Mads Døhr Thychosen er yngste debutant

Da 16-årige Mads Døhr Thychosen - i den ordinære spilletids sidste minut af kampen mod Hvidovre IF på Vejle Stadion i går, afløste Nicolaj Agger, blev han samtidig nyere tids yngste debutant på klubbens førstehold.

Mads Døhr Thychosen var på kampdagen 16 år, 3 måneder og 9 dage. Den hidtige rekordholder – Mads Beierholm – var på hans debutdag i 2001 16 år, 4 måneder og 28 dage. Det er ikke alle klubbens mere end 500 førsteholdsspillere vi kender fødselsdatoen på, men vi kan roligt skrive, at det nyeste skud på Thychosen-stammen, er den yngste debutant på klubbens førstehold i meget lang tid. Også længere tilbage end 1. juli 1997 hvor nedenstående liste er lavet fra. Og fakta er også, at Mads Døhr Thychosen er den første fra 1997-årgangen til at spille i en af landets to bedste fodboldrækker.

I forbindelse med onsdagens hjemmekamp mod Silkeborg IF var der debut til Gerard Aafjes. Hollænderen er klubbens udenlandske spiller nummer 56 i tidernes løb og den anden fra Holland. Willy Scheepers var den første. Forsvarsspilleren Scheepers spillede 20 kampe i 1985. Aafjes var 28 år, 8 måneder og 5 dage på debutdagen. Af de 188 seneste debutanter på førsteholdet, har de 153 været yngre end hollænderen.

Top 15: Yngste debutanter siden 1. juli 1997

1. Mads Døhr Thychosen (16 år, 3 måneder, 9 dage)
06-10-2013 VB-Hvidovre 2-0

2. Mads Beierholm (16 år, 4 måneder, 28 dage)
12-04-2001 VB-Frem 0-0

3. Steffen Kielstrup (16 år, 6 måneder, 18 dage)
06-05-2001 VB-Farum 3-4

4. Jeppe Hansen (17 år, 25 dage)
28-07-2013 VB-Vendsyssel 1-3

5. Patrick Rasmussen (17 år, 1 måned, 19 dage)
14-08-2013 Varde-VB 1-2

6. Patrick Jensen (17 år, 4 måneder, 5 dage)
09-08-2011 Funder GF-VBK 2-6

7. Derrick Nissen (17 år, 4 måneder, 11 dage)
09-08-2011 Funder GF-VBK 2-6

8. Sebastian Spornberger (17 år, 6 måneder, 2 dage)
09-08-2011 Funder GF-VBK 2-6

9. Stig Olsen (17 år, 6 måneder, 24 dage)
22-04-2001 VB-Køge 2-1

10. Alexander Scholz (17 år, 7 måneder, 27 dage)
20-06-2010 Lyngby-VB 1-0

11. Kasper Høst (17 år, 9 måneder, 18 dage)
09-08-2011 Funder GF-VBK 2-6

12. Nicklas Eriksen (17 år, 9 måneder, 18 dage)
13-05-2012 FC Vestsjælland-VBK 3-1

13. Jacob Thychosen (17 år, 9 måneder, 21 dage)
18-03-2001 VB-Brønshøj 2-3

14. Azer Busuladzic (17 år, 10 måneder, 11 dage)
23-09-2009 FB-VB 0-4

15. Anders Nordstrøm (17 år, 11 måneder, 18 dage)
30-08-2000 Dalum-VB 1-2

Med Mads Døhr Thychosens debut skubbes Lasse Kronborg ud af top 15. Midterforsvarerne Alexander Scholz og Patrick Jensen er de eneste med fuld spilletid i debutkampen blandt de 15 yngste debutanter. Da Mads Døhr Thychosen med indskiftningen i det 90. minut kun registreres for et minut på banen, er han den i top 15 med færreste minutter på banen i debuten.

Læs et større portræt af Mads Døhr Thychosen her.

Tekst: Lars Christensen - Foto: Michael Svenningsen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Søndag den 13. marts kl. 13.45

Bet25 Liga

Kampsponsor

Kampsponsor

Kampkalender

SENESTE KAMP

28-11-15 Vejle Boldklub-Silkeborg IF 1-3

Vejle Boldklub-Silkeborg IF

19. 0-1 Martin Thomsen
59. 0-2 Emil Scheel
77. 1-2 Jóan Símun Edmundsson
90. 1-3 Niels Bisp Rasmussen (selvmål)
Tilskuere: 1.841
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: 
 
torvehallerne.png