Gotland 1. - 8 juli 2001.
Det følgende referat er skrevet ud fra mine egne notater og indtryk
suppleret med enkelte iagttagelser fra de andre
deltagere på turen med Østjysk Biologisk Forening.
Søndag den 1. juli
Hele 29 deltagere var med på turen - som sædvanligt en broget flok med
interesser indenfor de fleste grene af biologi, geografi, geologi og
kulturhistorie. Vejret under hele turen var med os med næsten skyfrit,
stille vejr og temperaturer over 25 grader.
Vi skulle køre over Fyn, passere Storebælts- og Øresundsbroen og tværs
gennem det sydlige Sverige til det første overnatningssted nær Kalmar.
Der blev flittigt botaniseret og set på fugle under de korte ophold på
rastepladser og netop ankommet til Sverige blev den første fremmede
art, Ungarsk Vikke, noteret ved Skånegårdens Rasteplads ved
Øresundsbroen.
Vandrehjemmet Kolbodagården syd for Kalmar var et fortrinligt valg af
overnatningssted med udsigt fra vinduerne over strandenge ved Østersøen
med Kantbælg og Samel, og med Stribet Torskemund som ukrudt rundt
omkring vandrehjemmet.
Mandag den 2. juli
Vi forlod Kolbodagården og kørte nordpå til Oscarshamn, hvorfra
sejlturen til Visby på Gotland foregik i et pragtfuld vejr med næsten
havblik. Det var pragtfuld at se Gotland dukke op i horisonten med de
op til 50 m høje lodrette kalkklipper ved Visby.
Fra Visby kørte vi sydpå til hyttebyen ved Snäckan nær Klinthamn. Og
vores leder Christian havde her valgt et fremragende sted ! En lang
række af Gotlands specialiteter kunne ses lige omkring hytterne og i
græsplænerne ved legepladsen, og sågar groede der Sværd-Skovlilje ved
trappen til badehuset !
Hyttebyen er omgivet af åben fyrreskov på kalk med tørre og fugtige
partier. Desuden er der kun kort afstand til et stort strandsø- og
strandengsområde, hvor rovternerne velvilligt optrådte for os, og det
lykkedes at indfange en snog af den særlige gotlandske varietet uden
gule nakkepletter.
Af et lille udpluk af floraen omkring hyttebyen kan jeg nævne hele 15
orkidéarter, bl.a. Flueblomst, Rød Skovlilje, Ridder-Gøgeurt,
Horndrager, Rød Hullæbe og Langakset og Tætblomstret Trådspore. Desuden
var der Ensidig, Skærm-, Enblomstret, Grønlig og Klokke-Vintergrøn og
ellers Dansk Astragel, Bitter Mælkeurt, Mangeblomstret Ranunkel,
Kantbælg og i vejgrøfter Hvas Avneknippe. Fra det nærliggende
strandengsområde skal jeg blot nævne Slangetunge, Sort Rævehale i store
mængder, Kvast-Høgeurt, Blåaks, Pile-Alant og Stivhåret Ranunkel.
Næsten hver aften kunne vi i det nu køligere vejr afslutte med en
kortere eller længere rundtur omkring hyttebyen og enkelte aftener blev
klokken over 11 før vi stoppede.
Tirsdag den 3. juli
Denne dag stod sydspidsen af Gotland som dagens mål og vi lagde ud ved
Stockviken, et fuglereservat ved kysten. På vejen derned må jeg da lige
nævne, at jeg endelig fik set traner fremragende, da 2 stk. passerede
lige over bussen i lav højde.
Ved Stockviken deltes vi i 2 hold, hvor det ene gik ned til
fugletårnet, og jeg gik med en flok ud over de græssede strandoverdrev,
der netop var åbnet efter fuglenes yngeltid. Af specialiteter var der
Spydbladet Skjolddrager, Mangeblomstret Ranunkel, Stivhåret Ranunkel,
Blåaks, Strand-Loppeurt, Aks-Ærenpris, Bitter Mælkeurt, Alm. Månerude,
Slangetunge, Purløg, Kantbælg og Bakke-Potentil. Da vi endelig kiggede
opad på vej tilbage, optrådte et par havørne med ungefodring for næsen
af os til stor irritation for fuglefolket, der kun nåede at se de to af
dem.
Vi forsatte herefter til Muskmür, en sø omgivet af sumpe og kalkkær.
Her fik jeg så set et af mine ønsker - et rigtigt, veludviklet
skæne-kær. Yderst var der rørskov af Hvas Avneknippe, herefter en zone
med tuet vegetation af Rust-Skæne og Sort Skæne, og ellers var der
Hvidgul Gøgeurt, Blodplettet Gøgeurt, Traunsteiners Gøgeurt, Langakset
Trådspore, Sump-Hullæbe, Flueblomst, Melet Kodriver, Skede-Star,
Krognæb-Star, Blågrøn Star, Loppe-Star, Vibefedt, Rosmarin-Pil og
mængder af Bredbladet Kæruld. Der kom gang i kameraerne, da nogle
svalehaler flagrede omkring os, men at fotografere dem - det er ikke
nemt !
Næste stop var Hoburgen - et parti med kalklipper ud mod Østersøen. Der
blev gået på jagt efter fossiler ved stranden - især søliljestilke var
hyppige, men også isboden blev ivrigt besøgt i de nu 30 graders varme.
På de nordvendte kalkskrænter var Murrude hyppig, og ellers kan fra
området nævnes Glat Rottehale, Vår-Potentil, Bakke-Soløje, Svalerod,
Trekløft-Stenbræk, Sand-Frøstjerne, Trenervet Snerre, Aks-Ærenpris,
Sort Dværgmispel, Ager-Kohvede, Plettet Kongepen og mængder af
Slangehovede, hvis imponerende blå blomsteraks ses overalt på Gotland
og da også er den regionale blomst.
På vej tilbage aflagde vi et besøg på Bottarvegården, der er et
frilandsmuseum med en gård i gammel Gotlandsk stil med tage af Hvas
Avneknippe. Tagrør er ret så sjælden på Gotland, hvorfor man tidligere
brugte den meget almindelige Hvas Avneknippe til tagene. I haven blev
der hurtigt opdaget hvidhalset fluesnapper og omkring gården den gamle
lægeplante Hjertespand.
Vi var ikke kommet langt før der blev råbt kongeørn - tilfældigvis lige
ved Hundlamssør rasteplads syd for Burgsvik, hvor vi gjorde et lille
stop. Kongeørnen slog sig ned i toppen af et træ ikke så langt væk og
alle fik den at se tydeligt. Men den kan man jo ikke blive ved at se
på, så hurtigt blev der kigget nedad igen og se ! - der stod da
Storblomstret Brunelle. Desuden groede der Løgurt i en lavning.
En lokal landmand, der fik en lift med bussen til Burgsvik, fortalte,
at havørnen var regelmæssig i området, og at han havde set den fange
harer og kaniner i sin have !
Onsdag den 4. juli
Denne dag stod en række lokaliteter på midtøen på programmet. Første
stop var Storsund - en lavvandet sø omgivet af mose og fyrreskov.
Jordbunden er kalkrig, og det var især den tørre til fugtige fyrreskov,
der påkaldte sig botanikernes interesse. Fuglemæssigt var det lidt
tyndt med trane, sangsvane og rødrygget tornskade som det bedste.
Jeg koncentrerede mig om fyrreskoven, mens andre gik længere til en
mere åben vegetation med kalkkær. Floraen i den lyse fyrreskov var
utroligt varieret med en blanding af arter fra kalkoverdrev, kalkkær og
sur nåleskov, hvor humuslaget var tykkest. Af arter kan jeg jeg fra den
tørre, lysåbne bund nævne Eng-Havre, Bakke-Stilkaks, Nikkende
Flitteraks, Finger-Star, Blodrød Storkenæb, Farve-Mysike og Smalbladet
Klokke. Af orkideer var der Ægbladet Fliglæbe, Skov-Gøgeurt, Tyndakset
gøgeurt, Sværd-Skovlilje, Rød Hullæbe og Rederod. Og endelig var der af
nåleskovsarter bl.a. Grønlig Vintergrøn, Ensidig Vintergrøn,
Skærmblomstret Vintergrøn, Linnæa, Snylterod og Skov-Kohvede.
Det må da også lige nævnes, at rørsumpen omkring søen bestod af Hvas
Avneknippe som forventet, og at der også her var svalehale.
Kallgatburg var det næste mål. Området er varieret og består af meget
tør, åben fyrreskov med alvarvegetation i lysningerne, et fugtigere
kalkområde med kalkoverdrev og kalkkær og en fugtig blandskov på
mergel. Vi spiste frokost på parkeringspladsen, der dog hurtigt blev
afbrudt, da vi så de første apolloer flyve rundt. Vi blev delt i flere
hold, nogle ville fotografere apolloer, andre ville gå tur i det mere
skyggerige kalkområde og skov. Temperaturen var som sædvanligt omkring
de 30 grader, så det kneb med energien her over middag.
Floraen var særdeles artsrig. På de åbne kalkklipper med
alvarvegetation var der Bakke-Soløje, Svalerod, Blodrød Storkenæb,
Kantet Konval, Hede-Melbærris, Hvid Stenurt, Bakke-Stilkaks, Rød
Dværgmispel, Sort Dværgmispel og Glat Rottehale for blot at nævne
nogle. På de græssede kalkoverdrev var der bl.a. Vellugtende Trådspore,
Smalbladet Klokke, Kattefod, Hjertegræs, Blåaks, Storblomstret
Brunelle, Grenet Edderkopurt og Akeleje og i kalkkærene Rust-Skæne,
Sort Skæne, Mose-Bjørnebrod, Bredbladet Kæruld, Langakset Trådspore,
Traunsteiners Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Langbladet Soldug, Vibefedt og
Læge-Kvæsurt. I de fugtige skovpartier var der bl.a. Blå Anemone,
Skov-Storkenæb, Sanikel, Fruebær, Ægbladet Fliglæbe og glemme må jeg
ikke, at der var Fruesko, men helt afblomstret.
Dagens udflugt sluttede med et længere ophold i Visby, hvor den
imponerende bymur gav arter som Gul Lærkespore og Murrude, men ellers
slappede de fleste vist mest af i skyggen.
Torsdag den 5. juli
Denne dag var udset til en heldagsudflugt til Stora Karlsø. Færgen går
dertil fra Klinthamn, og mens vi ventede på ombordstigningen blev der
lidt tid til botanisering på havnen. Torsten var som sædvanlig flittig
og kom med en håndfuld interessante ting fra havnens ruderater som
Langklaset Vikke, Toårig Høgeskæg, Korn-Ridderspore, Sandsennep og
Strand-Salat.
Turen derover var pragtfuld ! Der var havblik og ca. 30 grader, men
havet gav en kølende friskhed. Vel ankommet til havnepladsen på Stora
Karlsø fik vi at vide, at vi ikke selv måtte gå rundt på øen. Dog var
det tilladt at færdes omkring havnearealet, og jeg kunne hurtigt se, at
der var nok af spændende planter at kigge på der. Så jeg valgte at
blive ved havnen og lave en grundig floraliste, mens de fleste andre
fulgte en guide på rundtur på øen. Det var jo fuglefjeldene, der trak,
men jeg kunne fra havnen se alle de ineteressante fuglearter fiske som
alk, lomvie og tejst. Desuden var der stenvender på stranden.
Stranden var nærmest et rullestensalvar med overgang til tør
strandoverdrev. Af spændende planter var der Foldfrø, Rank Hjørneklap,
Skinnende Storkenæb, Farve-Vajd, Svalerod, Håret Flitteraks, Finsk Røn,
Weichsel, Bugtet Frøstjerne, Glat Rottehale, Sten-Bynke og
Farve-Mysike. I længere afstand fra havet på kalkoverdrev fandt jeg
bl.a. Filtet Soløje, Due-Skabiose, Nikkende Limurt, Lav Tidsel, Knoldet
Mjødurt, Plettet Kongepen, Vår-Potentil, Eng-Havre, Læge-Baldrian,
Smalbladet Klokke, Skov-Kløver og Grenet Edderkopurt i store mængder.
Forekomsten af Skov-Kløver her er vist nok den eneste kendte på
Gotland. Fra de kratklædte kalkskrænter kan jeg supplere med Tyndakset
Gøgeurt, Fjeld-Ribs og Blå Anemone.
Holdet, der gik rundturen på øen supplerede med bl.a Klippe-Røn,
Vår-Adonis, Kugleblomst og Store Karlsø-specialiteten Kalk-Salat.
Endelig groede der i huler i kalkklippen Murrude og Rundfinnet Radeløv.
Af fugle havde de bl.a. havørn, turteldue og dværgterne, mens den
ventede karmindompap ikke blev set trods ihærdig eftersøgning. Endelig
må jeg nævne, at fuglefjeldet ses bedst lige ved fyrtårnet.
Vel ankommet til Klinthamn igen blev der købt ind ved røgeriet på
havnen. Og det kan anbefales ! Friske søtunger til 50 kr. kiloet og
ikke mindst varmrøgede laksefinner til 2 kr. pr. stk er klart
noget af det bedste og billigste, der er at få på Gotland.
Fredag den 6. juli
Dagens udflugt var lagt til lokaliteter på nordøen og ikke mindst til
Fårö.
Vi fik et ophold ved Fårösund, da en deltager kom for sent til den
gratis færge til øen. Og der er jo altid noget botanik, man kunne kigge
på i ventetiden. Ved stranden var der Sort Rævehale og i vejkanter
bl.a. Hjorterod, Pile-Alant og Svalerod. Og se om der ikke også kom en
apollo flyvende forbi !
Første planlagte lokalitet var Alnäsaträsk - en sø nær havet omgivet af
sumpe og kær og i længere afstand en tør, alvarlignende vegetation.
Trane og stor regnspove var nok det bedste blandt fuglene ved søen,
mens alvaret bød på hjejle. Som sædvanlig skuffede floraen ikke, for i
alvarvegetationen fandt vi bl.a. Bjerg-Kløver, Hvid Stenurt,
Bjerg-Stenurt, Nikkende Limurt, Lav Tidsel, Knoldet Mjødurt, store
mængder af den smukke Nikkende Tidsel, Aks-Ærenpris, (Åben ?) Kobjælde,
Ridder-Gøgeurt, Vår-Potentil, Rød Hullæbe, Plettet Kongepen,
Kvast-Høgeurt og Pile-Alant. Ved søen var der kalkkær og strandoverdrev
med Hvas Avneknippe, Sort Skæne, Melet Kodriver, Vibefedt, Langakset
Trådspore, Sump-Hullæbe, Strand-Tusindgylden og Spydbladet Skjolddrager.
Frokosten blev indtaget ved den næste lokalitet, Ulla Hau. Den østlige
del af Fårö er et stort flyvesandsområde, hvor man gennem plantning af
nåletræer - især Skov-Fyr - har forsøgt at dæmpe sandflugten.
Nåleskoven ved Ulla Hau er nu blevet så gammel, at en lang række af de
nordiske nåleskovsarter har etablerete sig. Floraen er derfor helt
anderledes end på resten af Gotland.
En spændende art på de åbne sandarelaer er myreløven, og det lykkedes
da også at finde nogle af de velkendte tragte i sandet.
Som sædvanligt var der meget varmt i den vindstille skov, så det kneb
med energien. Men jeg har her stykket lidt sammen af mine egne og andre
deltageres notater. I skoven var der Linnæa i store tæpper og i blomst
- en smuk, lille plante - og desuden Knærod, Hjertebladet Fliglæbe,
Femradet Ulvefod, Alm. Ulvefod, Snylterod, Ensidig Vintergrøn, Grønlig
Vintergrøn og Liden Vintergrøn. Nærmere stranden ændrede floraen sig
med flere lyselskende arter som Knoldet Mjødurt, Plettet Kongepen,
Kobjælde sp. og Nikkende Limurt.
Herefter kørte vi op til den nordligste del af øen - til Langhammers,
hvor der på stranden står et stort antal rauker - isolerede
kalstenstøtter. Raukerne er op til 5 m høje og har fantastiske, nærmest
skulpturagtige former, så der blev fotograferet ivrigt. Andre deltagere
ledte efter fossiler, gik i bad i Østersøen eller gik på jagt efter
planter, fugle og andet kryb.
Landskabet var ret særpræget. Stranden er meget stejl og helt fyldt med
rullesten - vel en effekt af den hastige og kraftige landhævning siden
istiden. Bag stranden ligger lave kalkklipper og herefter en meget tør
og åben vegetation domineret af op til 1 m høje enebuske og ellers
ingen højere træer overhovedet. Landskabet lignede nærmest en lav
Middelhavs-maki. Jeg kan da også lige nævne, at den sidste lokalitet
for ellekrage på Gotland netop var her ved Langhammers. Den specielle
vegetation er opstået efter lang tids fåregræsning.
På de åbne flader mellem enerne og i læ og skygge af buskene var der
bl.a. Farve-Mysike, Svalerod, Rød Dværgmispel, Filtet Soløje, Blå
Anemone, Vår-Potentil, Voldtimian, Blåaks og Aks-Ærenpris. Imellem
stenene på stranden fandt vi Skinende Storkenæb og på raukerne voksede
Murrude.
Lørdag den 7. juli
Vi kørte mod nord til Lichershamn nord for Visby. Bussen blev placeret
ved havnen i Lickershamn, og man kunne så vælge at gå ud til et
rauk-område med Gotlands højerste rauk - Jungfuklint - eller til et
vældpåvirket kalkkær - Grausne Källmyr.
Jeg valgte Grausne Källmyr, for jeg kan nu godt lide de gotlandske
skæne-kær. I vejkanten nær stranden på vej til kæret var der Filtet
Soløje, Ru Bittermælk, Due-Skabiose, Blodrød Storkenæb og Tornet Tidsel
- en art jeg længe gerne har villet se i Danmark, hvor den er ret så
sjælden.
Grausne Källmyr er omgivet af den efterhånden velkendte åbne fyrreskov
på kalk med arter som Knippe-Gipsurt, Kvast-Høgeurt, Rød Dværgmispel,
Læge-Baldrian, Kantbælg, Bakke-Gøgelilje, Bakke-Stilkaks og Rød Hullæbe.
Kæret var meget flot og stort med en tæt tuet vegetation af Sort Skæne
og Rust-Skæne vekslende med åbne, rene kalkflader. Spredt imellem og på
tuerne stod bl.a. Krognæb-Star, Skede-Star, Blågrøn Star, Bredbladet
Kæruld, Butblomstret Siv, Melet Kodriver, Mose-Bjørnebrod og orkideerne
Kødfarvet Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe, Sump-Hullæbe, Flueblomst,
Langakset Trådspore og Vellugtende Trådspore.
Fra de andres tur til Jungfruklint kan følgende nævnes. Ved Lickershamn
havn blev der set krumnæbbet ryle, islandsk ryle og rovterne, og i
skoven ved Jungfruklint var der sortspætte. Skoven omkring Jungfruklint
er en fyrre-blandskov på kalk, hvor der blev set planter som
Bakketidsel, Rød Hullæbe, Bakke-Stilkaks, Nikkende Flitteraks, Håret
Flitteraks, Bitter Mælkeurt, Rederod og en orchis-art under stærk
mistanke for at være Spitzels Gøgeurt. Desuden var der markfirben og
svalehale.
Næste stop var Träskmyr, Gotland største udrænede kær. Kæret afvandes
af Vasteån, som er et af de få vandløb, der ikke har fået sit løb
ændret ved udretning eller digning. Vi parkerede bussen ved en sluse,
der regulerer forårsflommen gennem kæret.
Träskmyr er overvejende domineret af Hvas Avneknippe, men med et bælte
af mere lav kærvegetation langs kanterne. Det var dette bælte, der
trak, da det er et velkendt voksested for én af Gotlands specialiteter
Mose-Gøgeurt. Vi fandt desværre ikke Mose-Gøgeurt, men meget andet som
Sort Pil, Rust-Skæne, Sort Skæne, Langakset Trådspore, Sump-Hullæbe,
Melet Kodriver, Liden Padderok, Butblomstret Siv, Bredbladet Kæruld,
Læge-Baldrian, Liden Blærerod og Alm/Slank Blærerod. Som sædvanlig fløj
svalehaler rundt om os og ellers blev der af fugle blot set et par
traner.
På den åbne, tørre vejkant, hvor vi holdte, stod der bl.a.
Storblomstret Brunelle og Smalbladet Klokke, og i den omgivende
fyrre-blandskov var der Vår-Fladbælg, Nikkende Flitteraks, Blå Anemone,
Sanikel, Rederod og Fruebær.
Dagens og turens sidste mål var Fardume, hvor der var mulighed for at
slappe lidt af i skyggen, grave efter fossiler i Fardume mergelbrud, se
på fugle fra fugletårnet ved Fardumeträsk eller kigge på planter i
vejkanten. Der var godt med fossiler i mergelbruddet, og alle fik vist
noget med hjem. Ved Fardumeträsk blev der set rørhøg, dværgterne,
rodterne og skægmejse. Ved mergelbruddet og i vejkanterne blev der
foruden svalehaler set Håret Flitteraks, Ager-Kohvede, der overalt
pryder vejkanterne på Gotland sammen med Slangehovede, Smalbladet
Klokke, Svalerod, Akeleje, Rød Dværgmispel, Skov-Gøgelilje, Langakset
Trådspore og Sværd-Skovlilje.
Søndag den 8. juli
Vi var tidligt på færde denne dag, for vi skulle nå den første færge
fra Visby til Oscarshamn. Alle var vist blevet mætte af indtryk, for
der blev ikke noteret meget på hjemturen gennem Sverige. Vi var i Århus
ved 22 - tiden.
Til sidst et lille regnskab. Af for mig nye planter, der også kan ses i
Danmark fik jeg set 21. De bedste synes jeg var Storblomstret Brunelle,
Spydbladet Skjolddrager, Skærm-Vintergrøn og Enblomstret Vintergrøn.
Men det var nu også godt at få set Bakke-Stilkaks og Tornet Tidsel. Af
nye "fremmede" planter fik jeg set Håret Flitteraks, Vellugtende
Trådspore, Traunsteiners Gøgeurt, Blodplettet Gøgeurt, Ungarsk Vikke,
Mose-Bjørnebrod og Sten-Bynke. Af fugle fik jeg endelig set traner,
kongeørn og tejst rigtigt godt, og af nye arter fik jeg set alk, lomvie
og stenvender. Svalehale og apollo var selvfølgelig et mega-hit og
endelig var det interessant at få set den gotlandske varietet af snog.
Tilbage til "Mine botaniske rejser"
Tilbage til BVPs hjemmeside