Folkeskolens Genmæle - Forside
Kampen mod kundskaber - Indholdsfortegnelse.

Af Henning Fonsmark, bogen: »Kampen mod kundskaber – Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik«, 1996, 170 sider.

Læs mere…
 
Grundlovsdag - ytringsfriheden

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, 5. årg., 2002, nr. 2, april kvartal, s.13-14.

Ekstra Bladet
Vi havde i år inviteret Ekstra Bladets tidligere redaktør, Sven Ove Gade, til at holde grundlovstalen. Gade har i dag byttet et hektisk bladliv ud med et roligere liv som forfatter, kronikskriver og altså taler. Stilen har ændret sig fra den korte og skarpe dagsaktuelle replik til det mere perspektiverende og uddybende. Der var flere grunde til at vi bad Gade tale. Først og fremmest dog fordi han og hans avis har erfaringer med især én af frihedsrettighederne fra 1849: Ytringsfriheden. Og det gør ikke noget, om man 5. juni mærker, at vi her i landet har denne frihed.

Læs mere…
 
Afskaf Kristendomskundskab! – en kritisk kommentar

Af Paul Heide, Folkeskolens Genmæle, 5. årg., 2002, nr. 2, april kvartal, s.8-10.

Debatten
Vi må jo nok erkende, at det danske folks religion – kristendommen i den luthersk-evangeliske tydning heraf – er under pres i disse år, også selv om 85 procent af befolkningen fortsat er medlem af Folkekirken. Det skyldes jo først og fremmest, at indvandringen har affødt, at andre religiøse samfund har fået fodfæste i Danmark, her især Islam, der nu med ca. 170.000 trosfæller er det næststørste trossamfund herhjemme. Naturligvis ønsker disse andre trossamfund ordnede og ordentlige forhold at virke under – og det skulle jo være muligt i et demokratisk land, hvor der er religionsfrihed, at sikre dem det, så der eksempelvis ikke lægges dem for store hindringer i vejen for at få gravpladser til deres døde eller for at finde egnede steder, hvor de kan udøve deres religion. Der er i store dele af den danske befolkning en åben holdning til de fremmede religioner i Danmark – en holdning, jeg deler, men jeg har så også en forventning om, at det kristne kulturgrundlag, vi gennem 1000 år har bygget vort land på, og som er vævet ind i alle dele af vor demokratiske samfundsforståelse, respekteres af de religiøse mindretal. Jeg synes ikke altid det er tilfældet. Når man eksempelvis fra islamiske grupper kan høre udtalelser om, at det ikke er tilstrækkeligt med religionsfrihed i Danmark, for man ønsker religionslighed – og at det er udemokratisk at det er sådan, – ja, så respekterer man ikke, at flertallet af den danske befolkning (trods alt) har et så nært forhold til kristendommen, at vi ønsker at give den en særstilling som religion, hvilket er nedlagt i vores grundlov. De blide og føjelige danskere skal ikke lade sig skyde i skoene, at de i dette spørgsmål er udemokratiske. Men vi skal naturligvis tage diskussionen om, hvorfor det er rimeligt at fastholde distinktionen mellem religionsfrihed og religionslighed, en diskussion som i øvrigt også må føres med de danskere, der er ateister, og med dem fra andre kristne trossamfund, der lige vil benytte lejligheden til at lægge afstand til den evangelisk-lutherske folkekirke.

Læs mere…
 
En lærer-rig legestue

Af Anders Henning Jensen, lærerstuderende på University College (Haderslev Seminarium), Syddanmark, Haderslev. Bragt som mening i Jyllands-Posten 29.10.10.

Da jeg som nybagt student skulle vælge uddannelse, blev jeg hurtigt klar over, at jeg gerne ville undervise unge, og jeg søgte derfor ind på lærerseminariet i Haderslev.
For to en halv måned siden begyndte jeg derfor et nyt liv som lærerstuderende, og i den anledning forærede min bedstemor mig Henning Fonsmarks bog "Kampen mod kundskaber".
Jeg må, efter at have læst den, konkludere, at den er mere aktuel end nogen sinde.

Blot er det gået op for mig, at kampen for kundskaber ikke er en kamp, der skal kæmpes ved at lovgive på ny for folkeskolen, men ved at lovgive for seminarierne. For det er der, den er gal. Tro mig, jeg taler af kedelige erfaringer.

Læs mere…
 
Vores dyd

Af professor Allan Bloom, fra indledningen til hans bog: Historien om Vestens intellektuelle forfald.

En professor kan være helt sikker på én ting: Næsten enhver student, der kommer ind på universitetet, mener at sandheden er relativ. Vil man afprøve denne tro, kan man også være sikker på studenternes reaktion: De vil være uforstående. At nogen ikke skulle betragte dette som indlysende, forbavser dem, ligesom hvis vedkommende tvivlede på at to plus to er fire. Sådan noget tænker man slet ikke over. Studenterne har alle de vidt forskellige baggrunde, Amerika kan fremvise. Nogle er religiøse, nogle ateister, nogle hører til på venstrefløjen, andre til højre, nogle vil være naturvidenskabsmænd, andre humanister, læger, sagførere eller forretningsmænd, nogle er rige, andre fattige. De har kun deres relativisme fælles og så deres tro på lighed. Og de to ting hører sammen i en moralsk overbevisning. At sandheden er relativ er ikke en teoretisk indsigt, men et moralsk postulat, betingelsen for et frit samfund – eller sådan ser de i hvert fald på det. De er alle blevet tidligt udstyret med dette grundlag, som er det moderne substitut for de umistelige, naturlige rettigheder, som før var det traditionelle amerikanske grundlag for et frit samfund.

Læs mere…
 
Kirke og skole

Af Niels Carl Lilleør, Folkeskolens Genmæle, årg. 4, 2001, s.13-16.

Mellem agitation og frihed – en personlig beretning.

Læs mere…
 
Skolegårdspædagogik

Af nml, Folkeskolens Genmæle, årg. 5, 2002, nr. 4, s.14-15.

En omtale af John Kåre Bjørnsons bog: ”Folkeskolen – et pædagogisk forhold”.

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at skolefolk fatter pennen og skriver længere og sammenhængende. Som redaktør af et tidsskrift, der behandler emner vedrørende den danske skole i almindelighed, da må jeg konstatere, at skrivetrangen blandt skolens egne folk er behersket. Det er som om en ellers frisk åre er ved ganske at tørre ind. Gad vide hvorfor? Vel, man kan da godt få nogle skolefolk til at udtale sig, men oftest bliver det blot til netop nogle spredte udtalelser, sammenhængende artikler kniber det med. Skoleverdenen har tilsyneladende lukket sig selv inde under en pædagogisk osteklokke, hvor man i store træk taler og tænker éns, apatisk og ufarligt, vogtende på hinanden.

Læs mere…
 
Den danske ligevægt

Af nml, Folkeskolens Genmæle, årg. 5, 2002, nr. 4, s.13-14.

Da vi i 1993 kunne fejre fyrre-året for 1953-grundloven, udsendte Bertel Dahlgaards barnebarn, Sonia Dahlgaard, på eget initiativ og økonomisk risiko et optryk af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953. Hun gjorde det, fordi ”den er genial. Den er gennemtænkt. Den er det menige menneskes beskyttelse mod statsmagten … Folkestyret og den personlige frihed er trængt tilbage som følge af det repræsentative demokratis umættelige trang til at styre, kontrollere og bestemme alt. Det er en farlig udvikling stik imod grundlovens ånd”.

Læs mere…
 
Skolen på frihjul

Af nml, Folkeskolens Genmæle, årg. 5, 2002, nr. 4, s.11-13.

Et signalement af det moderne gymnasium, og et opgør med »læreren der snakker fra katederet«.

Under nogen bevågenhed udsendte Gyldendal i foråret en bog om tilstanden i gymnasieskolen, sådan som den registreres af gymnasielærer Birthe Louise Bagge og gemalen Peter Harder, der er professor i engelsk ved Københavns Universitet. Vel er gymnasieskolen det, der bliver undersøgt, men undersøgelsen og dens udlægning svarer nøje til tidens progressive tale om folkeskolen. Folkeskole – gymnasium går i ét, begge skoleinstitutioner synes trængt ned i den selvsamme skabelon, vi har efter bogen at dømme med en historieløs og perspektivfattig enhedsskole at gøre. Væk er tilsyneladende min egen skoletids store spring fra børneskole til ungdommens skole, dengang omkring 1970. Med megen glæde tænker jeg tilbage på det skift til gymnasiet, der dengang så kontant rykkede én ind i et helt nyt rum uden pylleri og omklamring. Faglighed, grundigt arbejde – også med bøgerne efter skoletid – fyldte hverdag og weekend med. På én gang blev verden meget større; det kom af sig selv med de krav, som skolen forventede, vi honorerede. Sammen med kravene – stilene bl.a. – fulgte friheden. Jeg forsømte i hvert fald intet forår. Der var ganske rigtigt eksamen og årsprøve at arbejde henimod, men vi var fri af lærernes opdragelse, det interesserede dem heller ikke, men de tilbød os at være med i den verden, som bøger kan lukke op til, og det var et tilbud, det var svært at takke nej til. Der skulle hænges i, men vi var klar til det, ja sultne efter det.

Læs mere…
 
Naturfagenes fagligheder

Af Kirsten Paludan, Folkeskolens Genmæle, årg, 5, 2002, nr. 4, s.4-7.

Vi vil gerne tilgodese også det naturfaglige felt her i bladet, men det kan knibe med at få øje på skribenter (hvilket hænger sammen med, at redaktionens optik ikke er stillet skarpt ind på den kanal). Da vi imidlertid i tidsskriftet KvaN (nr. 60, 21. årgang – august 2001) stødte på nedennævnte artikel af Kirsten Paludan, var vi ikke i tvivl om, at også læsere af Folkeskolens Genmæle burde nyde godt af denne artikel. Kirsten Paludan er ansat på Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Red.

Læs mere…
 
Alt, hvad vi er fælles om – Martin A. Hansen og Skolen

Af Erik Vedstesen, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 2, s.8-13.

