Grundlæggerne af Kongevejen mellem København og Roskilde var Frederik den 2. og Christian den 4. I 1641 blev vejen påbegyndt, og i 1642 kunne den tages i brug.
Vejen var aflåst og på vejen var der en opsynsmand, hvis job var at holde øje med vejen og nedskyde heste og give de mænd som uden tilladelse, har brugt vejen, en retsforfølgelse.
Lønnen for at gøre sit job godt, var en fast løn samt et mindre beløb pr. nedlagt hest.
Vejmandens hus fik navnet Kongens Hedehus, da huset ligger på Heden og er kongens.
Kongens Hedehus lå på det sted, hvor Tværvej 1 ligger i dag, og stedet måtte - ligesom vejen - kun bruges af kongen for at den ikke hurtigt skulle blive nedslidt.
Grannsvej er en rest af Kongevejen.
Svenskernes hærgen
Efter svenskernes hærgen bliver de strenge påbud tilsidesat. Vejen bliver åbnet og Kongens Hedehus bliver en kro og bliver fulgt op af andre kroer.
Læs mere om kroerne
Svenskernes hærgen foregik fra 1657-1660 og det var Kong Christian den 4. der erklærede krig mod Sverige, og har gjort det før.
Ved freden ved Brömsebro i 1645, mistede Danmark områderne Hejredalen-Jämtland, Gotland, Øsel, og Halland til Sverige for 30 år.
Efter Svenskekrigene i 1657-58 foregår fredsforhandlingerne i Høje Taastrup Præstegård. Fredstraktaten underskrives i Roskilde og ved Roskildefreden mister Danmark: Skåne, Blekinge, Hveen, og Bornholm samt Bohus og Tronhjem Len i Norge. Desuden skal vi afstå Halland for bestandig.