Oplev nye steder i Nordjylland

Oplev nye steder i Nordjylland

På web-tv

På web-tv

.
.
.
.


opdateret 12. maj 2012 04:19

.

70 år

.

Knud Erik Westergaard, Rolighedsvej, Hadsund, fylder fredag 70 år.

E-mail Print
.
Knud Erik Westergaard, Rolighedsvej, Hadsund, fylder fredag 70 år.
Knud Erik Westergaard, der er uddannet mekaniker, etablerede i 1959 sammen med sin far og bror et handelsfirma, der solgte traktorer og mejetærskere i Østhimmerland. Han arbejdede i dette firma som værkfører/sælger frem til 1971, og i den periode voksede firmaet fra 3 til 15 medarbejdere.
I 1971 etablerede han firmaet K.E.W. Industri i Hadsund med den målsætning at producere og sælge højtryksrensere worldwide. Firmaet startede med tre medarbejdere og blev i 1988 solgt til investeringsselskabet Incentiv A/S København. På det tidspunkt var der 1100 medarbejdere i K.E.W.-gruppen, der bestod af produktionsvirksomhed i Hadsund med 800 ansatte samt syv udenlandske salgsdatterselskaber.
I 1979 etableredes K.E.W. Holding, som blev solgt i 1988 sammen med den øvrige K.E.W.-gruppe.
Knud Erik Westergaard var fra 1982 til 1988 ejer af Hotel Hadsund.
Han etablerede i 1988 firmaet KEWET i Hadsund, som i de følgende år udviklede to elektriske biler, og der er indtil nu eksporteret ca. 700 biler til 22 lande. I 2004 etablerede han firmaet Sun Mover, nu Mover Technology i Hadsund, som har udviklet et lille elektrisk bæltekøretøj, primært til at bugsere campingvogne med. Køretøjet eksporteres nu til hele Europa. I 2006 etablerede han firmaet KE Holding i Hadsund.
Knud Erik Westergaard var en af initiativtagerne til sammen med Hadsund Kommune og Hadsund Erhvervsråd at etablere Concept Hadsund, der bl.a. stiller risikovillig kapital til rådighed for iværksættere sammen med lokale pengeinstitutter.
Han arbejder nu primært som bestyrelsesmedlem og konsulent for en række firmaer.
Knud Erik Westergaard har gennem årene modtaget flere priser, bl.a. flere virksomhedslederpriser og Dansk Designråds designpris. I 1991 blev han årets borger i Hadsund.
Knud Erik Westergaard, der er gift med Jytte og har fire voksne børn, har på det seneste også fået mere tid til at dyrke familien og vennerne, ikke mindst de syv børnebørn i Danmark og England.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .