Det har været mig magtpålæggende, at vi ikke blot lavede endnu en teaterkoncert, men i stedet fik skabt en fortælling, som på helt naturlig vis integrerede de fantastiske Shu•bi•dua-numre.
Det kunne med lethed have endt som en teknisk øvelse hvor historien bliver den gode undskyldning for at spille Shu•bi•dua-numre. Det er heldigvis ikke tilfældet.
I stedet inviterer vi alle med på en meningsfyldt tidsrejse tilbage til 70’ernes og 80’ernes Danmark, hvor vi møder Mick, Sille, Molly, Carlos, Mor, Far, Knuden og mange andre.
Og på samme fine måde som Shu•bi•duas fantastiske tekster – med humor og finurlighed – ofte har haft en lidt alvorligere agenda, får vi fortalt en historie om fantasi, rummelighed og om at have plads til dem der er anderledes. Det synes mere relevant end nogensinde.
Jeg håber altid at publikum forlader teatret lidt rigere end da de gik ind i salens magiske mørke. Helt specifikt håber jeg, at alle får lidt mere adgang til deres Shu•bi. Det dua.

Rigtig god fornøjelse

Søren Møller
Teaterchef