Udvidet søgning
PARANORMAL ACTIVITY
USA, 2007
Instruktion: Oren Peli
DK-titel: Paranormal Activity

Produktion: Blumhouse Productions
REVIEW af Caspar Vang [05/12/09]

Unge Katie (Katie Featherston) har siden barndommen været plaget af en mystisk skikkelse, som dukkede op om natten for enden af hendes seng. Hun føler sig hjemsøgt, og da spøgerierne har fortsat frem til voksenalderen, beslutter hun sig for at gøre noget ved det. Kæresten Micah (Micah Sloat) er jævnt skeptisk, men han køber dog et dyrt nyt kamera for at få noget interessant i kassen. Den underliggende tanke synes at være, at der måske er penge i disse paranormale aktiviteter. Under alle omstændigheder kunne det være cool at fange et spøgelse på film.

Indkøbet af kameraet er imidlertid ikke en god idé. Det bliver hurtigt et irritationsmoment i hverdagen og en besættelse for Micah, der efterhånden tænker mere på kameraet end kæresten. Katie har egne problemer at bekymre sig om. Spøgeriet tiltager i voldsomhed, og situationen udvikler sig snart til en magtkamp mellem parterne.
 
Man skal nok ha' ligget seks fod under jorden på den nærmeste kirkegård for ikke at have hørt om spøgelsesgyseren Paranormal Activity. Genrens hotteste film lige nu. Et uafhængigt produceret hjemmevideofænomen, der er gået hen og blevet en bragende megasucces. Filmen blev skudt af den unge, debuterende filmskaber Oren Peli tilbage i 2007, hvorefter Paramount købte filmen, klippede den om og optog enkelte ekstrascener. Og på baggrund af testforevisninger valgte man så den slutning, der fik publikum til at hoppe mest i sædet. Løbende kom der små historier dryppende fra det amerikanske publikum. Folk besvimede under forestillingerne, og mange fik det fysisk dårligt, så de måtte forlade biografen. Uhadada... min personlige reaktion var, at jeg skulle tisse under scenen, hvor Micah finder et gammelt foto på loftet, men det var nok mere den kaffe, jeg havde drukket, end det var filmens skyld.
 
Vi har også alle hørt historien om selveste Steven Spielberg, der ikke kunne åbne sin soveværelsesdør og måtte ringe efter en låsesmed efter at have set et preview-eksemplar af filmen, og da han afleverede skiven til filmselskabet, var det i en sort plastiksæk. Spændende og anderledes markedsføring, der får snakken til at gå, men i bund og grund ikke anderledes end Kannibalmassakren (Cannibal Holocaust, 1980), der med den famøse slaglinje "Those who filmed it were devoured alive by cannibals!" fik folk til at tænke, om der mon var noget om snakken. Er det mon rigtigt, det vi ser?
 
Filmskaberne bag Paranormal Activity påstår godt nok ikke, at filmen er den skinbarlige sandhed eller baseret på virkelige hændelser (som i Motorsavsmassakren (The Texas Chain Saw Massacre, 1974)), men alligevel er den, som de beslægtede The Blair Witch Project (1999) og [Rec] (2007), fyldt med autenticitetsmarkører, der skal understøtte hjemmevideoformatets aura af virkelighed og derved slå en streg over vores tvivl. Det ser rigtigt ud. Så måske er der alligevel noget om det?, skal vi hviske, når vi vakler ud af biografmørket.

Ligesom KannibalmassakrenThe Blair Witch Project og deres kejtede fætter The Last Broadcast (1998) er der tale om en film sammensat (eller delvist sammensat) af lost footage. I Paranormal Activitys tilfælde er alt, hvad vi ser, optagelserne fra Micahs nyindkøbte kamera. Der er ingen krediterede filmskabere. Hverken før eller efter filmen. Ligesom der heller ikke er musik ud over en knitrende og brummende stemningslyd i nattescenerne. Filmen indledes af en notits, der takker San Diegos politikorps samt Katies og Micahs familier. Efter en kort eftertekst om, hvad der siden hændte, rundes der af med copyright og rettigheder. End of story. Den helt uforberedte biografgænger kunne måske narres til at tro, at der faktisk er tale om virkelige optagelser af virkelige hændelser, og det er selvfølgelig denne usikkerhed hos publikum, der giver filmen en voldsom umiddelbarhed og et stærkt emotionelt punch.
 
