Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
Odense Kommune: Letbane gennem nyt OUH

Odense
Kommune:
Letbane
gennem nyt OUH

Annonce:

Møder & Kurser

Dagsmøder op til 150 pers.
- med overnatning 120 personer.

Jerusalems letbane åbnede i 2011, og israelerne har ifølge Mogens Hagelskær fundet en løsning, så letbanen kan køre gennem byens sygehusområde, uden at elektromagnetismen fra køreledningerne forstyrrer det følsomme hospitalsudstyr. Netop det frygter Region Syddanmark kan blive et problem ved nyt OUH, skriver regionen i et høringssvar til Odense Kommune.
Foto: Bjarke Vestesen

Der er ingen problemer, der ikke kan løses, i at føre letbanen gennem OUH som planlagt, siger Odense Kommunes letbanechef.

- Det er løst i andre byer, vi kan sammenligne os med, så vi kan også løse det her.

Sådan lyder det fra Odense Kommuens letbanechef Mogens Hagelskær som svar på, at Region Syddanmark vil have yderligere undersøgelser af den kommende letbanes forløb, før den føler sig på fuldstændig sikker grund i forhold til at træffe endelig beslutning om at lade letbanen køre gennem sygehusets område. Det er ellers planen.

Regionens rådgivere har foretaget nogle foreløbige beregninger, der viser, at en letbane gennem Nyt OUH kan fordyre sygehuset med op til 164 mio. kr. - blandt andet fordi sygehusets udstyr danner magnetfelter, der kan blive påvirket af letbanens kørsel gennem området.

Mogens Hagelskær anerkender, at magnetfelterne er noget, der skal tages højde for i planlægningen, men han afviser, at det er en problemstilling, der taler for at føre letbanen uden om sygehuset.

- Lige præcis det her omkring elektromagnetisk stråling er noget, vi har været opmærksomme på hele tiden, siger han og peger på, at letbaner er ført gennem hospitalsområder i blandt andet Dublin i Irland, Sidney og Perth i Australien og Jerusalem i Israel.

En anden problemstilling, regionen påpeger i sit høringssvar, er, at der vil være et massivt behov for øget koordination mellem de to projekter, når der skal bygges ovenpå og ved siden af hinanden igennem flere faser.

Mogens Hagelskær afviser, at det taler for at ændre linjeføringen af letbanen. Han peger på, at lignende koordinering også skal tænkes ind ved Thomas B. Thriges Gade og det planlagte shoppingcenter Viva i centrum.

- Så det, at de her to store projekter skal bygges samtidig, kan det være et argument for at ændre letbanens linieføring?

- Nej, siger Mogens Hagelskær, der alt i alt mener, det er en dårlig ide at overveje at flytte letbanen væk fra den linjeføring gennem nyt OUH, der er planlagt.

- Du vil ikke få den nærhed til hovedindgangen på nyt OUH, som man ønsker fra politisk side. Ved at placere den ude på den anden side mister du nærhedsprincippet, som er afgørende, når du tænker letbaner som kollektiv trafikløsning. Det er det, der adskiller en letbane fra f.eks. den tunge jernbanetrafik. At du kommer meget tæt på destinationerne og dermed også får et bedre nærhedsprincip.

- At flytte letbanen længere væk fra OUH's hovedindgang ville være at gå meget på kompromis med grundtanken omkring en letbane, og det ville for mig at se også være en serviceforringelse. Vi skal have en letbane, der fungerer til glæde for både borgere, syge, ansatte og erhvervsfolk, når supersygehuset står færdig.

Høringsperioden for letbanen slutter den 14. marts. Efter planen skal letbanen stå klar til indvielse i år 2020.

Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
      Regler for kommentarer

Læs mere

kundeservice
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev