Rosenkjær-foredrag med Eske Willerslev
Rosenkjær-fordrag 12. september 2013 kl. 11:30
på
P1
Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitets Grundforskningscenter for Geogenetik under Naturhistorisk Museum, modtog DRs ærefulde Rosenkjærpris i 2012.
- Han kan, som ingen anden, formidle indviklet, spændende stof, så det er en sand fryd.
Sådan lød en af de mange argumenter, som lytterne kom med, da DR spurgte dem, hvem de mente fortjente DRs formidlingspris.
Her på siden kan du høre Eske Willerslevs nye Rosenkjær-foredrag - de sendes seks torsdage kl. 11.30. Første gang den 12. september 2013.
Eske uden Rynker (1:6)
I første rosenkjærudsendelse møder vi eske willerslev på bredden af den sø som i 1997 var med til at give ham det første videnskabelige gennembrud. Hans viden om DNA kan ellers dengang ligge på et lille sted, men stædighed og mavefornemmelse fører ham frem til international anerkendelse.
Indianer Eske (2:6)
I anden Rosenkjærudsendelse er vi i ødegård med eske willerslev. Stedet har kæmpe betydning for hans store interesse for natur og naturfolk. En interesse der mange år senere gør han forstår aboriginere og amerikanske indianere så godt at han kan få fat på deres dna og afsløre nye hemmeligheder om befolkningen af kloden.
Eske og den uldhårede mammut (3:6)
I 3.Rosenkjærudsendelse er vi ude at sejle i kano med Eske Willerslev. Han fortæller om sin længsel efter vildmarkslivet og om at blive et helt menneske som pelsjæger i sibirien som ung. Fra den tur hjembringer han årtusinde gamle knogler fra bl.a. mammut og steppe. Knogler han bruger som afsæt for mange af sine senere opdagelser om de store dyrs uddøen.
Tag med i laboratoriet (4:6)
I den 4 Rosenkjærudsendelse er vi med Eske Willerslev på besøg det sted, han formentlig har brugt mest arbejdstid i sit liv. I laboratoriet. Og det koster at bruge så mange timer blandt stinkskabe og kitler. Kæresterne er danset forbi ham i en lind strøm, han har kun to venner - og alt sammen er det selvvalgt. For videnskaben er vigtigst. I 2010 kommer han og hans gruppe med et opsigtvækkende resultat - de har som de første i verden undersøgt generne fra en mand der har været død i 4000 år.
Sandheder (5:6)
Når man hører resultater fra den videnskabelige verden i medierne tænker man tit, at det er sandheden, man får serveret. Men sådan er det langt fra. Det fleste videnskabelige gennembrud er dynamiske sandheder - sandheder der kan ændre sig om 2, 5 eller 10 år, når man får ny viden.
Det synes eske willerslev er et stort problem. Med udgangspunkt i egne erfaringer diskuterer han med publikum på et værtshus hvordan vi som "videnskabsforbrugere" eller politikere bedre kan forholde os til resultaterne fra den videnskabelige verden.
Tag med på værtshus (6:6)
I denne den 6 udsendelse med rosenkjæforedrag med modtageren fra 2012 professor Eske Willerslev er vi på værtshus. Folk sidder tæt pakket på træstole, fulde ølglas på de mørke borde og her på lavloftede Ørsted Ølbar i det centrale københavn står eske willerslev for klar ved mikrofonen. Mange af dem der er mødt op er vant til at diskutere videnskab som en del af klubben "sceptics in the pub". Og det er netop diskussionen Eske Willerslev gerne vil have. Med udgangspunkt i hans egne oplevelser med fx at lede efter dna fra rumvæsner, vil han gerne høre publikums bud på om ikke videnskaben er blevet for snæversynet. Bør videnskaben ikke kunne undersøge alting, eller er der områder den skal holde sig fra?