3. Forskningsrådgivning i Danmark - 1940-1989

I 1940 fremsattes forslag om oprettelsen af et teknisk-videnskabeligt forskningsråd. 2. Verdenskrig udsatte imidlertid bestræbelserne, og først i 1946 blev rådet en realitet. Det fik midler på finansloven til at støtte konkrete forskningsopgaver samt tildele stipendier. Derudover fordelte rådet Marshall-midler og andre internationale midler til teknisk-videnskabelige formål.

I 1955 oprettedes Atomenergikommissionen, der udover at drive forsøgscentret Risø også fik rådgivende opgaver inden for den fredelige udnyttelse af atomenergien.

Det Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd havde primært fonds- og bevillingsfunktioner. Et øget behov for rådgivning om retningslinierne for det offentliges støtte til teknisk-videnskabelig og erhvervsøkonomisk forskning førte til, at projektbevillinger i 1958 blev henlagt til en fond, således at forskningsrådet i højere grad kunne koncentrere sig om rådgivning. Rådet blev i 1960 til Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd.

I 1961 oprettedes Statens almindelige Videnskabsfond med fem afdelinger under sig, fordelt på områder, der svarer til fem af de seks statslige forskningsråd, der eksisterer i dag.

I bestræbelserne på at styrke den tværgående og forskningspolitiske rådgivning oprettedes i 1965 Forskningens Fællesudvalg, som skulle rådgive regering og Folketing. Fællesudvalget fandt, at det faglige rådgivningssystem var mangelfuldt og foreslog derfor oprettelsen af en række nye forskningsråd. Det skete i 1968 efter omdannelse af Statens almindelige Videnskabsfond. I alt oprettedes fem forskningsråd inden for områderne: Naturvidenskab, lægevidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Rådgivnings- og fondsfunktionen blev forenet i de nye forskningsråd. Der var samtidig overvejelser om at etablere en tilsvarende struktur på det teknisk-videnskabelige område. Overvejelserne blev imidlertid skrinlagt i første omgang.

Et hovedmål med det nye rådgivningssystem var at tilrettelægge en struktur, der gjorde det muligt at styrke og i nogen grad styre forsknings- og teknologiindsatsen i den stærkt ekspansive samfundsøkonomi i 1960'erne.

Rådenes behandling af ansøgninger om forskningsbevillinger var den dominerende aktivitet, men der blev også plads til andre initiativer i form af prioriteringer af enkelte forsknings-områder.

I lighed med udviklingen i andre industrialiserede lande blev der lagt større og større vægt på at kunne forudse, planlægge og præge den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Det skulle blandt andet ske gennem støtte til udvalgte forskningsområder, som skønnedes at få en langsigtet betydning for erhvervslivet og samfundet. I dette perspektiv opprioriteredes forskningspolitikken, som hidtil havde været et relativt upåagtet politikområde.

I 1972 oprettedes Planlægningsrådet for Forskningen. Rådet blev forpligtet til i sin forskningspolitiske rådgivning til regering og Folketing at tage hensyn til samfundsudviklingen, herunder forskningens nyttiggørelse for samfundet.

Med Planlægningsrådets oprettelse etableredes en integreret struktur i forsknings-organisationen. Forskningens Fællesudvalg blev sammen med Rask-Ørsted Fondet, der siden 1919 havde haft til formål at støtte dansk deltagelse i det internationale forskningssamarbejde, nedlagt. De fem forskningsråd og Atomenergikommissionen fik sæde i Planlægningsrådet.

Ligeledes i 1972 udarbejdede Handelsministeriet en rapport om teknologisk service, der blandt andet påviste et behov for en bredere anlagt planlægning og servicevirksomhed på det teknisk-videnskabelige og teknologiske område. Rapporten fulgtes i 1973 op af en lov om teknologisk service, der førte til oprettelsen af Teknologirådet. Samtidig blev Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd og den dertil knyttede fond erstattet af Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd (STVF), således at rådsstrukturen derefter omfattede Planlægningsrådet og de 6 faglige forskningsråd: Det var udover STVF: Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF), Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd (SLF), Statens Veterinær- og Jordbrugsvidenskabelige Forskningsråd (SVJF), Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF), Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF).

De i alt ni fagministerier (Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Forsvarsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet og Udenrigsministeriet), som i dag har etableret rådgivende forskningsråd eller -udvalg, er hovedparten oprettet efter Sektorforskningsredegørelsen fra 1987. Kun Rådet for U-landsforskning (Udenrigsministeriet), Forsvarets Forskningsråd (Forsvarsministeriet) og Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (Miljø- og Energiministeriet) er oprettet før 1987.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]

Forskningsministeriet Version 1.1 den 18. november 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.fsk.dk/fsk/publ/betnk1287
Copyright (c) Forskningsministeriet