Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden

Spørgsmålet om nationalsymboler opstår især med nationalstaternes opståen i 1800-tallet, også for Danmarks vedkommende.

Af Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen

Tidens åndelige rørelser og landets udseende har præget valget af nationale symboler. Men for at opnå status af et nationalt symbol, viser erfaringen, at der skal være dybtgående, men ikke umiddelbart synlige værdier, ved de forskellige nationale symboler.

Arterne beskrevet på denne side afspejler således forskellige forståelser af ordet national: ”noget, der dækker hele landet” eller ”noget, der tillægges betydning for fællesskabet”.


Danmarks nationaldyr

Den første gang man her i landet har udnævnt et nationalt pattedyr– udover løverne i Rigsvåbenet (som egentlig er pantere heraldisk set) – var da Søndagsavisen i 2004 lavede en afstemning blandt bladets læsere.

Der var udvalgt ni dyr til afstemningen: Det røde egern, ræven, den spættede sæl, pindsvinet, hasselmusen, rådyret, odderen, grævlingen og haren.

Efter nogle ugers afstemning blev resultatet, at 38,3 pct. af stemmerne gik til det røde egern, pindsvinet blev nr. 2 med 29,5 pct. og rådyret nr. 3 med 14,7 pct. af stemmerne. 

Det skal dog bemærkes, at det røde egern på Fyn findes i en mørk/sort variant, ligesom Søndagsavisen ikke er landsdækkende, men blev i den dengang fremherskende trykte udgave udgivet på Sjælland, Fyn og i Trekantsområdet (dækkende lidt mere end halvdelen af landets befolkning).

Danmarks nationalfugl

Lærke 

I 1960 udsendte Det internationale Fuglebeskyttelsesråd (nu Birdlife )  efter en kongres i Tokyo en henvendelse til alle stater med opfordring til at vælge hver sin nationalfugl.

Omkring 25 lande fulgte opfordringen. Her i Danmark fastlagde Undervisningsministeriet på initiativ af den danske komite og fabrikant Bøje Benzon i samråd med Københavns Universitets rektor, professor Carl Iversen, at sanglærken var Danmarks nationalfugl – den var udbredt over hele landet, og med sin tilknytning til landbrugslandet spejlede den endnu hele datidens Danmark.

Men sanglærken som nationalfugl gik hurtigt i glemmebogen. Og det på trods af de talrige danske sange, hvor lærken er omtalt – faktisk synes lærken at være den mest omtalte fugl i dansk lyrik. Kendt er fx sangen ”En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang..”, som blev et produkt af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Knopsvane/ svane

I sommeren 1984 gennemførte Danmarks Radio (DR) en afstemning om Danmarks nationalfugl. Seerne kunne stemme om fem på forhånd udvalgte kandidater, som blev præsenteret af hver sin ”advokat”.

Fuglene blev udvalgt, fordi de findes over hele landet og har en vis særlig betydning/tilknytning for det danske område. De blev præsenteret af Poul Thomsen i programmet "Dus med Dyrene".

Ved offentliggørelsen d. 11. august 1984 var der afgivet 233.635 (!) stemmer således: Knopsvane 123.336 stemmer, sanglærke 50.325 stemmer, vibe 45.442 stemmer, stær 10.467 stemmer og ravn 4.065 stemmer.

Tv-seernes dom var således ret klar. Og det til trods for at knopsvanen var næsten uddød i 1920’erne, mens den danske bestand nu udgør en vigtig international bestand. Men resultatet er vel næppe overraskende, når man tænker på, hvor stor plads svanen indtager i danskernes historiske gods, f.eks. blev den tilgodeset med en af vore allerældste artsfredninger og er omtalt 22 gange i H. C. Andersens eventyr, f.eks. i den ”Den grimme Ælling”. For andre landes nationalfugle kan henvises til f.eks. Wikipedias liste over nationalfugle.

Læs mere om knopsvanen

Danmarks nationalsommerfugl

Ideen om en nationalsommerfugl blev skabt af den dengang ph.d.-studerende Michael Stoltze.

Ideen var at sætte fokus på den igangværende registrering af danske sommerfugles udbredelse mv. kaldet ”Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle”. De fire sommerfugle, som Michael Stoltze sammen med styregruppen bag atlasprojektet havde udvalgt til afstemningen ud fra kriterier om landsdækkende udbredelse, skønhed og almindelig velkendthed, var: citronsommerfugl, dagpåfugleøje, aurora samt nældens takvinge.

I april 1991 bragte en del af landets aviser artikler mv. om sagen med opfordring til at stemme pr. brev til Zoologisk Museum, København. Af de 1129 stemmer fik Nældens Takvinge 367 stemmer (1/3 af stemmerne), mens dagpåfugleøje blev nr. 2., citronsommerfugl nr. 3 og aurora nr. 4. Nældens Takvinge lægger bl.a. sine æg på undersiden af (brænde-)nælder.


Danmarks nationaltræ

Bøg 

I 1936 fik Danmark en henvendelse fra Argentina, hvor man ville lave en park med nationale træer og urter fra forskellige lande. Man spurgte om, hvilke arter der skulle repræsentere Danmark. Udenrigsministeriet overvejede sagen og meddelte så, at bøgetræet var vort nationale træ, fordi bøgens udspring i (dengang) maj var en begivenhed ”af national interesse”. 

At bøgen har national interesse afspejler sig bl.a. i vores nationalsang ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge….. så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå…” og i andre nationale sange.

Bøgen kom også til at stå for det brede folk, folkestyret, fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev hjulpet godt på vej af nationalromantikkens malere og digtere fra begyndelsen af 1800-tallet, som især boede i det nordsjællandske, hvor bøgen var altdominerende og spejlede sig i Øresund / havet. Og som en art, der bedre trives i fællesskab end alene, og som opfattedes som noget oprindeligt dansk, blev den et oplagt symbol på det gryende demokrati.

Derimod repræsenterede egen myndighederne og deres behov for egetræ til flåden, kirken og slottene, og som et meget synligt symbol har egen fundet frem til mange danske adelsmænds våbenskjolde, men mig bekendt er det ikke sket for bøgen. Bøgens væsentligste funktion var vel især to, nemlig olden som svinefoder og veddet som brænde for at holde kulden fra døren for den danske befolkning indtil kul og olie kunne erstatte bøgetræ som energikilde i hjemmene – det er der ikke meget prangende over. Grundtvig, som i begyndelsen havde valgt egen som nationaltræ, gik da også senere over til bøgen som nationalt symbol.

Bøgen har også optrådt på danske mønter og officielle medaljer. Og i flere sammenhænge er bøg blevet plantet i udlandet som symbol på Danmark. Som et konkret eksempel på symbolikken kan jeg nævne, at jeg i 1980’erne selv var med til at sende mere end 20.000 bøgebuketter fra Naturstyrelsens del af Rold Skov til Norge på den norske nationaldag d. 17.maj. Buketterne fordeltes til syge og gamle som tegn på forår. Det var en skik påbegyndt efter Anden Verdenskrig - udsprunget af fællesskabsfølelsen mellem Norge og Danmark, men den sluttede i 1990’erne. 

I 1991 bad ugebladet Familie Journalen læserne om at kåre et nationaltræ, og et meget stort flertal kårede gennem brevstemmer bøgen som nationaltræ. Efterfølgende markerede Gartnernes Afsætnings Udvalg kåringen ved at give bøgetræer til alle danske kommuner. I Sydthy Kommune markeredes det i modsætning til mange andre steder med et skilt ved træet om, at bøgen er Danmarks nationaltræ. Om Familie Journalens læsere dengang repræsenterede det fælles, står hen i det uvisse.

Eg

Egetræet blev i år 2000 kåret som Danmarks nationaltræ i DR1-programmet »En naturlig forklaring« produceret af Poul Thomsen.  Igennem 10 månedlige programmer argumenterede forstfolk for udvalgte træarter. Stemmeafgivelsens 2.128 stemmer blev især afgivet elektronisk. D. 30. november afsløredes, at der var stemt på 27 forskellige træarter, og at de 10 bedst placerede havde fået følgende andele af stemmetallene: Eg 41,0 %, bøg 40,6 %, ask 10,1 %, lind 3,9 %, birk 2,0 %, (heste-) kastanje 0,8 %, rødgran 0,4 %, ahorn 0,4 %, hyld 0,4 % og rødel 0,4 %. Hjemmehørende arter dominerer med kastanje og rødgran som undtagelser.

Tv-seerne – dvs. de der afgav deres stemme elektronisk - havde således flyttet fokus fra bøgen til egen . Antages resultatet at være udtryk for et reelt skifte, så er det vel især, fordi egen er udbredt over hele landet (bøgen findes knapt naturligt nok vest for den jyske højderyg), og fordi bøgen nu kun udgør 20-25 % af det danske skovareal.

Det har nok også betydning, at egen gennem de mange erindringstræer, fx for fremtrædende personer og Grundloven, har fået en synlig placering i de fleste danskeres dagligdag - næsten alle disse træer er ege. Egen er med sit udseende og andre særlige kendetegn, og især hvis man sætter planterne som solitærtræer, nemt kommet til at stå for individuel styrke, synlighed og med et minde lang tid efter, at bøgen vil være død. Danmarks ældste træ – Kongeegen er fx skønsmæssigt 1400–1900 år, hvilket gør den til formentlig Europas ældste nulevende organisme.

