Gode historier er negative historier

Af Lisbeth Knudsen 17

I en uge med to dræbte soldater i Afghanistan kan der virke mærkeligt i en søndagsklumme at sætte kritisk fokus på mediernes iboende trang til at finde alt det negative i denne verden. Alt det, der går galt. Alle de ulykker og forfærdelige hændelser, der sker omkring os. De politiske løfter, der bliver brudt. De politiske løsninger, der ikke har båret frugt, og de gode intentioner og viljer, som alligevel viser sig ikke at slå til. For slet ikke at forglemme – som i tilfældet Afghanistan – den brutale virkelighed, vi befinder os i, når vi involverer os aktivt i at være med til at skabe demokrati og en tålelig fremtid for mennesker i andre dele af verden.

Mediernes opgave er jo ikke at fortælle os om normaltilstanden, men at fortælle os om de ting, som ændrer, påvirker eller direkte omvælter den hverdag, som vi kender, og det verdensbillede, som var gældende for nogle minutter siden eller i går, og som nu er forandret i positiv eller negativ retning. Det er at kontrollere, om samfundets magthavere lever op til vores forventninger og deres egne udmeldinger. Det er at undersøge, om der snydes på vægten, når vi handler som forbrugere og samfundsborgere. Det er at være mødestedet, hvor vi lærer om hinanden, møder andres synspunkter gerne i en skarp og udfordrende debat, Medierne skal i et land med demokratisk tradition som Danmark være saltet i såret, hvor det er nødvendigt at røre ved fordomme, intolerance, uvidenhed og magtfuldkommenhed. De skal være drengen i fortællingen om »Kejserens nye klæder«, der afslører, når vi alle har ladet os forblænde. De skal være den daglige historiefortælling om det nære i menneskelivet, som vi alle med forskellige muligheder prøver at få det bedste ud af.

Nyhedernes iboende identitet er på denne baggrund i udgangspunktet negativ. Hvis der fremsættes et eller andet forslag, så er de nemmeste at få i tale til at kommentere det som regel modstanderne og kritikerne. Dem, der er for, ser jo ingen grund til at gå ud og reklamere med det, hvis det nu skulle vise sig, at der opstod et problem senere. Derfor bliver medierne i hele vores måde at håndtere nyheder på meget ofte konserverende i forhold til samfundsudviklingen uden egentlig at ville være det. Hvis vi tager de store udenrigspolitiske briller på, så er fokus også på konflikter, krige, konfrontationer, strejker, drab, sult og naturkatastrofer end på, hvad der rykker i positiv retning. Måske lige med undtagelse af beskrivelserne af den eksplosive økonomiske vækst i lande som Kina og Indien, der får bragt tusinder ud af fattigdom, men med de miljøomkostninger og det pres på energiforbruget, som væksten har. Der var det negative igen.

Ind i mellem kan det være svært at se lyspunkterne både i verden omkring os og i udviklingen her hjemme, men de er der jo. Jeg får ofte henvendelser fra læsere, der i den daglige udenrigspolitiske og indenrigspolitiske dækning mangler små oaser af positive nyheder, som ikke altid rejser nye problemer, vi skal tage stilling til, eller som giver os dårlig samvittighed.

Derfor er det så, at jeg i anledning af den tilstødende julehøjtid gerne vil åbne her på min blog på www.berlingske.dk  for aflevering af konkrete positive nyhedstips. Kom med de udviklingstendenser, de konkrete initiativer eller de konkrete nyhedshistorier af positiv karakter, som ikke er blevet fortalt. Om det område af verden, vi burde være opmærksomme på, fordi der er en positiv udvikling, eller historien om den ildsjæl, som har gjort livet bedre for andre. Så vil vi selvfølgelig på redaktionen med sædvanlig kritisk sans kigge på det hele, og forhåbentlig vil vi være i stand til at vælge at par positive historier ud til juleaviserne.

17 kommentarer RSS

  1. Af Rolf Aagaard-Svendsen

    -

    Kære Lisbeth
    Jeg er glad for at I vil bringe nogle positive historier her i julen. Jeg er da helt sikker på, at I har gjort alt, hvad I kunne for at vinkle historierne om plejeboligerne i Lyngby-Taarbæk Kommune fra en positiv synsvinkel. Jeg synes bare ikke det virker som om det helt er lykkedes for jer, så her er mine kommentarer, som jeg også har sendt til redaktionen, og som måske kan nuancere billedet en smule for læserne.

    Vi prioriterer de ældre i Lyngby-Taarbæk Kommune

    Af borgmester Rolf Aagaard-Svendsen

    Berlingske Tidende har de seneste par dage kørt en hetz mod Lyngby-Taarbæk Kommune, som jeg finder helt urimelig. Lyngby-Taarbæk Kommune har nogle velfungerende plejecentre med dygtige og engagerede medarbejdere, som gør en stor indsats for at skabe en god hverdag for beboerne. Det er korrekt, at vi har en stor andel af gammeldags plejehjemspladser, som nu må betegnes som utidssvarende. Det har vi, fordi vi siden 50’erne har haft en stigende ældrebefolkning og successivt opført nye plejeboliger. Lyngby-Taarbæk Kommune er i dag den kommune, der næst efter Ærø og Langeland har den højeste andel af over 80-årige borgere. Det giver naturligvis et stort pres på vores ældresektor. Vi har igennem de seneste år udvidet et par af vore plejecentre med nye, helt moderne plejeboliger, vi er i gang med flere udbygninger og har flere på tegnebrættet. Udvidelserne er dels brugt til at udvide kapaciteten dels til at erstatte utidssvarende boliger. De standarder vi har vedtaget for nye boliger indeholder bl.a.:
    • At der bliver mulighed for at opdele plejeboligen i et opholdsrum og et soverum.
    • At der bør skabes boliger, der tilgodeser såvel enlige som ægtepars behov.
    • At der bør være mulighed for madlavning sammen med beboerne i fællesarealerne.
    • At arealet for hver nyopført plejebolig skal være i størrelsesordenen 40 m2 til boligareal og 25 m2 til fællesareal. Boligarealet er selve plejeboligens areal inkl. toilet og badeværelse, mens fællesarealet defineres som gangareal, areal til opholdsstuer m.m.
    I forbindelse med dette års budget vedtog vi desuden at undersøge mulighederne for at opføre endnu 100 plejeboliger til erstatning for et tilsvarende antal utidssvarende plejeboliger. Den beslutning fremgår ikke af Berlingske Tidendes beskrivelse. Vi har altså ikke ligget på den lade side, og gør det fortsat ikke.

    En del af de utidssvarende boliger er omdannet til midlertidige boliger dels som ventepladser, hvor man kan bo, indtil der bliver en ledig permanent plads, dels som aflastningspladser, hvor man kan bo et kortere stykke tid, for at komme tilbage til sin egen bolig.

    Vi har mange forskelligartede tilbud til vore ældre medborgere f.eks. dagcentre, kursustilbud, åbne caféer m.m.. Vi har et godt samarbejde med ældreråd, lokale ældreorganisationer og frivillige, der vil gøre en indsats for de ældre. Alle disse aktiviteter er en vigtig del i den forbyggende indsats for de ældre.

    Vi stuver ikke folk sammen
    Bortset fra vores ægteparboliger bor der kun én person i alle vores plejeboliger både de permanente og ventepladserne. Vi har et fremragende genoptræningscenter, som alle, der har været i behandling dér, roser. Vi har en række dagbehandlingsforløb, hvor man kommer om morgenen og tager til sit eget hjem om eftermiddagen, og vi har nogle døgnpladser, hvor man er ”indlagt” på genoptræningscentret og bor der en kortere periode, indtil man er i stand til at komme tilbage til eget hjem eller skal have en plejebolig. Døgnpladserne bruges typisk efter endt hospitalsophold, og det er vigtigt, at man så hurtigt som muligt kommer i gang med genoptræningen. For at forøge kapaciteten har sundhedsudvalget vedtaget, at tre enkeltstuer på Genoptræningscentrets nye døgnafsnit omdannes til tre dobbeltstuer, der forbeholdes genoptræningspatienter som ikke er faste kørestolsbrugere og som har behov for kortere genoptræningsforløb. Det har den indlysende fordel, at flere hurtigere kan komme i genoptræning i stedet for at vente derhjemme eller på en flersengsstue på hospitalet.

    Vi handler hurtigt
    Embedslægen skrev i en tilsynsrapport at fire ventepladser på Borrebakken ikke var velegnede som boliger udover ganske kort tid. Det var sådan set også kun det, de var tænkt som, men forskellige omstændigheder gjorde, at de lejlighedsvis havde været beboet af den samme i længere tid. Vi modtog embedslægens rapport i slutningen af februar. Den blev forelagt det sociale udvalg i marts. De bad forvaltningen om at forberede en sag om ventepladserne på Borrebakken, og den 9. maj vedtog man at nedlægge pladserne. I august var den sidste plads ledig, og de er nu under ombygning til fællesrum for et nyt demensafsnit.

    Betaling for færdigbehandlede patienter
    Det er korrekt, at vi for ti år siden havde problemer med for mange patienter, der ventede på et kommunalt tilbud. Det problem blev løst, men per 1. januar 2007 opstod der et nyt problem, som følge af kommunalreformen. Der er helt nye regler for hvornår kommunen er pligtig til at betale for en færdigbehandlet sygehusindlagt borger, men kombineret med en ændret adfærd omkring varslingen fra hospitalets side om færdigbehandlede patienter betød det større regninger til kommunerne. Hospitalet har simpelt hen ikke levet op til de aftalte varslingstider, hvorfor vi i mange tilfælde ikke har haft mulighed for at skaffe en plads med så kort varsel. Siden juli 07 er det dog lykkedes os at bringe antallet af ventedage væsentligt ned, og jeg er overbevist om, at vi sammen med Regionen kan finde en løsning. Med de nuværende regler kan det dog ikke undgås, at kommunerne kommer til at betale for færdigbehandlede patienter, og med det store antal ældre, vil Lyngby-Taarbæk Kommune statistisk set ligge i toppen, men det er da værd at bemærke, at der pt. er andre kommuner, der ligger højere.

    En rig kommune?
    Der er en mærkelig forestilling om at Lyngby-Taarbæk Kommune har en masse penge, som vi gemmer et eller andet sted, og som vi bare kunne fiske frem og bruge til at opfylde alverdens behov. Det er muligt, at vi har mange velhavende borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune, men det er ikke det samme som at kommunen som virksomhed er rig. Når der er taget højde for udligningen er vores beskatningsgrundlag ikke 30 % højere end landsgennemsnittet, som Berlingske skriver, men kun 5,5 %, hvilket placerer os på en 19endeplads blandt landets 98 kommuner. Al snak om at vi er en rig kommune, har vi svært ved at genkende, når vi forhandler budgettet på plads hvert år, og skal finde besparelser for at kunne få råd til at udbygge på børne-, skole- og ældreområdet og leve op til krav og udfordringer på alle andre områder. Det er ikke nogen hemmelighed, at den samlede økonomiske virkning af strukturreform og udligningsreform har været hård ved os, og når der samtidig har været en stigning i børnetallet og antallet af de ældste ældre, er det ikke så mærkeligt, at kommunens økonomi bliver presset. Vi har en forholdsvis lav beskatningsprocent, men selv den skattestigning, som vi vedtog i forbindelse med budgettet, og som vi i andre sammenhænge bliver skældt ud for, giver os ikke så meget luft, at vi kan gennemføre alt det, vi selv ville prioritere. Det er altså ikke tom snak og dårlige undskyldninger, når vi siger, at der ikke er råd til det hele på én gang.

    Jeg håber at ovenstående har givet et mere nuanceret billede af Lyngby-Taarbæk Kommune og af det store arbejde, der bliver gjort på ældreområdet.

  2. Af Peter Bundgaard

    -

    Tillykke med både ansvaret for avisen og koncernen. Jeg synes i øvrigt avisen er blevet bedre siden Du tiltrådte. – Også netudgaven.
    Nu til dit oplæg.
    Hvis aviser skal sælges må de nødvendigvis være nogenlunde i overensstemmelse med læserne. Det synes jeg også de er. Erhvervsudgaverne giver også et rimeligt indblik i, hvad der sker omkring os. Nu kommer Du så som vagthund fra Danmarks Radio. Medierne under et utrolig stærke i det negative. Hvis vi ikke dør af det en dag – så påvirkes vi og får mindre og mindre tilovers for det samfund vi lever i. Var tonen i en virksomhed ligeså negativ, og uforpligtende overfor de fælles mål ville den hurtigt gå til grunde.
    Vi er blevet en nation af kritikere. Mediernes gennemsyrede kritiske vinkel, aviserne har også en snert, smitter. Den der vover et visionært oplæg har efterfølgende en halv snes kritikere hængende i frakkeskøderne. Og man gør ministre til sagsbehandlere.
    Hvorfor afviser statsministeren og den garvede del af partiet en afstemning om den nye EU-traktat? Det visionære og fremadrettede står simpelt hen ikke mål med kritikernes nålestik. Det ikke kun er et dansk fænomen, men det bliver det ikke bedre af. Det vil blot kræve tilsvarende større indsats og vilje for at drive udviklingen den anden vej.
    Så – flere gode historier tak, hvis I overhovedet formår det.

  3. Af Ole Gerstrøm

    -

    Undskyld jeg træder i det, men angående chefredaktørerens ovennævnte fejl med tusinder i stedet for hundreder af millioner, kunne man få oplyst om chefredaktøren har noget med økonomi og tal at gøre i Det Berlingske Hus?

  4. Af Karsten Bie Jensen

    -

    Tak for invitationen til at bidrage med noget positivt.
    Jeg har lavet en serie pølser som hedder Bies Wieners. De er uden vand , bindemidler eller tilsætningsstoffer af nogen art. Men sprængfyldte med kød og krydderier af forskellig karakter. Det er mit ønske at bidrage til udbudet på det voksende fastfood marked – Globalt.
    Pølserne har individuelle navne : Super , Tiger , Dolly og Junior – og vi har lavet farverige , glade labels ; samt skabt et nyt univers af sanselig karakter. Se selv :
    http://www.bies-food.com
    Vi har tilbudt produkterne til skolemadsordningen 1-2-3 , vi har været en tur i Korea – iøvrigt sammen med Landbrugsraadet , Dansk Industri og Kongehuset. Dejlig oplevelse.
    Vi har præsenteret pølserne hos Coop og Super Best – De kunne godt lide dem.
    Jeg smuglede en kuffertfuld ind i London og præsenterede dem for den vidunderlige kæde Whole Foods Market – de var svært begejstrede.
    Jeg har spurgt Niels Lan Doky om han vil hjælpe med at lave en funky Bies Wiener Waltz , og det vil han gerne … Jeg er ved at spare sammen : – )
    Jeg har bedt en ung tegner ved navn Carl Johan Klubien lave animation.
    Opgaven lige nu er at finde en producent af en vis størrelse , der kan garantere faste leverencer og tilpas ensartethed.
    Jeg har kontaktet Danske konsulater i Brasilien
    USA , Japan og Taiwan – i håbet om at finde nogle samarbejdspartnere.
    Det er mit ønske at tilbyde produkterne Non Profit til skoler og institutioner , og derved hjælpe med den generelle sundhedstilstand.
    Hvis der nogen der har mulighed / lyst til at bidrage , er de velkommen til at henvende sig.
    Vi har bl.a brug for økonomisk støtte.
    Opbakning fra kultur og erhvervslivet generelt er velkomment.
    Venligst -
    Karsten Bie Jensen
    http://www.bies-food.com

  5. Af Kamilla Holm

    -

    Min mening er kort og klar; hvor dejligt med et journalistisk initiativ til at give os allesammen de positive ord, vi trænger til at høre. Så dejligt! Tak til Lisbeth Knudsen for dette.
    Kærligst fra en Mor

  6. Af Thomas Jensen

    -

    Ligger en stor del af problemet ikke i følgende udtalelse:

    “Medierne skal i et land med demokratisk tradition som Danmark være saltet i såret, hvor det er nødvendigt at røre ved fordomme, intolerance, uvidenhed og magtfuldkommenhed.”

    Medierne er (i hovedsagen) private virksomheder der lever af at sælge en vare – derfor er det i deres interesse at sælge netop den vare deres kunder efterspørger.

    Kan vi forvente at en “socialdemokratisk” avis som Politiken under en SR regering vil stille de kritiske spørgsmål til deres læsere (der jo meget generelt hører til på “rød stue”)? Jeg tror det ikke, da det vil medføre tab af læsere og dermed tab af indkomst for Politiken.

    Ville en borgerlig læser blive ved med at læse Berlingske hvis den igen og igen satte spørgsmålstegn ved regeringens politik som Politiken gør i dag? Hvorfor er det liberal politik med en 24 års regel der rammer folk den ikke er myntet på? Hvorfor frede boligskatten som emne i en skattekommission der jo skal behandle alle områder? Kan regeringen have en “grøn profil” samtidigt med at CO2 udslippet i DK stiger? Hvorfor var en skattekommission en dårlig ide under valgkampen men en god ide da der skulle skrives regeringsgrundlag?

    En privat avis/medie vil altid søge at bekræfte dens målgruppe i målgruppens eget holdningssæt – ellers vil den miste indkomst. Folk vil generelt hellere bekræftes i deres holdninger end have dem udfordret igen og igen og igen.

    Der er jo trods alt en grund til at borgelige læser Berlingske mens “de røde” læser Politiken.

    Pointen er, at du ikke som læser kan forvente at en privat ejet avis er objektiv i dens nyhedsformidling. Dit valg er om du vælger en avis der bekræfter dig i dine holdninger, eller om du hellere vil søge en der udfordrer dem.

    Jeg tror personligt at det sidste er det sundeste.

  7. Af Poul-Henning Kamp

    -

    Lige nu, på berlingske.dk, står ordet “Bali” ikke nogetsted på forsiden, men der er blevet plads til spice girls og den internationale doping-, undskyld bodybuilding- og fitness-konkurrence i Budapest.

    Ud over en skelnen imellem positive og negative historier, burde medierne ikke også skelne imellem historier af betydning og historier uden betydning ?

    Umiddelbart ville jeg tro at der var en forskel på konsekvensen af at Spice Girls genkomst og Bali topmødet blev en success eller fiasko, men det er ikke på berlingskes forside jeg skal søge den ide underbygget.

    Det ville klæde det danske mediebillede, hvis der var blot et enkelt medie der gav sig til at sortere stoffet efter relevans og konsekvens.

    Poul-Henning

  8. Af Stig

    -

    PS:
    Du skriver selv: *De skal være drengen i fortællingen om »Kejserens nye klæder«, der afslører, når vi alle har ladet os forblænde.*

    Helt enig i udgangspunktet – Men vildførelsen og forblændelsen kan og er i langt de fleste tilfælde først rigtig farlig når den bliver kompleks – og har afledte konsekvenser der så igen avler …. osv.

    Det er på den måde man ganske langsomt kan ændre samfund totalt – netop uden at de almindelige borgere overhovedet fatter hvad de egentlig selv blev hvirvlet ind i og bar / bærer videre så det bliver selvforstærkende.

    Er der simpelthen ikke journalister der er kloge nok til at kunne se sådanne overordnede psykologiske gruppe-manipulations-sammenhænge, eller er det bare, overhovedet ikke interessant ??.

    For mig, som far til tre børn, er det da det mest interessante overhovedet – at samfundet ikke går ad h….. i fordummelse – og jeg har da ikke *opdraget* mine børn ud fra – her og nu – situationer … men fra overordnede forståelser af tingenes sammenhænge,
    For kun på den måde, kan de da blive ansvarlige i forhold til de ting de vil møde og de konklussioner de vil drage og de beslutninger de vil træffe.

    Alt andet er jo bare at snotforvirret og tatolt stemningsbetinget med- eller mod løberi.
    Med andre ord – *Klaphoved i Kejserens Nye Klæder*

  9. Af Stig

    -

    Citat: *Gode historier er negative historier*
    Underforstået – det negative og læs bare mere eller mindre afstumpede – giver *kasse*

    Det har været et kendt udsagn fra journalister og medier *altid*.

    Kære Lisbeth Knudsen, helt seriøst – Spørgsmål: Hvor underbygges det – forstået på den måde at jeg personligt er af den overbevisning at et nuhedsmedie, der i dag, satsede på gennemført seriøs dybdeborende journalistik, med begavede indfaldsvinkler til HELHEDS-betragtninger og overordnede konsekvens-sammenhænge – sagtens ville kunne tage kampen op med (desværre, stort set alle tidens mediers hang til at forveksle – sladder-balle-pladder og mere eller mindre tåbeligt konstruerede vinklinger, på dette eller hint selvudråbte *sentations-emne*)

    Hvor er bevisførelsen for at det virkelig professionelle og seriøse, præsenteret i en talentfuld (altså ikke performance – stand-up komedie *talent*, men Nobel-literatur – talentfuld – ikke til enhver tid kan tiltrække læsere hhv. seere. ???

    Personligt syntes jeg slet ikke der ér meget journalistik i tidens medier – langt det meste er gentageelser af – mest livsstils-orienterede emner – og ydermere tåbelige selvfølgeligheder – eller hastigt *saksede overskrifter* og eller mere eller mindre løsrevne pop-up sekvenser, der overhovedet ikke rykker noget som helst, i sedet for sammenhængende kæder/ mosaikker omkring de enkelte områders betydning for helheden og ikke mindst udviklingen.

    Ser frem til dit svar.
    Hilsen Stig.

    PS: Til lykke med de nye jobs.

  10. Af Peter

    -

    Ja, hvordan bliver hundreder af millioner i chefredaktørens optik til “tusinder”? Et godt spørgsmål, som fortjener et svar.

  11. Af Ole Gerstrøm

    -

    Chefredaktøren skriver “den eksplosive økonomiske vækst i lande som Kina og Indien, der får bragt tusinder ud af fattigdom.” Dette er en alvorlig nedvurdering af det økonomiske mirakel i disse lande. For f.eks. IMF beretter om at flere hundrede millioner, der kommer ud af fattigdom: “in the last 20 years … China … pulled around 300 million people out of poverty.” http://www.imf.org/external/np/tr/2006/tr061214b.htm . Det er en regnefejl faktor 1.000. Så lad os endeligt høre om de gode nyheder fra Asien, men de rigtige tal, tak. For hermed vises, hvad en økonomisk liberalisering, kan gøre for u-landes økonomi.

  12. Af Kurt Rosenstrøm

    -

    “som i tilfældet Afghanistan – den brutale virkelighed, vi befinder os i, når vi involverer os aktivt i at være med til at skabe demokrati og en tålelig fremtid for mennesker i andre dele af verden.”

    Jeg vil ikke sige, at pressen er medskyldig i verdens elendigheder, men jeg vil sige, at ovenstående citat er en halv sandhed.

    Når skoleelever i USA skyder deres klasse kammerater smitter det af, så andre galninge forsøger det samme. Og det er jo ikke at skabe en tålelig tilværelse.

    Når en flok tåbelige journalister jager prinsesse Diana, så hendes chauffør kører ind i en mur, er det fordi, der er journalistisk guf i kongehuset.

    “Alle de ulykker og forfærdelige hændelser, der sker omkring os”.. er også et resultat af pressen tilstedeværelse, for uden den ville nyherne aldrig komme ud. Derfor er alverdens galninge glade for pressen, for uden den ville mange af dem aldrig istart-sætte deres forbrydelser. Uden pressedækning ville mange døde i Irak have beholdt deres hoveder på kroppen.

    Og hvad er så moralen? Moralen er, at der ingen moral er. Det er ganske rigtigt “at pressen kontrollerer, ” om samfundets magthavere lever op til vores forventninger og deres egne udmeldinger”. Men moralen er også, at pressen selv er med til at forandre virkeligheden og så ruller unormaliteten videre herfra.

    Moral drejer sig om at handle og vurdere, hvad der er ondt eller godt. Men det er ikke i pressens interesse at beskæftige sig med moral. Så når intolerancen, uvidenhed og magtfuldkommenheden kommer på det journalistiske program, er det nyhedsinteressen, der er drivkraften i historien og ikke det onde i selve sagen.

    Var Wasinton post journalisterne Carl Bernstein og Bob Woodward drevet af den hellige forargelse, da de afslørede Watergate affæren? Nej! overhovedet ikke.

    Derfor må det være “nyhedernes iboende identitet” at befinde sig uden for moralen, selv om det er moral, det handler om.

    Det er med andre ord den kedelige side af alverdens nyhedsdækning. Rædslerne skabes og med dem følger nye rædsler. Og det er vel ikke at være konserverende, men det er selvfølgelig noget negativt.

    Og hvad er så slutmoralen vedr. pressen? Tjaee! Det er vel, at den enkelte journalist på journalisthjskolen går lidt mere op i moral på den måde, at nyheden ikke er det evig saliggørende her i verden, og at en mørklægning til tider kan være på sin plads.

    Er det fornuftigt at skrive, at en galning i USA eller Rusland er begyndt at skyde præster efter hans prædiken? Nej! det er ikke fornuftigt. Og det er den halve sandhed. Den anden halve sandhed er, at det er fornuftigt at afsløre børnene i Indien arbejder som slaver.

  13. Af Knud Overgaard

    -

    Læs artiklen, jeg henviste til, og du vil opdage at Helmand er næsten ligeså stor som England, dvs. umulig at holde besat med bare 8000 mand.

    ________________

    Chris Parker, former chief of staff of the Desert Rats, said: “The problem remains that we do not have enough resources to occupy an area that is not too far off the size of England with forces which number around 8,000 now on the British side.”

    He said there had been 12,000 troops stationed in Northern Ireland “when it was relatively peaceful”

    _________________

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/7017450.stm

  14. Af Knud Overgaard

    -

    _____________
    Lisbeth Knudsen skriver:

    “som i tilfældet Afghanistan – den brutale virkelighed, vi befinder os i, når vi involverer os aktivt i at være med til at skabe demokrati og en tålelig fremtid for mennesker i andre dele af verden.”

    _____________________________

    ‘Vi’ befinder os aldeles ikke i nogen ‘brutal virkelighed’. Det er glødende ideologer fra Venstre og DF som har sendt danske soldater til først Irak (første offensive danske krigsdeltagelse siden 1720 –er tabt) og siden Aghanistan. Jeg skal protestere over brugen af ordet ‘Vi’, for beslutningen blev i det første tilfælde truffet af kun V,K og DF med senere tilslutning fra S. At det i tilfældet Aghanistan lykkedes V at få S med fra begyndelsen, er et udtryk for enten politisk dygtighed, socialdemokratisk lammelse ovenpå formands-skiftet eller en kombination af begge dele. For var S’s politiske ledelse mere drevne, så ville de naturligvis ovenpå fiaskoen Irak, have opponeret mod et nyt offensivt militært eventyr i Helmand, som efter alt at dømme vil mislykkes ligeså fatalt som Irak.

    Men det er vigtigt at være klar over, at det er politiske studehandler med det bagvedliggende motiv at finde anvendelse for det 20 mia. kr dyre forsvar – som ellers efter afslutningen af den kolde krig ville være slemt nedskæringstruet, samt ønsket om at indynde sig i Washington – noget som senere kan cashes ind i form af politisk Goddwill eller kontrakter til dansk forsvarsindustri eller andre dele af industrien- som er grunden til at disse partier stemte for udsendelsen af danske tropper til denne umulige krig, som ikke kan vindes, fordi Aghanerne accepterer A-D-R-I-G at udefrakommende magter bestemmer over dem, eller i det hele taget opholder sig i deres land. Det er en æressag for dem, og de har jo ret i, at alskens umoral vil vælte ind overdem og forstyrre deres gamle kultur, hvis NATO får magt, som de iøvrigt ikke har agt.

    NATO betyder ‘The North Atlantic Treaty Alliance’ og er ligesom kommet lidt uden for sit hjemmehørende område. Diverse lejre(begrundelsen for at gå ind) E-R fjernet, og hvis de skulle komme igen , er jeg sikker på at BS og kolleger kan rykke ind og fjerne dem igen.

    General Hillingsø sagde selv i efteråret 2001, at det kræver M-I-N-D-S-T 250.000 mand at sikre et land af aghansitans størrelse.

    Det område som nu tages i Helmand, skal tages igen næste år, når Taliban omgrupperer i løbet af vinteren – akkurat som det selv samme stykke land blev taget sidste sommer af briterne.

    ________
    Dokumentation
    _________________________

    General McNeill : Briternes fremgang i Helmand kan meget vel tabes igen

    NATOs øverstkommanderende i Aghanistan, den amerikanske general Dan McNeill, har i et interview til BBC advaret om, at briterne risikerer at tabe, det de har vundet i Helmand, når Taliban regrupperer i løbet af vinteren.

    _______________

    BBC NEWS Friday 28.September 2007

    UK’s Afghan gains ‘may be lost’

    British troops in Afghanistan may have to take ground they have gained this summer again next year, the Nato commander has warned.

    Gen Dan McNeill said the alliance had made some important military gains over the past six months in Helmand.

    But he expressed concern that Afghan security forces would not be able to retain security in the territory as the Taleban regroup over winter.

    ___________________

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/7017450.stm

    ______

  15. Af Lisbeth Knudsen

    -

    Tak til Per Erik Rønnes skarpe blik. Selvfølgelig skulle det have været en kejser i stedet for en konge i de nye klæder. Og så må jeg på stedet klart frikende min glimrende gamle skole for ansvar i forbindelse med den fejlskrivning.

  16. Af Per Erik Rønne

    -

    Drengen i fortællingen »Kongens nye klæder«? Mon ikke koncernchefen tænker på H C Andersens eventyr »Kejserens nye Klæder«?

    Ja, som led i afskaffelsen af skolens almene dannelse, og den afprioritering af faget historie, som i 70erne fandt sted i grundskolen, synes også veluddannede dele af befolkningen ikke at have lært selv det mest elementære. Man ser da også i tv omtale af den gamle russieks »kongefamilie« – der er bare den hage ved det, at Rusland aldrig har haft en sådan familie.

    Oprindelig havde Det moskovitiske Rige en storfyrste, men i slutningen af 1400-tallet antog Ivan III den Store den romerske kejsertitel, idet han var blevet gift med en østromersk prinsesse, en niece af den sidste kejser, Konstantin XI, i Konstantinopel. Så Rusland havde en kejserfamilie [slavisk: czar], ikke en kongefamilie.

    Og ja, en kejser forholder sig til en konge, nogenlunde som en konge forholder sig til en hertug eller en pave til en ærkebiskop.

  17. Af AAge Øhle

    -

    Koncernchefen har fuldstændig ret,- medierne vælter tragedier, krig og elendighed og alskens dårligdomme ud over hoveder på os.

    Mediefolk har den helt fejlagtige opfattelse, at vi ønsker action, mord og brand for at hænge på.

    Hvorfor skal vi dagligt høre om antallet af dræbte i Bagdad fx.

    Denne utålelige brug af “eksperter”, som altid er hidkaldt for at overbevise os om alvoren i et emne, uden at selvfølgelige spørgsmål stilles til denne overflod af bedrevidende!

    Grunden hertil er, at alt skal løftes op på et overordnet plan,- enkeltsager anvendes generelt. Hvilket fører til store overdrivelser og overskrifter.

    Ulykkerne melder sig selv, gode artikler skal opsøges,- det kræver kalorier!

Kommentarer er lukket.