Skolen er for alvorlig en sag til, at den kan overlades til lærerne! Og breder vi det en smule ud, så vi også medtager undervisning i bredere forstand, børns opvækst, opdragelse, dannelse, så er det tydeligt, at ”skolesagen” fortløbende skal beskrives, belyses og hjælpes på vej af andre end professionelle skolefolk.

Læs mere…
 
Det moderne traditionsløse, selvudfoldende og selvspejlende menneske

Af John W. Hørbo, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 2, s.7.

”... Friheden i vor grundlov står og falder med forståelsen af indholdet i den evangelisk-lutherske tro. Det er betænkeligt, at politikere, som har så lidt kærlighed til og forståelse for det afgørende i dansk tradition, vil til at pille ved grundloven. Under devisen, at religion er en privat sag, vil nogle også adskille stat og kirke. Men religion er jo netop ikke en privat sag. Når socialdemokraterne kommer stikkende med deres menneskesyn, så modbeviser de jo netop, at religion er en privat sag. De gør deres menneskesyn, altså deres grundopfattelse, til en politisk sag og vil i kraft af et eventuelt flertal sætte denne deres særlige religion i lov på baggrund af magt uden respekt for en skelnen mellem åndeligt og verdsligt.

Læs mere…
 
Kære Niels Martin Lasthein

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 2, s.3.

Tak for dit brev og for det vedlagte tidsskrift Folkeskolens Genmæle, hvor I denne gang har valgt at sætte fokus på folkeskolens mål – det overordnede formål og fagenes mål.

Læs mere…
 
Giv atter skolen fri

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 2, s.1-3.

Efter vedtagelsen af den nye folkeskolelov

Den sandhed vi forlod
Det hænder hjemme hos os, at vi ser Gabriel Axels filmatisering af Gunnar Jørgensens drengebog ”Flemming og Kvik” fra 1962. Det er en herlig film med sine portrætter af skikkelser fra skolestue, lærerværelse og skolegård, og så gengiver filmen udmærket det familiemønster, der gjorde Danmark til et godt land at vokse op i. Nu er denne familie ikke mere, men man skal være et ualmindeligt hårdkogt fremskridtsfokuseret menneske, hvis ikke den fornemmelse sniger sig ind på én, at noget dyrebart er gået tabt siden rektor Hallings og lærer Winthers dage. Med udviklingen af velfærdssamfundet har vi betalt en høj pris. Ole Wivel kredser digterisk om tabet i ”Der truer os i tiden en ond usynlig magt”. Ole Wivel taler om ”den sandhed vi forlod”, og jeg lægger så her frit til i sagens tjeneste: i skolen. Den sandhed, at der er forskel på op og ned, på (skole)-arbejde og leg, på lærer og elev, rektor og lærer, mor og far, hjem og skole, og på hvad der er hjemmets opgave og skolens.

Læs mere…
 
Nyt gymnasium truet

Af Christina Hall Frederiksen, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 3, s.7-9.

Fremtidens gymnasium trues af fire store farer, nemlig de kommende elevers mangel på basale kundskaber og færdigheder, deres mangel på hensigtsmæssig og hensynsfuld optræden, det pædagogiske parnas' forkærlighed for projektundervisning samt misforståelsen, at gammel lærdom skulle blokere for ny viden.

Læs mere…
 
Hvorfor sidder neglen på min finger?

Af Marianne Plesner Olsen, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr. 3, s.10-12.

Forestil Dem en generation af danskere, som følgende beskrivelse af et dansk vinterlandskab ikke vil sige noget:

”I sneens vugge ligger hele Norden.
Festligt rimhvidt damask milevidt, en himmel som en udhulet månesten hvælvet til kiming, jomfruelig kold, engleren, forstenet. Kniplingshvide træer! Naturens kunstnerhånd gjorde dem i uforlignelig skønhed, silkeorm har spundet hver gren og grenes grene i skinnende handsker, Thules sol, en gylden solsten, fortryller rim til diamanter, tindrende, dirrende fra bundne lyn”.

Læs mere…
 
Dannelse og almendannelse

Af Stephen Mønsted, Folkeskolens Genmæle, nr. 4, årg. 6, 2003, s.9-15.

Harry Haues doktordisputats er udgangspunktet for denne artikel om dannelsens historie i det danske gymnasium. Jeg begynder ganske vist i Tyskland, med Goethes Faust, det enkeltværk, der har haft størst betydning for dannelsesbegrebets indhold og forståelsen af det. Min grundlæggende opfattelse af dannelsens historie, ikke bare i gymnasiets historie, men i det danske samfund som helhed, er, at den dannelsesforestilling, som Goethe håbede kunne danne den åndelige overbygning for et moderne industrisamfund, viste sig på mange måder at spille fallit. I afsnittene om H. C. Andersen og Grundtvig viser jeg denne fallit allerede i dannelseskulturens tidligste faser. I et par afsnit gør jeg rede for almendannelsens historie i korte træk ud fra Haues disputats, og i de afsluttende afsnit fremlægger jeg min opfattelse af udviklingen de sidste godt 100 år – og endelig et forsigtigt bud på, hvordan gymnasiet kan komme ud af det nuværende dødvande.

Læs mere…
 
Slaget på Grathe Hede 1157 - Slaget ved Bornhøved 1227

Af Svend Tranderup Olesen, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr.4, okt., s.16.

