Vertikal og Drupal er gode til mediesites
Kombinationen Vertikal.dk og Open Source CMS'et Drupal er vældig god til sites til magasiner, blade og aviser.
- Fordi vi har erfaring med og forståelse for redaktionelle arbejdsgange – til tryk og net.
- Fordi vi selv er gamle journalister (gamle, ikke forhenværende).
- Fordi Drupal har mange faciliteter, der gør det velegnet til rige medier.
- Fordi vi har lavet en del af dem.
En fornemmelse for magasiner <
Vi tilrettelagde og skrev og Martin endte endda med slips og nypudsede sko på ledelsespinden som chefredaktør med flere titler, mange mennesker og masser af tal at styre. Vi er stadig begge involverede i magasiner. Steven skriver om IT hos 3F og Martin skriver om fluefiskeri på net og papir. Nuvel, det har ikke alt sammen med computere at gøre, men kontakten til redaktioner og den redaktionelle arbejds- og tankegang er der stadig.
Vi bryster os af at have en fornemmelse for de mekanismer, der arbejder på en redaktion, samspillet mellem papir og net og i det hele taget journalistisk tankegang.
Drupal og medierne <
Hvad angår det rige indhold, så er vi mere i stand til at påvirke tingene. Vi arbejder naturligt med billeder, lyd og video, som forventes at være til stede på alle moderne mediesites.
Drupal rummer de nødvendige funktioner til at gøre dette muligt og smidigt, og vi sikrer at der er individuelle løsninger til alle kunder, således at specielle ønsker til integration kan imødekommes.
Drupal udgør et solidt fundament for rigt indhold, og egner sig godt til sites, der ønsker at levere en god netoplevelse på alle platforme og i alle browsere. Vi snakker standardbaserede løsninger, der ikke er afhængig af apps, plugins eller specialudviklede systemer.
Eksterne tjenester <
De formastelige annoncer <
Annoncestyring er af stor vigtighed for mange online-magasiner, da de kan udgøre en indtægtskilde, og derfor er det kritisk at de virker og leverer det som annoncører og læsere forventer.
Open-X, Google Ads eller et mediebureau?
Vi sikrer at der kommer bannere på hjemmesiden og at der kan afregnes på passende vis overfor annoncørerne.
Medierne og nøgleordene <
Nogle redaktioner ønsker at have hånd i hanke med hvordan artikler bevæger sig mellem de forskellige sider og sektioner, mens andre trygt overlader det til CMS'et.
Vi tilfredsstiller begge behov – og gerne i en kombination.
Som altid prædiker vi nøgleord og tags og en høj grad af automatisering som det primære styringsværktøj, men respekterer dog også når magasiner ønsker en mere avislignende kontrol med forside, sektionssider og et direkte, redaktionelt prioriteret flow.
Kulturen varierer fra medie til medie, og det respekterer vi selvfølgelig.
Redaktionelle værktøjer <
Denne form for workflow er let at bygge med eksisterende Drupal-funktioner, og omfatter alle former for oversigter, alarmer, emails og andre hjælpemidler. Styring af layout og prioriteringer kan også implementeres.
Vi ved af erfaring at brug og håndtering af billeder er en kæphest hos mange magasiner, og billedbehandling er en central del af Drupal, som dertil kan udbygges med omfattende og avancerede værktøjer til billedhåndtering for eksempel manuel bekæring og automatisk skalering. Billeder er en væsentlig del af langt de fleste mediesites, og arbejdet med dem får normalt høj prioritet i vores medieprojekter.
Fleksibelt, modulært, skalerbart <
Drupal er også et system, der kan håndtere store trafikmængder og sites med kolossale mængder indhold. Systemet er meget ydelsesdygtigt ud af kassen, men kan udbygges med alle mulige hastighedsforbedrende faciliteter, hvis man virkelig har brug for hjemmesider, der kan holde til meget store besøgstal. Drupal driver nogle af landets og verdens mest besøgte hjemmesider og vælges til stadighed af flere og flere, der har meget indhold og mange gæster.