Anstaltens historie


Anstaltens historie


Rollen og navnet

Anstalten ved Herstedvester stod færdig i 1935 som nybygget anstalt til de dengang nye sanktioner, psykopatforvaring (tidsubestemt) og psykopatfængsel (tidsbestemt).

De to sanktioner skiftede senere navn til henholdsvis forvaring og særfængsel, og ved straffelovreformen i 1973 blev de afskaffet. Man beholdt betegnelsen ”forvaring”, men nu kunne sanktionen ikke bruges over for berigelsesforbrydere (bortset fra røvere). Forvaring skulle nu kun bruges til dømte, der udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Anstalten har tilsvarende skiftet navn flere gange – fra ”Forvaringsanstalten for psykopater i Herstedsvester” til ”Forvaringsanstalten og særfængslet ved Herstedvester” og i 1973 til det nuværende navn, ”Anstalten ved Herstedvester”.

Fritliggende bygninger

Anstaltens udformning og bygningernes placering var ved opførelsen i 1935 udtryk for et radikalt brud med traditionelt fængselsbyggeri i én stor lukket bygning. I Herstedvester blev fængslet bygget som et antal fritliggende belægningsbygninger på et forholdsvis stort areal, omgivet af en ringmur.

Læge eller inspektør som leder?

Anstaltens ledelsesforhold har sin ganske særlige historie. Da anstalten åbnede i 1935, blev ledelsen lagt under det nærliggende statsfængsel i Vridsløselille, men der blev oprettet en stilling for en læge med særlig psykiatrisk specialuddannelse.

Denne stilling blev i mange år varetaget af G. K. Stürup, som gjorde anstalten internationalt kendt – og anerkendt – for sin behandling af psykisk afvigende indsatte.

I 1940 blev det besluttet, at ledelsen skulle deles mellem fængselsinspektøren fra Vridsløselille og overlægen på Herstedvester, så inspektøren havde ansvar for administration og økonomi og overlægen for behandlingen af de indsatte.

I 1956 foreslog Justitsministeriet, at overlægen blev anstaltens øverste chef. Finansministeriet kunne imidlertid ikke godkende forslaget, fordi lønningsrådet var imod tanken om psykiatere som anstaltschefer. I stedet kom der i 1961 i vicefængselsinspektør på stedet, da fængselsinspektøren i Vridsløselille ikke havde tilstrækkelig mulighed for også at stå for den daglige administration i Herstedvester.

I 1971 blev Anstalten i Herstedvester sig selv. Vicefængselsinspektøren fik hele det administrative ansvar, mens overlægen stadig var hans sideordnede med ansvar for behandlingen.

Blot to år senere blev det ændret igen, da Anstalten i Horsens blev ændret til at være et almindeligt lukket statsfængsel. Dermed var Herstedvester den eneste specialanstalt i Danmark for psykisk afvigende kriminelle. I den forbindelse fik anstalten en psykiatrisk overlæge som leder, ligesom ordningen havde været tidligere i Horsens.

I 1982 fik anstalten sin nuværende ledelsesform med en fængselsinspektør som øverste leder. Den ledende overlæge har dog stadig en særlig rolle – dels i forhold til de grønlandske indsatte, der er dømt efter formuleringen i den grønlandske kriminallov til afsoning i ”en psykiatrisk ledet anstalt i Danmark”, dels i forhold til de særlige behandlingsopgaver, som det specielle klientel i anstalten kræver.


 

Aktuelt

25/3 - 2014

En lille MultiMedie Brochurer om anstalten

Se anstaltens nye MultiMedie Brochurer ...

20/3 - 2014

Dokumentarfilm fra 1950

Behandling af psykisk abnorme lovovertrædere i Herstedvester. Jens Henriksen (DK, 1950)...

25/10 - 2013

Julemarked

Torsdag den 21. november 2013 Kl. 14 – 18. Har vi igen den glæde at kunne byde jer velkommen til årets unikke julemarked som finder sted Holsbjergvej ...


 

Nyt fra Kriminalforsorgen

10/4 - 2014

Ekskriminel hjælper andre indsatte videre

64-årige Hans Andersen har erfaring med livet bag tremmer. Den erfaring har han de seneste mange år ...

28/3 - 2014

Udstilling om beskæftigelse

Den 11. april åbner udstillingen ”Nutidens beskæftigelse i fængsler og arresthus” i det gamle Horsen...

17/3 - 2014

Prækvalifikation – Statsfængslet på Nordfalster

Det er nu afgjort, hvem der inviteres til at give tilbud på opførelsen af Statsfængslet på Nordfalst...