Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Tilbud til børn

Skoletjeneste
Teknologiparken
Daglejren
Andre tilbud
Hvad kan jeg lave
Alle dyrene
Prøv-selv

Læs mere..

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Partnere

Dyrene i Sundkøbing

I købstaden Sundkøbing er der bier, høns, gæs, katte, hunde, får, geder, grise og heste. Alt sammen dyr, som ville have været i en almindelig by i 1300-tallets Danmark.

Dyrene må ikke fodres af publikum. De får korrekt foder, vand og pasning iøvrigt af særligt personale tilknyttet forvaltningen.

 

Hunden er menneskets bedste ven

I middelalderen blev den både brugt som kæledyr, som vagthund, til jagter og som kamphund.

Velhavende mennesker, ridderne og deres fruer, havde små skødehunde som fik lov at spise med ved bordet og sove i sengen

Vagthunde var ganske almindelige, både ude på gårdene og i byerne.

Jagthunde blev trænede til at hente det skudte vildt, og endda til at hjælpe til med at fange dyrene fx ved vildsvinejagt.

Kamphunde var særligt trænede dyr, kaldet mastiffer, som var trænet til krigsbrug, til at dræbe mennesker.

mand og hund
mand og hund

Grisene rydder op

Der var grise overalt, også i byerne. De gik tit frit omkring og åd det affald, der blev kastet ud på gaden. Derfor hegnede man haver og marker (og kirkegårde!) ind, så grisene ikke kunne rode jorden op og ødelægge det hele.

Ved juletid slagtede man de grise, man ikke ville beholde til året efter og saltede eller røg kødet, så det kunne holde sig.

Se flere grisebilleder

 

Høns kan leve af ingenting

Høns er nøjsomme dyr, de kan sagtens finde deres egen mad i en middelalderby, hvor køkkenaffald smides i rendestenen og der er masser af møddinger.

De leverer æg hver dag, dog ikke om vinteren, og i modsætning til grise, får og køer, som kun slagtes i november, kan hønsene levere frisk kød året rundt.

Hanerne bruges som "vækkeur" og nogle steder har man hanekampe, hvor to haner slås på liv og død, og folk vædder om, hvem, der vinder. Der er dog ikke hanekampe i Sundkøbing.

hons

 

En hest, en hest; mit kongerige for en hest

Sådan siger kongen i Shakespeares skuespil og så vigtig var hesten faktisk for ridderen, når han var i kamp. En god hest kunne redde hans liv i kamp, en ulydig eller bange hest, som ikke kunne styres, kunne betyde at ridderen blev dræbt.

Der var groft set fire slags heste i middelalderen: Bondeheste som kunne trække vogne, pløje og selvfølgelig rides, rideheste, som man brugte til at komme fra sted til sted, turneringsheste som ridderne brugte til deres yndlingssport, og kampheste - dextrier - som brugtes i krig.

Se billeder og beskrivelser af vores flotte turneringsheste her

item10

 

Gæs er nyttige

Gåsesteg er en yndet - og dyr - spise. I den Gyldne Svane serveres der undertiden en lækker ret: Gås i Fruesovs, en særlig krydret sovs med æbler.

De fine fjer og dun fra gæssene bruges til pydefyld og til fine fjermadrasser, som kun rige folk har råd til.

Købmanden ligger på en flot stoppet fjermadras, fyldt med gåse fjer og -dun, de fleste andre i byen har kun madrasser med halmfyld.

Gæssene er kloge dyr, som også er gode "vagthunde", de skræpper op, når fremmede nærmer sig.

lille hest

Lille bondehest med sadel.

packpony
får og hyrde

 

Får og geder

Fåret var i Middelalderen et vigtigt husdyr. Både på grund af ulden, der blev brugt til garn og i filt, og som leverandør af fødevarer, som mælk, ost og kød. Alt kunne bruges, også knogler, horn og klove.

Middelaldercentrets får er af racen finsk finuldsfår, der er en meget gammel nordisk fårerace. De er små og hårdføre, og kan klare sig under selv meget barske forhold. Hunnerne er undertiden gedehornede, et træk der var almindeligt for middelalderens får.

Gederne er nøjsomme, de giver god mælk og deres kød smager udmærket. Deres uld er ikke så god som fårets, men kan bruges til grovere klæde, bl.a. et vandafvisende stof som bruges til "regntøj", til kapper til rejsebrug.

Klove fra geder og får samt muler og andet bruges til at koge en meget stærk lim: hudlim.

Lille hest med oppakning.

 

De små arbejdsheste, træk- og ridedyr, var i størrelse og type meget lig den islandske hest. Men arkæologiske fund har også dokumenteret tilstedeværelsen af store heste, beregnet til krigsbrug og turneringer.

Middelaldercentrets turneringsheste er store heste, dog ikke højere end 1,64 i stangmål. To af dem er frisere. Friserne var meget populære som turneringsheste. De blev i sen middelalder importeret til Danmark, for at gøre de lokale heste større og stærkere og dermed bedre i stand til at bære de stadig tungere rustninger ridderne brugte. Til krig brugtes altid hingste. Udstyr til hestene, strigler, hovedtøj, sadler m.v. er kopier af middelalderligt hesteudstyr.

Når hestene ikke var i brug gik de i indhegnede hestehaver, som regel en hingst med et stod avlshopper. Danske heste var eftertragtede og heste var landets næststørste eksportvare, efter skånesilden.

bistader

 

Bistader

Bien var en lille, men vigtig del af tilværelsen i middelalderen.Honningen blev brugt som sødemiddel i madlavningen og honning var en væsentlig ingrediens i bl.a. kryddervin.

Sukker var kendt i 1300-tallet herhjemme, men det skulle importeres og var derfor meget dyrt.

Bivoks blev brugt til lys og kærter, til overfladebehandling af læder og hørtråd og til mange andre formål.

Bier blev i middelalderen opfattet som bittesmå fugle, ikke som insekter.

blidenlogohvid1