Skuespillerinde springer ud som sangerinde på fascinerende kammerjazzrock-plade

Dette album er en sjælden størrelse i Danmark. For hvor tit sker det, at skuespillere springer ud som sangere? På plade vel at mærke! En ting er jo, at de i forgængelige øjeblikke springer ud som sangere på en scene. Men at lade sig forevige på plade? Det sker sjældent. Men det er dét, Sonja Richter, har gjort på Careless Rapture – et album, der genremæssigt kan betegnes som kammerjazzrock. Og lad det være sagt med det samme: Richter debuterer med bravour på et godt gennemarbejdet materiale af Chris Jordan. Bag sig har Richter en række kompetente musikere såsom Morten Ankarfeldt, Morten Lund og Peter Rosendal, og alene på den baggrund er hendes udgangspunkt godt. Men virkeligheden er alligevel den, at det ikke bare er en walk-over at forevige en omgang kammerjazzrock. Derfor må skuespillerinden/sangerinden også roses for en tilsyneladende frygtløs tilgang til opgaven. Når man hører Richter i et nummer som eksempelvis Don’t You Ever Learn, hører man nemlig en utrolig sikker, silkeblød og troværdig vokal, som også – helt i tråd med musikken – har den kant, der gør albummet til andet og meget mere end en døgnflue.