For andre landes nationaltræer se f.eks. Wikipedias liste

Danmarks nationalblomst / nationalurt / nationalpante

Rødkløver

I henvendelsen fra Argentina i 1936 (se nationaltræ) meddelte Udenrigsministeriet tillige, at rødkløveren var vores nationale urt. Rødkløveren var dengang dansk landbrugs vigtigste foderplante, en vigtig plante for jordforbedring af landbrugsjorderne og blev derfor bomærke for store industrier f.eks. Trifolium (og senere Kløvermælk). Men ligesom bøgen slog heller ikke rødkløveren igennem og blev glemt. Således foreslog dansk-amerikanernes blad ”Den danske Pioner” i 1957 – uden kendskab til udnævnelsen i 1936 - rødkløveren som dansk nationalblomst med henvisning til, at rødkløveren som foder for malkekvæget udgjorde grundlaget for dansk landsbrugs velstand.

Marguerit

Margueritten er blevet populær med sin særlige tilknytning til kongehuset, første gang da daværende kronprinsesse Ingrid etablerede en fond for trængende sønderjyske børn og lod sælge særlige smykker med margueritten som motiv, inspireret af et smykke, hun arvede fra sin engelske mor (Margaret), og Dronning Margrethe er da også opkaldt efter sin mormor. I dåbsgave fik Dronningen bl.a. det nævnte smykke. Margueritten inspirerede da derfor også til den kendte smykkeserie fra sølvsmed Georg Jensen.

Den 15. juni 1987 opfordrede Københavns Grønttorv og bladet Ide-Nyt til at bladets modtagere foreslog en blomst som Danmarks nationalblomst. Ide-Nyt fordeltes gratis til alle landets husejere (lidt mere end halvdelen af befolkningen). Der kom omkring 15.000 brevstemmer, som endte med, at nr. 1 blev margueritten (mere end 70% af stemmerne), nr. 2 blev mælkebøtten og nr. 3 (den blå) anemone. Offentliggørelsen og overrækkelse af et gavekort skete på Københavns Rådhus under overværelse af Dronning Margrethes mor Dronning Ingrid samt statsminister Poul Schlüter.

I 1989 lancerede Turismens Fællesråd margueritten som dansk nationalblomst, og i 1991 indviedes den mere end 3.500 km. lange Margueriteruten gennem nogle af landets smukkeste egne og under overværelse af Dronningen ved Fredensborg Slot.

Der er også udviklet særlige mønter, medaljer og poletter med margueritten som motiv, ligesom margueritten i 1999 ved World Horticultural Exposition i Kunming, Kina, blev præsenteret som Danmarks nationalblomst.

Men strengt taget er den flotte Marguerite ikke særlig dansk – endsige national forstået som noget, der er udbredt over hele landet. Den er nemlig en kurveblomst, som er importeret fra De Kanariske Øer og endda så sent som i slutningen af 1800-tallet. Her i landet anvendes den som udplantningsplante til pryd af haver. Og med sin lighed med visse danske kurveblomster - og især Hvid Okseøje, har disse efterhånden også fået betegnelsen marguerite hæftet på sig.

Mælkebøtte 

Mælkebøtten er vidt udbredt over hele landet og symboliserer for mange en evne til at bryde igennem/overleve, selv under vanskelige forhold som fx asfalterede pladser og veje. Mange børneinstitutioner hedder i øvrigt ”Mælkebøtten”. Udover i konkurrencen, hvor Margueritten vandt, synes den ikke at have været med i andre afstemninger, men blev her alligevel nr. 2, så på trods af mange haveejernes fortrydelse. Så mælkebøttens enkle skønhed og allesteds nærvær i landet har måske smittet af.

Blå Anemone 

Blå anemone ses spredt i litteraturen som en egnet nationalblomst. Formentlig fordi digterpræsten Kaj Munk skrev sangen om ”Den blå Anemone”, som blev flyttet fra Lollands muld til barske kår i Jylland, men overlevede og gav beskueren glæde ved livet. Sangen har i mange år været en meget populær vise i radioprogrammet Giro 413. Planten lever dog ikke op til kriteriet om at være udbredt over hele landet, da den primært findes i de østligste egne af landet – den har da også fået prædikatet Lollands nationalblomst. 

Og anemonen blev altså nr. 3 i afstemningen i 1987 om at blive Danmarks nationalblomst.

----

Et egentligt officielt nationaldyr, nationaltræ, nationalfugl, etc., og som danskerne har taget til sig som sådan, har Danmark således ikke. Visse arter tenderer dog gennem forskellige initiativer til at have status som sådan. Men det viser også, at selv om en art en gang er udvalgt, kan status sagtens skifte afhængigt af den historiske udvikling. Og dette forstærkes af, hvordan udvælgelsen på et givet tidspunkt har fundet sted – med yderpunkterne som en Udenrigsministeriel tilkendegivelse til et fremmed land og DR’s afstemning, hvor omkring 5 % af landets befolkning deltog. Interessant er også, at ikke et eneste af nationaldyrene mv. er udnævnt efter en vurdering i det relevante fagministerium (som på skift har været stats-, kultur- og miljøministerierne).

Hvis du vil vide mere

  • "Nationale symboler i det danske rige 1830- 2000" bd.1-2, 2003 (Adriansen, I)
  • "Dansk Identitetshistorie" bd. 1-4, 1991-92 (red. O. Feldbæk).