- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1094

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lud - Ludd - Lude, Le - Ludefisk - Ludendorff, Erich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bliver tilbage, efter at hele Mængden ell. den
største Del af et ell. andet Salt ved
Krystallisation er udskilt af en Opløsning, naar denne
derefter endnu indeholder opløste Stoffer.
K. M.

Ordet L. er nær beslægtet med det
ensbetydende gammelnorske lauðr, fjernere med
højtysk Lauge, holl. Loog, angelsachsisk Léag,
eng. lie, alle med Bet. »L.«, medens det
tilsvarende Oldnorske Ord laug betyder Vaskevand
(se Lørdag), hvilket sidste maa være Ordets
opr. Mening, idet det synes at høre sammen
med lat. lavare, »vaske, bade«.
H. F.

Ludd, se Diospolis.

Lude, Le [lö-lyd], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Sarthe, ligger ved Loir, der er
Biflod til Loire. 4000 Indb. L. har et Slot i
Renaissancestil samt Garveri, Papirfabrikation,
Væveri og Handel med Korn og Kvæg.
N. H. J.

Ludefisk (norsk) er Tørfisk, udblødt i Lud.

Ludendorff [’lu.dəndårf], Erich, preussisk
General, f. i Posen 9. Apr. 1865. Hans Fader,
der nedstammede fra en Handelsfamilie, deltog
som Reserveofficer i Felttogene 1866 og
1870—71, Moderen
var af svensk
Slægt. 1877—82
gennemgik L.
Kadetskolen,
først i Plön,
senere i Gr.
Lichterfeld,
med Glans,
blev derefter
Officer i
Fodfolket og
gjorde senere en
Tid Tjeneste
ved
Marineinfanteriet.
Han fortsatte
stadig sit alt
som Barn
paabegyndte Studium af
Historie, Geografi og Krigshistorie og indtraadte som
Elev i Krigsakademiet. Hans Præstationer her
var saa udmærkede, at han samtidig med, at
han 1895 blev Kaptajn, ansattes ved den store
Generalstab, hvor han — med Afbrydelse af et
Par Aars Tjeneste som Kompagnichef i Thorn
— forblev til Jan. 1913, men var dog en kortere
Tid ude ved Troppegeneralstabene. Han
henledte i høj Grad Opmærksomheden paa sig
under Tjenesten i Generalstaben, samtidig med
hvilken han virkede som Lærer i Taktik ved
Krigsakademiet, og han, der 1900 blev Major,
1907 Oberstløjtnant og 1911 Oberst, avancerede
efterhaanden frem til den betroede Post som
Chef for Operationsafdelingen. I Generalstaben
var General v. Schliefen i Begyndelsen L.’s
Chef; L. var i høj Grad Tilhænger af dennes
Idéer, og som Chef for Operationsafdelingen
havde han rig Lejlighed til at beskæftige sig
med Udkastene til eventuelle Krigsplaner. Det
var v. Schliefen’s Tanker, der jo blev til
Virkelighed, at Tyskland under en Verdenskrig
hurtigst skulde søge at slaa Frankrig ned for
derefter at vende sig mod Rusland; en kraftig
Offensiv skulde føres gennem Belgien mod den
franske Hærs venstre Fløj, medens man holdt
sig defensiv langs Vogeserne og til at
begynde med ogsaa i Lorraine. Til dette
sluttede L. sig, men han mente, at den tyske
Hær kunde og burde være stærkere end
den var; han udarbejdede derfor 1912 et
Forslag til en Forøgelse af Hæren med 3
Armekorps, men Forslaget kom ikke frem i
Rigsdagen. 1913 blev L. Regimentschef i Düsseldorf,
og ved Krigens Udbrud 1914 var han
Generalmajor og Brigadekommandør i Strasbourg.

L. var designeret til ved Mobilisering at
overtage Posten som Over-Kvartermester ved 2.
Armé (v. Bülow); da denne skulde rykke frem
over Liège, tog L. straks hertil for at kunne
orientere den senere ankommende Arméfører
om Forholdene. L. overværede da
Overrumplingen af Liège, tog selv resolut Befalingen over
en Brigade, hvis Chef faldt, og naaede som
eneste Kolonne gennem Fortlinien og ind til
Byen, hvis Citadel han besatte. For denne raske
Daad fik han som en af de første Ordenen
Pour le mérite. L. blev ikke længe ved 2.
Armé. Russernes Fremtrængen i Østpreussen
var sket hurtigere end ventet; det store
Hovedkvarter var ikke tilfreds med den hidtidige
Ledelse og besluttede at give Kommandoen over
de tyske Tropper til Generaloberst v.
Hindenburg med L. som Stabschef. Der begyndte nu
en Samvirken mellem disse to Mænd, der varede
4 Aar. L. var ikke alene Stabschef med dennes
Pligter, men Hindenburg gav ham en mere
omfattende Myndighed, saaledes at L. maa
bedømmes ud fra de Synspunkter, der anlægges
overfor Hærførere.

Virksomheden i Øst begyndte straks med de
store Sejre over Russerne ved Tannenberg (Aug.
1914) og de masuriske Søer (Sept. 1914); saa
kom Felttoget i Polen, der fulgtes af
Russernes Nederlag i Vinterslaget i Masurien
(Febr—Marts 1915). General Hindenburg fik derefter
Overbefalingen over hele den tyske Front,
senere over den samlede Østfront
(»Oberbefehlshaber Ost«). Hindenburg og L., der var bleven
forfremmet til Generalløjtnant, forblev paa
Østfronten til Aug. 1916, og Resultatet var
Erobringen af Polen, Lithauen, Kurland og en Del af
Estland, men det ønskede, afgørende Nederlag
for de russ. Hære var ikke naaet. Foruden de
strategiske og taktiske Anrd., ang. hvilke der
ikke altid havde været Enighed mellem
»Oberbefehlshaber Ost« og det store Hovedkvarter,
havde L. udført et meget stort Arbejde med
Ordningen af Forvaltningen af de besatte
Omraader.

Paa Vestfronten havde Angrebet mod
Verdun, der var sat ind Febr 1916, ikke givet
noget Resultat. Ententen begyndte Offensiven
ved Somme, Russerne gik ligeledes frem,
Rumænien erklærede Krig (Aug. 1916), og der
var stærkt Røre paa de ikke-europ.
Krigsskuepladser — Situationen var højst alvorlig.
Kejseren ønskede Forandring i det store
Hovedkvarter, og som naturligt var, tog man de Mænd,
til hvem alle havde Tiltro: Generalfeltmarskal
Hindenburg blev Chef for Felthærens
Generalstab med den til »General der Infanterie«
forfremmede L. som 1. General-Kvartermester, en

illustration placeholder
E. Ludendorff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 16 11:00:20 2015 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/1111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free