Men lad os lige kigge på the facts of the case. Med fare for at blive lynchet for spoilers. Så hører du til blandt de pedantiske, hvad den slags angår, så læs ikke videre.

Først og fremmest er det let for det kritiske publikum at affeje filmen som en snoldet indie, et stort selskab har samlet op, omredigeret og lanceret med smart markedsføring. Med hensyn til omredigeringen, vil jeg tro, at de fleste kan se, hvor filmselskabet har peppet filmen op. Især hen mod slutningen kammer Katies besættelse over, og selvom der er en underliggende uhygge til stede, virker det som om, man ikke har turde at holde igen. De skal i hvert fald ikke kunne beskyldes for at sende en gang gysernarrefisse på gaden.
 
At et stort selskab har hugget kløerne i en lille indie betyder selvfølgelig ikke, at filmen er dårlig. Eller god. Selskabet spottede tydeligvis, at Oren Pelis film havde et enormt potentiale, og så kan man naturligvis diskutere herfra og til gravens rand, om det er fair, hvad Paramount har gjort ved materialet. Det ved vi først, hvis vi nogensinde får fingrene i et uredigeret cut.

Dele af Paranormal Activity er i mine øjne svineuhyggelig. Filmens trumfkort er klart soveværelsesoptagelserne. Statiske natteoptagelser, hvor kameraet optager de sovende Katie og Micah. En tidsmarkør i hjørnet indikerer, hvor på natten vi befinder os, hvorefter der med billede spoles frem til the scary bits. Scenerne sitrer af genuin spøgelsesjægeruhygge og beviser, at den simpleste idé ofte kan være den stærkeste.
 
I første halvdel er der en del fine scener og effektiv stemningsopbygning. Især spillet mellem den clairvoyante doktor (Mark Fredrichs) og det hjemsøgte par er lige i øjet. Så længe skuespillet er hverdagsagtigt, og uhyggen får lov at ligge som undertekst og mysterium, er uhyggen sikret, men desværre ser det ikke lige så godt ud i sidste halvdel af filmen, hvor besættelsen sætter ind. Katie Featherston er ganske enkelt ikke særlig overbevisende som dæmonbesat tøs, og især hen mod slutningen har skuespillet et strejf af selvironi og det dæmoniske glimt i øjet, der desværre fjerner filmen fra dens hårrejsende og virkelighedsnære præmis.

Andre scener er så akavede og dårligt timede, at man undrer sig over, at man ikke har valgt at redigere yderligere i materialet. Godt nok er det ofte individuelt, hvad man finder uhyggeligt, men det var godt, jeg ikke så filmen med et publikum, for jeg kunne ikke undertrykke latteren, da parrets ouija-bræt pludselig bevæger sig ved åndernes hjælp og efterfølgende bryder ud i flammer. På samme måde undermineres det elegante og raffinerede i fortællingen, da det lykkes Micah at optage dæmonernes stemme på bånd. Et grynt for ja, to for nej. Come on, guys!
 
Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at Paranormal Activity er et biografbesøg værd. Men for min skyld kunne den sagtens være landet direkte på DVD, og den fungerer sikkert lige så godt derhjemme som med et publikum af skrigende, hujende, SMS'ende teenagere og gnavne horror-fans med tårnhøje forventninger. Filmens centrale præmis er i hvert fald stærk og ikonisk nok til at afføde det oplagte antal sequels, spoofs og sexfilm-kopier. Criswell predicts: Paragasmic Activity. Du kan sikkert selv finde på flere.


Anmeldt version: Paranormal Activity. Dist.: SF Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 83 min.
DVDTJEK
Paranormal Activity. Dist.: SF Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 83 min.

Oren Pelis Paranormal Activity egner sig godt til hjemmebiografen, hvor den uhyggelige videoæstetik for alvor kommer til sin ret. SF Films release af filmen (også ude på Blu-ray) er der ikke en finger at sætte på. Nydeligt, skarpt billede (anamorfisk letterboxed) i prima kvalitet. Lyd i Dolby Digital 5,1 og DTS ES 6.1 og undertekster på dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk. Bonus består af alternativ slutning og trailers til District 9, Pandorum og The Descent Part 2.

Vang (maj 2001)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Svendstrup
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven