Kirkebøger
Kirkebøgerne er den allerførste personregistrering og en af slægtsforskernes vigtigste kilder. Det var Christian den Fjerde, der i 1645 gav
præsterne på Sjælland påbud om at registrere alle døbte, trolovede/viede og døde, og året efter blev påbuddet gældende for hele landet.
Dengang var der endnu ikke noget, der hed Frederiks sogn. Hvor det ligger i dag, var der kun en meget stor og ubeboet hede, som blev kaldt
Alheden. Den var krongods og tilhørte kongen, og rejsende vovede sig kun nødigt igennem den af frygt for at blive overfaldet af røvere eller
af de store ulveflokke, der strejfede om derude. Karup sogn er i modsætning til Frederiks et meget gammelt sogn, som var selvstændigt indtil 1558,
hvor det blev annekssogn til Thorning. Det var meget fattigt, og ved en synsforretning i 1645 blev sognet beskrevet således: 6½ gård, slet ruineret
og forarmet. Præsten boede i Thorning og kom kørende den lange vej over heden, når han skulle holde gudstjeneste i Karup.
Storke samler sig ved Karup kirke.
Tegning af Hans Smidth 1893.
I 1759 kom de første tyske kolonister til Alheden fra områderne omkring Rhinen og Main for at opdyrke den store hede. De fik deres egen kirke i 1766, og efterfølgende blev Frederiks sogn oprettet. Det var langt større end Karup sogn, både i areal og befolkningsmæssigt, og i 1787 blev Karup sogn lagt ind under Frederiks, så det herefter var sognepræsten i Frederiks, der skulle prædike i Karup kirke. På det tidspunkt boede der kun ca. 100 mennesker i hele det gamle Karup sogn.
Christian den Fjerde havde ikke fastsat detaljerede regler om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og der var derfor stor forskel på, hvordan de blev ført.
Næsten alle steder, også i Frederiks, foregik det dog kun i ét eksemplar. Det betød, at alle oplysningerne gik tabt, hvis kirkebogen blev ødelagt pga. brand
eller dårlige opbevaringsforhold. På grund af de mange ødelagte kirkebøger blev det derfor i 1813 gjort lovpligtigt, at de skulle føres i to eksemplarer.
De måtte ikke opbevares samme sted, og præsten skulle føre det ene og degnen det andet. I Frederiks blev den gamle kirkebog opbevaret i præstegården, og
da denne nedbrændte i 1849, brændte også det eneste eksemplar af kirkebogen fra årene 1787 til 1813, så vi mangler alle dens mange oplysninger om begge sogne.
Frederiks kirke, der blev
bygget til tyske kolonister.
Tegning 1942.
Faste regler for registrering i kirkebøgerne
Samtidig med, at det blev lovpligtigt at føre kirkebogen i to eksemplarer, kom der også faste regler for, hvad der skulle registreres, så herefter er alle fødte, konfirmerede, viede og døde ført ind i kirkebogen. Desuden er der af - og tilgangslister – for Karup og Frederiks’ vedkommende fra 1819 til 1875. I 2003 blev den elektroniske kirkebog indført, og alle de gamle kirkebøger blev afleveret på landsarkiverne. På www.sa.dk kan man se, hvilke kirkebøger der er afleveret fra alle landets sogne. Kirkebøgerne har generelt en tilgængelighedsfrist på 50 år. På oplysninger om begravelser er der en frist på 10 år, men hvis der er tale om såkaldt personfølsomme oplysninger, er fristen dog 75 år.
Forskellige muligheder for at søge i kirkebøger
På www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger kan man finde indskannede kirkebøger fra hele landet og naturligvis også fra Karup og Frederiks frem til ca. 1925, så man kan sidde hjemme og søge oplysninger i forbindelse med slægtsforskning. Kirkebøgerne for Karup og Frederiks er afleveret på Landsarkivet for Nørrejylland, der ligger i Viborg. For Karups vedkommende dækker kirkebøgerne årene 1695-1787 og 1814-2002. For Frederiks er det fra 1767 til 1787 og 1814 til 2002. De manglende årstal fra 1788 til 1813 skyldes den tidligere omtalte brand i Frederiks præstegård.
På Lokalhistorisk Arkiv i Karup har vi de eksisterende kirkebøger for Frederiks og Karup i kopi til og med 1891. Ved besøg på arkivet kan man sidde i fred og ro og kigge bøgerne igennem, og arkivets medarbejdere kan i en vis udstrækning være behjælpelige med tydningen af den somme tider meget svært læselige skrift.Kirkebøger fra Frederiks er på nettet
Kirkebøgerne fra Frederiks er for en stor dels vedkommende indtastede. Det er Børge Winkler Jacobsen, Esbjerg, som har brugt mange, mange timer på at indtaste kirkebøger fra Frederiks 1814-1949. De kan findes på følgende adresse: www.oz2zj.dk.
Karup og Frederiks sogn hørte sammen indtil 1974, da Karup sogn blev selvstændigt og samtidig fik tillagt Kølvrå, Uhre og Gedhus, som tidligere havde hørt under Grove sogn. Yderligere oplysninger om kirkebøger generelt findes på www.sa.dk, hvor man går ind under Brug kirkebøger.