Slaget på Grathe Hede 1157
I begyndelsen af 1150erne kæmper de tre kongsemner Svend, Knud og Valdemar om magten. Svend er søn af Erik Emune, Knud er søn af Magnus og Valdemar er søn af Knud Lavard. Svend indbyder Knud og Valdemar til et forsoningsgilde i Roskilde med den hemmelige bagtanke at dræbe dem under festen. Planen lykkes kun halvt. Knud bliver dræbt, men Valdemar undslipper sammen med vennen Absalon. Valdemar når til Jylland, hvor han har sine tilhængere. Svend forfølger ham med en hærstyrke, og på Gråheden nær Thorning mødes de to styrker i et slag, som vindes af Valdemar. Det sker i oktober 1157. Svend prøver at flygte, men dræbes af en jysk bonde. Valdemar er nu konge af Danmark.

Læs mere…
 
Skolen mellem oplysning og ideologi

Af Jørgen J. Grimstrup, Folkeskolens Genmæle, årg. 6, 2003, nr.4, okt., s.7-8.

Skolen, som vi kender den i dag, er et barn af oplysningstiden, men har dybe rødder i renæssancen og dermed i det gamle Grækenland. Skolen skal formidle viden og indøve færdigheder. Hvad der har været defineret som nyttig viden og nyttige færdigheder, har været forskelligt fra tid til tid. Alene af den grund, at ny viden er opstået, og at samfundene ændrer sig og stiller nye krav til borgernes færdigheder.

Men skolen har aldrig kun beskæftiget sig med at formidle naturvidenskab og færdigheder i at tale og skrive sprog. Skolen har oveni, eller integreret i sig, altid formidlet holdninger, ubevidst eller bevidst, som ansås nyttige for eleverne, hvis de skulle begå sig ”efter skoletid”. I tidligere tider blev det indprentet elever, at af piger forventedes et, af drenge andet. I dag opdrager skolen til ligestilling mellem kønnene.

Læs mere…
 
Angreb på danskheden

Af Bjørn Svensson, Folkeskolens Genmæle, årg. 4, 2001, nr. 4, s.4-9.

Redaktør Bjørn Svensson har gennem et langt liv stået for en ordentlig og solid behandling af vores historie. Den skal der ikke skaltes og voltes med. Bjørn Svensson er altid gået i kødet på meningsdannere, der benytter sig af vores historie til at ride egne kæpheste. Senest i bogform i ”Opgør med Fjendebilleder”, hvor Svensson imødegår folk som Søren Mørch, Bertel Haarder, Hans Vammen og Uffe Østergård. Uffe Østergård har i offentligheden bemægtiget sig en ”akademisk” platform. Han betragtes af mange nærmest som et orakel.
Denne artikel er Bjørn Svenssons opgør med Uffe Østergårds forståelse og diverse udlægninger af Sønderjyllands historie. Vi bad Bjørn Svensson om en artikel, da det ikke er ligegyldigt, på hvad grundlag vi i skolen videregiver kommende generationer Danmarkshistorie. Kommende generationer har krav på at møde Danmarks historie.

Læs mere…
 
Herman Bang og kulturkampen

Af Marianne Plesner Olsen, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 1, s.1-8.

Hjemme hos os skiftes vi til at læse for hinanden af nordisk litteratur, og i sommer var turen kommet til Herman Bang. Jeg havde som teenager læst ”Ved Vejen”, og huskede Bangs skildringer af miljøer og personer som noget enestående, og nu var ”De uden Fædreland” og ”Tine” kommet os i hænde, så de skulle læses. De er begge uforglemmelige læseoplevelser, og – det er min opfattelse – vidnesbyrd om, at der på Bangs tid også var kulturkamp, en kamp, som aldrig er afsluttet, men som der blot nu er blevet sat navn på. Herman Bang var nemlig fortaler for et stærkt forsvar, men blev af Johannes V. Jensen hånet ud af diskussionen for sin homoseksualitet. Bang følte sig udstødt af sine egne, og han døde i udlændighed på en oplæsningsturné i USA i 1912. Men der er ingen tvivl om, at Herman Bang elskede sit fædreland, hvorfor opgøret med det blev desto mere bittert, sådan som det kommer til udtryk i ”De uden Fædreland”. I en tid, hvor faget historie får en stedmoderlig behandling, og hvor danskheden og fædrelandet stedse diskuteres, er disse to romaner særdeles vedkommende; ”Tine”, fordi den aktualiserer historien om det tabte Sønderjylland, så det fremstår som noget, der lige er sket, ”De uden Fædreland”, fordi den problematiserer nogle sider af Danmark og danskerne, som også er væsentlige i dag.

Læs mere…
 
Rikke og 1. b

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, årg. 4, 2001, nr. 4, okt. s.1-3.

DR Dokumentar har netop sendt et to timers program om den nyuddannede lærer Rikke Brodersen, der fandt ansættelse på Sjælsøskolen i Birkerød. Vi følger den 27-årige Rikke gennem det første skoleår, hvor hun bliver smidt for ”løverne” i 1. b. Man må formode, at skolens opland og dens forældrekreds er ganske velhavende og selvbevidst, og man bemærkede intetsteds i udsendelsen, at Sjælsøskolen var belastet af/velsignet med indvandrerbørn – vi kom indenfor på en traditionel dansk folkeskole. Sammen med sin ligeså nyuddannede kollega, Fin, skal Rikke varetage undervisningen og klasselærerfunktionen i 1. b.

Læs mere…
 
Steen Steensen, en skolemand - Marklund Gymnasium

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 1, s.13-14.

En gammel skolekultur
I Vesthimmerland lidt syd for Løgstør ligger Ranum. Den lille by voksede kraftigt, da man i 1847 her anlagde et Statsseminarium. Ranum blev seminarieby med op til fire hundrede seminarister. I dag ville man sige: ”Hvilket underligt afsondret sted at rejse hen for at tage sin uddannelse”.

Læs mere…
 
Om Retskrivning

Af Karen Blixen Finecke, POLITIKEN 23.-24. Marts 1938, udgivet i bogform i 1949.

Dette Skrift udgives paa Foranledning af en Kreds af Venner af det danske Sprog.

I. OM AT SE OG HØRE
De fleste af vor Tids Krav om Reformer i dansk Retskrivning synes at være blevet fremsat af Mennesker der opfatter og husker gennem Øret. Jeg vil gerne her lægge et Ord ind for de Mennesker der opfatter og husker gennem Øjet. Jeg selv har svært ved at huske en Lyd, og for at slaa et nyt Ord fast i min Hukommelse maa jeg forestille mig hvordan det ser ud naar det er skrevet.

Læs mere…
 
Grundlovstale

Af Ole Hyltoft, Folkeskolens Genmæle, 7. årg., 2004, nr. 2, april, s.13-15.

Uren er enhver som ikke tror på Allah og hans profet Muhammed”, sagde Ayatollah Khomeini. Han blev også diktator.

Vi er samlet her på den danske grundlovsdag for at hylde det stik modsatte princip. Nemlig at man er ren – eller en ordentlig borger – lige meget hvad man tror på.

Læs mere…
 
7. a – fra en lærers dagbog

Af Niels Martin Lasthein, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr.2, april, s.11-13.

Vi har netop taget afsked med hinanden, 7.a og vi lærere. En vemodig afsked for hvorfor ikke bare fortsætte sammen, når nu det er gået så godt gennem syv år, lige siden børnene begyndte i første klasse. Syv gode skoleår, hvor vi har lært hinanden vældig godt at kende, da vi har været sammen så længe. Det giver timerne rytme, ro og retning, så vi har altid kunnet gå direkte til det, vi var sammen om, undervisningen. De har arbejdet solidt, børnene, og i takt med at de blev ældre, har vi også kunnet dele humor med hinanden. Som man gør det i en familie. Et privilegium for lærer og klasse at følges gennem så lang tid.

Læs mere…
 
Den danske folkeskoles fald

Af Marianne Wagner, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 3-4, s.2-9.

I sommeren forlød det, at en kristen friskole, Samuelsskolen, ville blive frataget sin offentlige støtte, bl.a. fordi skolen ikke udviklede sine elevers evne til selvstændig stillingtagen. Forløbet er blevet beskrevet i Søren Krarups glimrende kronik, ”Mordet på en Friskole” (Jyllands-Posten, 22.7.04), og Krarup har to væsentlige pointer:

Læs mere…
 
At lære er at leve – og omvendt!

Af Arne Mariager, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 2, april, s.10.

Forleden kunne Vejle Amts Folkeblads redaktion i Billund fortælle historien om Ole Stahlfest, der havde byttet pansermissiler fra forsvaret ud med bøger og tavlekridt. Han har erstattet kamphelikopteren med et job som skolelærer!

Læs mere…
 
Lærer eller funktionær

Af Henrik Gade Jensen, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 2, s.8-9.

Når jeg læser selvbiografier af ældre eller afdøde danskere, slår det mig altid, hvorledes fortælleren mindes en eller flere lærere, som de har haft i deres skole, gymnasium eller på universitetet. Ofte er det en personlighed, der mindes med veneration. En autoritet, der satte sit præg. En faderfigur, der kunne vejlede og vise vej. Eller blot sagde ord, vi senere tænker over.

Læs mere…
 
Skole og Samfund

Af Elisabeth K. Jensen, Folkeskolens Genmæle, 7. årg., 2004, nr. 3-4, s.9-11.

Da landets statsminister i begyndelsen af sin regeringsperiode gjorde op med, hvad han kaldte professionelle meningsdannere ved at luge grundigt ud i offentlige råd og nævn, kunne han for skolens og forældrenes skyld også godt have kigget på foreningen ”Skole og Samfund”. En forening, som for en umiddelbar betragtning forekommer at være selvstændig og uafhængig, men som dog er alt afhængig af offentlige midler. En forening, hvis position i skoleverden har bevirket, at den løbende opfordres til at bibringe folkeskoledebatten sine synspunkter i radio, fjernsyn og aviser. Med stor selvfølgelighed hives foreningens formand, Thomas Damkjær Petersen, og med ham hans forening frem som en uomtvistelig part i diverse skolesager på linie med undervisningsministeren og lærerforeningens formand. Og med sikkerhed er hans udtalelser skåret over samme læst som både undervisningsministerens og lærerformandens. Divergenserne er kun krusninger på overfladen, for angående svaret på det grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolen til for? – er der ingen forskel. Derfor kan det undre, at enhver journalist, der beskæftiger sig med folkeskolen, har ladet ”Skole og Samfund” tiltuske sig en førerplads på listen over foretrukne kombattanter.

Læs mere…
 
Det danske Skriftsprog

Af Martin A. Hansen, Jacob Paludan m. fl., skrivelse fra 1949.

Det danske Skriftsprog har faaet paatvunget en Konkurrent, en Skrivemaade, som Undervisningsministeriet gennem Skolerne, og Statsministeriet gennem offentlige Skrivelser og Statens egne Publikationer favoriserer og betragter som legaliseret.

Den saaledes i Skole og Administration indførte Ændring i Retskrivningen hviler imidlertid paa ganske forældede Teorier fra det 19. Aarhundredes Slutning om Læsning og Retskrivning i Forhold til Fonetik, Talesprog og Sprogpædagogik. Den bygger endvidere paa en besynderlig Forestilling om, at det nordiske Samarbejde lader sig fremme ved, at det danske Skriftsprog afskaffes.

Læs mere…
 
Vor Retskrivning - Overvejelser og oplysninger

Af Gustav Brøndsted, Aug. Olsens Boghandel, Hellerup, MCML, 1950.

Forord
I Decembernummeret 1948 bragte »Øregaard-Samfundet«, Medlemsblad for Foreningen af gamle Elever udgaaet fra Øregaard Gymnasium, Resultatet af et Retskrivnings-Rundspørge paa den gamle Skoles Lærerværelse.

Et af Svarene var særlig udførligt og blev til en Artikelserie, der afvikledes i Løbet af 1949. Nu offentliggøres det, fordi en Kreds af gamle Elever har faaet Lov til at viderebringe det som Pjece. — Det er vor Opfattelse, at denne Pjece byder paa virkelig saglige Betragtninger og god Oplysning, og derfor vil vi ikke være tilfredse med, om den bliver anset for at være et Indlæg i en »akademisk« Diskussion. Tværtimod er Pjecen ment som en velovervejet og nøgtern Bemærkning til alle, der véd eller føler, at det ikke er ligegyldigt, hvilke Skader der paaføres Sproget ved ministerielt Forgodtbefindende.

Gustav Brøndsted er Theolog og Sprogmand og samtidig Lærer ved Øregaard Gymnasium. Pjecens overbevisende Kyndighed og dens enkle Fremstillingsform skyldes saaledes en velplejet videnskabelig Indsigt i Forbindelse med Erfaringer fra daglig Sprogundervisning gennem en Menneskealder.

Vi takker Forfatter og Bogtrykker, at de tilsammen har muliggjort denne Udsendelse. Det er vort Haab, at Salget til den meget rimelige Stykpris vil kunne bevise, at der er en almindelig Interesse for det danske Sprogs Sag.

»En Kreds af gamle Elever fra Øregaard Gymnasium«,
Hellerup, Juni 1950.

Læs mere…
 
Tiden og skolen

Af Børge Diderichsen, Tidehverv, årg. 36, 1962, nr. 8-9, Okt.-Nov., s.61-65, & nr. 10, Dec., s.89-90.

Bemærkninger om ”den blå betænkning”s ideologiske grundlag. Efter foredrag på Krabbesholm og Krogerup 6/7 og 1/10 1960.

De her fremførte synspunkter er ikke en kritik af det store faglige arbejde, der er nedlagt i ”Undervisningsvejledning for folkeskolen” (den blå betænkning), men et forsøg på at tage kritisk stilling til problemerne, som ligger forud for det skole-faglige i dets praktiske udformning. Det drejer sig heller ikke om et for eller imod skolestrukturen, som den er udformet i den nye lov om folkeskolen. Erfaringen har vel allerede bekræftet, at forskellen mellem nyt og gammelt ikke er så stor endda, og at utvivlsomme fremskridt, som det var at vente, har avlet deres ulemper, som det gamle havde sine. Blot synes man, at det havde været sømmeligere først at få lærermanglen under kontrol, inden man gav reformhestene frie tøjler. Hvad jeg har for øje er da ikke skolens ydre rammer, men de tendenser eller ledende grundsynspunkter, som efter betænkningen at dømme skal bære det daglige arbejde i folkeskolen. Mine bemærkninger sigter derfor i retning af forholdet mellem skolens opgave og tidens ånd eller rettere tidens forhold til skolen. Trods blide ord og smukke hensigter frygter jeg, at man, hvis man tiltræder vandringen efter de angivne hovedlinier, vil svigte menneskebørnene og de lærere, som ønsker kun at være lærere, og gøre skolen, vor gode og glade folkeskole, til tumleplads for ideologer og erhvervsteknikere, sådan som tidsånden formenes at kræve det.

Læs mere…
 
Forsvar for kundskaber

Af David Gress, fra bogen: ”Mellem kundskaber og kaos – en antologi om skole og uddannelse”, 2008, s.92-100.

Skolens tilstand og opgaver kan beskrives igennem en række paradokser, der falder enhver i øjnene, der betragter dels skolen og dels den omgivende og fremtidige virkelighed, skolen skal gøre eleverne egnede til at leve i, beherske og gøre frugtbar.

Det første paradoks er dette:
Politikere og eksperter fortæller os uophørligt, at vi lever i et videnssamfund. De fortæller os, at fremtidens velstand skal komme af viden, ikke af gammeldags vareproduktion. De unge mennesker, der behersker den bedste viden, er dem, der skal skabe grundlaget for hele samfundets velstand og velfærd.

Læs mere…
 
Lokalhistoriske arkiver i undervisningens tjeneste

Af Leif Ingvorsen, Folkeskolens Genmæle, årg. 4, 2001, nr. 3, s.7-15.

Der findes rundt om i landet vistnok ca. 500 lokalhistoriske arkiver. De rummer, som de fleste vil vide, lokale arkivalier fra nyere tid, protokoller, dokumenter, billeder osv.. Desuden har man mange steder taget kopier af de vigtigste arkivalier fra landsarkiverne og Rigsarkivet, især folketællingslister og kirkebøger, samt gamle kort fra Matrikelsarkivet.

Disse arkivalier har vist sig nyttige på mange måder. Ikke mindst i slægtsforskningen spiller de en stor rolle. Men de kan også udmærket tages i historieundervisningens tjeneste.

Læs mere…
 
DER BÄR, DER CHRIST, DER FÜRST, DER GRAF…

Af Henrik Dahl, fra antologien: "Folkeskolens Potemkinkulisser - et kulturkritisk modspil", Fjordager, 1998, isbn: 87-985833-2-8, s.201-206.

Henrik Dahls 5 små skarpe:

1.
Færdigheder er vejen til frihed.

Da man gjorde op med den sorte skole, smed man desværre barnet ud med badevandet.
At kunne salmevers er et enkelt eksempel på en færdighed, men det er ikke lig med færdigheder. Derfor var det salmeversene, man skulle have gjort op med og ikke ideen om færdigheder som sådan. At have en færdighed – at bemestre noget – giver viljestyrke og selvtillid. Det giver tro på egne evner. Og det giver nøjagtig som i sport friheden til ikke at være slave af sin dårlige eller mangelfulde teknik. Det er et helvede altid at måtte tale tysk i præsens, fordi ingen har insisteret på, at man skulle lære de andre tider.

Læs mere…
 
Søren Kierkegaard om skolen, lektien og det etiske

Af Søren Kierkegaard, uddrag fra ”Enten-Eller” og "Stadier paa Livets Vei", her hentet fra Per Krarups bog: ”Søren Kierkegaard og Borgerdydskolen”, s.52-61.

Direkte udtalelser i eget navn af Kierkegaard om hans skole og hans skoletid vil man vistnok lede forgæves efter. Til gengæld er der mange indirekte spor at gå efter, både i værkerne og i papirerne. Her skal man naturligvis være på vagt. Man skal tage pseudonymerne alvorligt. Alligevel er de deri digterisk forarbejdede erindringer om skolen dog dybest set hans egne.

Det mest betegnende og klareste udtryk for erindringen om hans skoletid findes i Enten-Eller i den afhandling om ”Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse”, hvor Assessor Wilhelm som oplysende eksempel benytter et træk fra sit eget barndomsliv med en lovtale over en fader, der åbenbart i etisk alvor har haft stor lighed med Kierkegaards fader. Med al respekt for pseudonymerne og deres egetliv tager jeg ikke i betænkning at vindicere dette berømte stykke som en erindring om Søren Kierkegaards egne erfaringer. (…)

Læs mere…
 
Skolen og det herskesyge sprog

Af Holger Henriksen, Folkeskolens Genmæle, årg. 4, 2001, nr. 3, s.4-6.

Om den politiske dannelse
Aron Meïr Goldschmidt definerede dannelse som »den udviklede evne til opmærksomhed«. Det er en formulering, der stammer fra en tid, da opmærksomhed ikke betød at vække opmærksomhed, men at være opmærksom.

Opmærksomheden har som sproglig forudsætning den skærpede dømmekraft; man må kunne skelne. Der må skelnes mellem sandhed og løgn, mellem godt og ondt, som al god undervisning handler om. Når regereriet tager over, skelnes der ikke mellem politisk kampagne og folkelig drøftelse. Magtens folk taler om, at »vi må have en demokratisk debat«, men tilføjer, at »der skal ikke være tvivl om« … for nu at nævne to af de klicheer, man så ofte hører, når politikere skal formulere sig. »Alting har sin pris« siger en fremtrædende politiker, og man får en mistanke om, at hun ikke kan skelne mellem pris og værdi.

Læs mere…
 
Forældremødet fra helvede

Af Jette Hansen, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 2, s.6-7.

Jeg var til skole/hjem-samtale med min 10-årige datter.

Da jeg var barn, var det noget, ens forældre tog sig af. Rettere – ens mor. Og når hun havde været henne og snakke med lærerne, blev man kaldt ind fra haven, hvor man legede, for at høre. Gys. Men selv om hjertet sprællede og det kneb i maven, var det som regel til at bære – orden burde være bedre og der var lige lovlig meget pjat. Men læsning var godt og selv regning gik faktisk udmærket – og hvor har barnet dog det tegnetalent fra? Kunne hun bare ikke bruge det til at tegne noget andet end nøgne damer? Men nej, det kunne jeg ikke.

Læs mere…
 
Dannelse og uddannelse – Krisen i den danske skole

Af Monica Papazu, Tidehverv, årg. 71, 1997, nr.5, maj, s.92-103.

Hvis man er på den gale vej, er det et sandt fremskridt at vende om og gå tilbage til den rette vej. I det tilfælde kan det menneske, der først vender om, siges at være det mest progressive”. C. S. Lewis.

Henning Fonsmarks bog Kampen mod kundskaber... (Gyldendal, 1996) fortjener at blive læst. Den er uden tvivl en af de væsentligste udgivelser i de seneste år. Med tålmodighed og fin kritisk sans dokumenteres og analyseres her krisen i den danske skole, som berører både den enkelte og fællesskabet som helhed.

I de moderne tider, hvor den mundtlige overlevering, den traditionelle form for bevarelse af den kulturelle erindring i stort omfang er forsvundet, er et folks kultur og åndsliv uløseligt forbundet med skolen. Det er forbundet med de bogstaver, man lærer at kende fra den første dag, man går i skole. Og det er forbundet med de værker, som man ofte for første gang var begyndt at læse i klassen, og som man siden har haft med sig, nærværende i det bibliotek, man bærer i sine tanker. Samtidig er et folks kultur og åndsliv kendetegnet ved de åndelige, moralske modeller, som har rejst sig foran vores gryende bevidsthed – autoriteter, levende eller døde, der har sat deres præg på vores opvækst og har været med til at løfte en flig af hemmeligheden ved den menneskelige tilværelse, hvis mening vi med iver søgte efter, og som har tilskyndet os til loyalitet over for menneskelige værdier.

Læs mere…
 
Den sorte skoles grimme rygte

Af Leif Ludwig Albertsen, Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 2, s.1-5.

Niels Martin Lasthein har givet mig frie hænder til nedenstående lille sørgmuntre causeri. Folkeskolen, som dette tidsskrift egentlig beskæftiger sig med, kender jeg kun fra årene 1942-47, der sikkert ikke var typiske. Fra da af og til i dag har den lærde skole- og universitetsverden tilbudt mig et rigt liv i stor individuel frihed, uden forbrugerræs og næsten uden ideologiske modediller, herunder i 30 år som professor i tysk filologi ved Aarhus Universitet. Derfor i det følgende et par små eksempler på en for mig at se unfair omtale af den sorte skole hos nogle klassiske danske digtere, der på den måde prøvede at tækkes folket.

*

Udtrykket den sorte skole er et gængs samlebegreb for nogle gamle tilstande, som ingen ønsker sig tilbage. Udtrykket kan, uden at man behøver at uddybe det, bruges som afstandtagen fra den i sig selv åndløse, angiveligt aldeles unødvendige udenadslæren (kongerækken, skriftsteder, tysk grammatik) eller også afstandtagen fra al elitær uddannelse, som ikke er for alle (jf. den beslægtede vending løgn og latin), men talen om den sorte skole kan tillige betyde bekendelse til det modsatte, til Grundtvig og skolen for livet. Alle disse udtryk kan benyttes som floskler eller skillemønt, de er selvfølgelige, vi rigtige mennesker forstår tilsyneladende alle på samme måde, hvad der er godt og hvad der er djævelens værk.

Læs mere…
 
Om skolen – sæt faget i centrum

Af Eigil Hjørnholm, trykt i Tidehverv, årg. 46., 1972, nr. 2, februar, s.15-24.

Et foredrag, 1971

Det er på mode at lave målsætninger. Ethvert politisk parti med respekt for sig selv kan opvise et målsætningsprogram, der i hvert fald strækker sig frem til det næste århundredskifte. For alle vort samfundslivs områder drøfter man målsætning, og det er enhver bekendt, at det har man også igennem de sidste årtier gjort for det områdes vedkommende, der skulle være dette foredrags emne, nemlig skolen. Og det er vel naturligt, at netop skolen har været debatteret, og stadig debatteres, ikke blot fordi ethvert barn, og enhver voksen som forældre ikke kan undgå at komme i berøring med den, men også fordi – i vort samfund i hvert fald – skolen kan siges at være den institution, der mest centralt udtrykker, hvilke tanker der rører sig i tiden, hvilke problemer der trænger sig på til debat i samfundet, og hvilke bevægelser af politisk, social og i det hele af menneskelig karakter, der gør sig gældende i vor tids epoke. Kort sagt kan skolen, og den måde vi har arrangeret og indrettet den på, siges at være udtryk for et menneskesyn og en forståelse af, hvad et menneske er og hvad derfor menneskelig tilværelse i videre forstand går ud på. Så sandt som skolen er udtryk for de tanker, der er knæsat i tiden, er den et billede på det menneskesyn eller den forståelse af, hvad det vil sige at være menneske, der råder i tiden.

Læs mere…