Tilblivelse af medaljer
C.F. Hansen Medaillen, udført af medaillør Christen Christensen, blev indstiftet i anledning af C.F. Hansens halvtredsårs embedsjubilæum i 1830, men blev først præget i 1832. Indtil 1860 kaldes medaljen ”Æresmedaljen i Architecturen”.
Thorvaldsen Medaljen er også udført af medaillør Christensen, der i 1835 af Akademiet fik ”en Medaille i Anledning af Hidsendelsen af Thorvaldsens Arbejder” som opgave for sit medlemsstykke til Akademiet. Iflg. det første reglement fra 1838, hvor stemplerne blev godkendt af Akademiet, skulle medaljen tildeles for ”de heldigste Arbeider, der aarligen offentligen udstilles i Akademiet”.
Den 2. januar 1883, 100 års-dagen for Eckersbergs fødsel, vedtog Akademiet, at der skulle slås en medalje for Eckersberg. Medaljen blev i 1888 udført af medaillør Harald Conradsen, og den blev i sin første periode anvendt som ” Aarsmedaille”.
Siden disse medaljer blev præget, har forudsætningerne for tildelingerne langsomt skiftet karakter, og de traditioner og den praksis, der opstod i denne periode, blev nedfældet i et medaljereglement i 1975, der blev ændret i 1980, hvor to nye medaljer blev indstiftet:
Thorvald Bindesbøll Medaljen, hvortil medaljør Frode Bahnsen i 1982 udførte stemplerne efter maleren Poul Gernes model. Medaljen blev første gang tilkendt i 1981.
N.L. Høyen Medaljen er udformet efter afholdelse af en Neuhausen-konkurrence i 1981, hvor arkitekten Frits Gravesens forslag blev udvalgt til at danne grundlag for selve medaljen. Medaljen består af en ”ring”, der skal indstøbes i krystal, og der foregår stadig forsøg med indstøbningen. Indtil forsøgene er lykkedes, er det besluttet at uddele selve medaljeringen uden krystal.