THISTED: Lokale interesserede i modstandskampen i Thy og på Mors har bedt om avisens hjælp til at finde ud af, hvem Bent var - en gåde, der har været uløst siden Befrielsen 4.-5. maj 1945.
Så vidt i hvert fald den lokale litteratur om Besættelsen og modstandskampen i Thy, som altid har ladet netop dette spørgsmål ubesvaret.
Eksplosioner på skråningen
Torsdag 22. marts 1945 fandt en af de mest spektakulære sabotageaktioner på Thybanen sted midt i Thisted by.
Lidt før kl. 14 begyndte man at rangere et godstog med fire vogne med benzin fra havnen forbi elværket og op forbi Søndre Kirkegård til jernbanestationen. De kom dog aldrig så vidt, for lige da toget havde passeret elværket og var kommet halvvejs op ad skråningen, sprang to sabotører på toget, truede lokomotivføreren til at standse, koble lokomotivet fra vognene fra og køre tilbage mod havnen.
Derefter blev sprængladninger anbragt på tankvognene, og lidt senere ”lød to eksplosioner, og benzinen sprøjtede vidt ud over jernbaneskråningen og fjorden,” skrev redaktør Clemmen Brunsgaard fra Thisted Social-Demokrat i sin kendte ”Krigsdagbog”, der blev udgivet 1995.
Høje flammer og røgskyer
Han fortsatte: ”Der opstod et vældigt bål, hvis flammer slog mange meter til vejrs, og langt ud over fjorden brændte olien. Der gik ild i kirkegårdsstakittet og træerne indenfor, og både byens og tyskernes brandvæsen var på slukningsarbejde. Hvem sabotørerne var, aner man ikke. Formentlig har det været tilrejsende fremmede. De havde i forvejen advaret folk, der opholdt sig på strandstien.”
Så vidt altså datiden. Mange år senere skrev Chr. Houmark Hammer, Gudnæs, i sin bog ”En thybo søger i gamle spor” (2005), at han den dag stod hjemme på sin Ågård i Stagstrup, hvorfra han så både ”høje flammer og store sorte røgskyer i området”, idet han tilføjer: ”Der røg et parti svinekød fra Thisted Slagteri ved samme lejlighed.”
Hammer var altså orienteret på forhånd, men han var også delingsfører i modstandsbevægelsen, der var organiseret af Danmarks Frihedsråds region I Nordjylland. Naturligvis var aktionen også omtalt allerede i den 1949 udgivne ”Modstandsbevægelsen i Thisted Amt” ved modstandsbevægelsen byleder, journalist Holger Hebsgaard fra den konservative Thisted Amts Avis. Artiklen indgik i værket ”Danmarks Frihedskamp”.
”Zeus” og ”Bent”
I nyere tids standardværk om Besættelsen i Thy og på Mors, ”Krigsværk” fra 1982 af de lokale historikere Knud Holck Andersen og Orla Poulsen, fremgår det, at de to sabotørers dæknavne var ”Zeus” og ”Bent”. Det var her kendt, at ”Zeus” var dæknavn for snedker Søren Christian Sørensen (1920-78), som var flyttet fra Fjerritslev, hvor han havde været medlem i modstandsbevægelsens ventegruppe Hanherred Landeværn, til Thisted.
Men ”Bent” var også 1982 kun kendt under netop dette dæknavn.
Benzinen var gemt
Forhistorien om benzinen var den, at politiets motorsagkyndige i Thisted, ingeniør Poul Vestergaard, sammen med depotbestyrer Kaj Petersen hos DDPA (senere Esso) havde skjult et parti benzin til brug for modstandsbevægelse og politiet, dengang politiet 19. september 1944 var blevet taget af tyskerne (og sendt i kz-lejre) - eller flygtet.
Benzinen var hældt på tromler, som blev gravet ned forskellige steder på egnen, fortrinsvis hos forskellige landmænd, men eksempelvis også hos Provst Dahl i Hurup, fortæller Hammer i sin bog, der angiver den skjulte - og fundne - mængde benzin til ca. 6000 liter, mens mængden andre steder er opgivet til meget mere, hos Hebsgaard endda 20.000 liter.
Det var en bogholder på benzindepotet, der havde røbet den gemte benzin til en marinevægter, som igen var gået til tyskerne, så Gestapo 8. marts afhentede Vestergaard og Petersen. De blev tvunget til at opgive nedgravningssteder, og benzinen blev gravet op.
Bagefter tog Gestapo dem i første omgang med til Aalborg, hvorefter de blev sendt i den danske kz-lejr i Frøslev ved grænsen.
En af tre studenter?
Det opgives fra forskellige, at ”Bent” var en af tre studenter, som fra regionsledelsen i Aalborg var sendt til Thisted for at assistere den organisation, kaptajn (senere oberst) P. T. Eiby-Nielsen fra 1. februar 1944 var blevet sat til at opbygge i Thisted Amt (Vester Hanherred, Mors, Thy og Thyholm) med både ventegrupper, modtagegrupper og sabotagegrupper.
Ifølge Chr. Houmark Hammer, som var sammen med de tre ”studenter” flere gange, var de to af dem efter krigen kendte læger. Men ”Bent” kan han ikke identificere.
Aktionen i Thisted 22. marts 1945 er ifølge ”Krigsværk” den eneste sabotage, Eiby-Nielsens organisation i Thisted Amt fik ordre til oppefra.
