sneen med kælken efter sig. Og Line Grinebider elsker at grine. Men hun gør det meget lydløst - og kun i mørke.
.
Se alle aktuelle historier fra Jammerbugt
Tip os
.
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    Nyheder
    relaterede artikler
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .