Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
Odense Kommune melder politiker til politiet

Odense Kommune
melder
politiker til
politiet

Annonce:

Multi Håndværkeren

Tilbyder alt tømrer, murerarbejde og sandblæsning Tilbud gives!

Pernille Bendixen. FOTO: Andreas Bang Kirkegaard
Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Et byrådsmedlem for Dansk Folkeparti er blevet meldt til politiet for at videregive fortrolige oplysninger.

Odense Kommune har torsdag besluttet at anmelde Pernille Bendixen, der er byrådsmedlem i Odense for Dansk Folkeparti, til politiet for at videregive fortrolige oplysninger.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen kommer, efter at Pernille Bendixen torsdag morgen overfor DR Fyn selv erkendte, at hun har videregivet fortrolige oplysninger til pressen.

Hun valgte at gå til medierne med oplysninger om, hvor meget to kriminelle familier i Vollsmose koster, fordi Odense skulle finde 42 millioner kroner for at undgå besparelser.

Ifølge Pernille Bendixen selv følte hun ikke, at hendes kolleger i byrådet ville gå i dialog med hende om emnet.

- Jeg kunne ikke trænge igennem og valgte derfor helt bevidst at gå til pressen, fortæller Pernille Bendixen til DR Fyn.

Senere torsdag besluttede kommunen så at overgive sagen til politiet.

- Det er min klare overbevisning, at såvel politikere som ansatte er bekendt med reglerne om tavshedspligt, udtaler stadsdirektør Jørgen Clausen i pressemeddelelsen.

- Som sagen er fremstillet i pressen, har Pernille Bendixen tilsyneladende også været bekendt med reglerne, fortsætter han.

Tidligere torsdag varslede byrådskollega Annette Blynel (SF), at hun vil have juridiske eksperter til at se på, om Pernille Bendixen har overtrådt sin tavshedspligt.

Det får dog ikke Pernille Bendixen til at fortryde.

- Nej jeg har ikke fortrudt det. Jeg er folkevalgt politiker. Jeg er valgt til at sidde der for borgerne. Jeg er ikke valgt til at sidde og dække over fortrolige oplysninger, som, jeg mener, er forkerte, siger Pernille Bendixen til DR Fyn.

Odense Kommune har overladt sagen til politiet og vil ikke foretage sig yderligere i sagen, men vil orientere samtlige byrådsmedlemmer om de gældende regler, hedder det i pressemeddelelsen.

Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev