Grotesk at fyre for at hyre

09. dec. 2014 – kl. 13.49
Del:
Det er ikke en gang tre måneder siden, at DR fyrede 101 medarbejdere, heriblandt 35 medlemmer af DJ. Nu hyrer de igen 16. Også på TV2 har man for nyligt fyret for at hyre. ”Grotesk,” lyder vurderingen fra DJ’s formand, der efterlyser rettidig omhu.

DR efterlyser i disse dage ny arbejdskraft til en større digital satsning. Ikke mindre end 16 stillinger er der blevet opslået de seneste uger. Normalt havde det været godt nyt i branchen, men set i lyset af, at DR for mindre end tre måneder siden fyrede 101 medarbejdere, og falder de mange nye rekrutteringer DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård for brystet:

”Det virker helt grotest, at DR først fyrer en række højt kvalificerede og loyale medarbejdere, og så allerede før de er ude af døren, ansætter en hel flok nye i deres stillinger”. 

Nej til svingdørsstrategi
Et lignende scenarier udspillede sig på TV2 i oktober, hvor 13 medarbejdere på TV 2 Nyhederne fik at vide, at de var fyret. Samtidig meddelte nyhedsdirektør Michael Dyrby, at TV 2 nu vil ansætte nye folk med andre kompetencer. Den strategi mener Mogens Blicher Bjerregård ikke er rimelig: 

”Journalister skal i dag kunne omstille sig og arbejde digitalt, men det er medievirksomhedernes ansvar, at medarbejderne får en efteruddannelse, der sikrer dem en fremtid i virksomheden.
Vi skal ikke have arbejdspladser, der bliver den rene svingdør, hver gang medievirksomhederne skal omstille sig.”  

”Jeg synes der mangler rettidig omhu i DR og TV 2 på dette punkt. Rettig omhu er at kunne udvikle sig - både med de medarbejdere man har, og ved at kunne satse på nye talenter”, siger Mogens Blicher Bjerregård.  

Det digitale område er ikke kommet snigende
’Fyre for at hyre’-strategien møder også kritik flere andre steder fra:

”Alt andet lige må man sige – som ledelse – at have sovet i timen, hvis man ikke løbende har udviklet sine medarbejdere i takt med den strategi, organisationen har. Det digitale område må næppe siges at være kommet snigende ind på ledelserne i de store mediehuse,” skriver fx direktør for Mediekursus.dk Janne Aagaard i et blogindlæg på Journalisten. 

Tags: DR, TV2, Opsigelse Af: Stine Bjerre Herdel

Relateret indhold

Overenskomst-puljer administeret af DJ
Her kan du læse mere om de forskellige puljer af ophavsretsmidler fra forskellige overenskomster - kendt som rundsumme - som DJ administrerer.
Læs mere
Personlig rådgvining
Som medlem af DJ får du en personlig faglig konsulent, der kender netop dit arbejdsområde, din virksomhed, arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant. Konsulenten vil være dybt inde i din overenskomst...
Læs mere
Barsel og opsigelse
Lov om ligebehandling m.v. forbyder arbejdsgiveren at fyre en medarbejder på grund af graviditet. Men det er ikke forbudt at fyre en, der er gravid eller på barsel.
Læs mere

Relaterede nyheder

Gang i forhandlinger om ny overenskomst på TV 2 Regionerne
DJ’s forhandlingsdelegation mødtes i dag til første runde af forhandlingerne om at indgå ny overenskomst med Foreningen af TV2 Regioner.
Læs mere
Stemningen vendt: Nu er det fedt at være fagligt aktiv
På TV 2 står folk i kø for at blive tillidsrepræsentanter eller at være med i den faglige bestyrelse. Hovedtillidsmanden mener, at det især skyldes behov for et fysisk fællesskab som modvægt...
Læs mere
TV 2: Baglandet kom buldrende ned gennem midtergangen
Det var grænseoverskridende for de fleste TV 2-medarbejdere at nedlægge arbejdet for første gang i 22 år. Men fyringer og manglende tillid satte gang i et buldrende eksprestog af utilfredshe...
Læs mere