Psykolog
Alle klienter får behandling hos psykolog. Hos psykologen tilbydes hjælp til at bearbejde de traumatiske oplevelser, så oplevelserne ikke længere oversvømmer eller invaliderer hverdagen og fremtiden.
Der arbejdes både individuelt og med gruppebehandling.
Psykoedukation indgår også som et vigtigt element i behandlingen herunder forklaring af sammenhængene imellem de psykiske og kropslige symptomer.
Psykologbehandlingen kan være bearbejdende, indsigtsgivende, jeg-støttende og/eller kognitiv og være af forskellig varighed. Der gives støtte til at udvikle nye strategier til håndtering af vanskeligheder og problemer.
Psykologen inddrager efter aftale ægtefælle og familie i behandlingen.
Der samarbejdes med den praktiserende læge omkring evt. medicin, samt samarbejdes efter behov med andre specialfaglige læge- og psykologkonsulenter.
Metoder
Behandlingen tilpasses den enkelte klients problemer og ressourcer, herunder personlighedsstruktur, PTSD-symptomer, terapiegnethed o.l.
I forundersøgelsen afdækkes omfanget af de traumatiske hændelser og PTSD-symptomer, og hertil anvendes et skema, der hedder HTQ – Harward Trauma Questionaire. Dette skema indgår i behandlingsplanlægningen.
Behandlingsformer
Der benyttes oftest forskellige behandlingsformer, varierende imellem
- kognitiv terapi
- dynamisk terapi
- EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)
- SE (Somatic Eksperience)
- systemisk terapi
- kunstterapi
- psykoedukation
- narrativ eksponeringsterapi
Ved afslutningen af behandlingen udarbejder psykologen en epikrise, hvor behandlingsforløbet beskrives med de opnåede forandringer, der er sket, og med beskrivelse af de aktuelle symptomer og eventuelle diagnoser.
Kropsterapi
Næsten alle klienter får behandling hos kropsterapeut. For mange flygtninge kan kliniske undersøgelseslokaler minde om tortursituationer. Derfor er vores lokaler imødekommende og varme, og vi bruger tid på at opbygge tillid og tryghed i relationen.
RCF’s kropsterapeuter har et særligt kendskab til flygtninge med forskellige skader efter tortur og organiseret vold mm. Behandlingen er derfor målrettet flygtninge og deres specifikke problemer.
De kropslige symptomer på de traumatiske hændelser er ofte komplekse, diffuse, talrige og mangeårige.
Symptomer er f.eks.
- Smerter: muskulære, neurogene m.m.
- Daglig hovedpine/migræne
- Vandladningsproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Somatisering
- Flashbacks
- Søvnproblemer/mareridt
- Træthed
- Hukommelsesproblemer
- Koncentrationsproblemer
Metoder
I kropsterapien arbejder vi med den enkelte klients samlede problemstilling ud fra en holistisk og psykosomatisk indfaldsvinkel. Vi anvender redskaber baseret på fysioterapeutiske og kropsterapeutiske metoder. Vi har løbende terapeutiske samtaler med klienten med henblik på bevidstgørelse af sammenhæng mellem psyke og soma.
Vi erhverver os løbende den nødvendige viden om og kendskab til de forskellige former for og følger af tortur, de henviste klienter er blevet udsat for. Vi søger at erhverve os den nødvendige kulturelle baggrundsviden for at møde og forstå den enkelte klient så optimalt som muligt.
Med en psykosomatisk indfaldsvinkel og vores specialviden undersøger vi for følger og skader efter tortur (falanga/slag under fodsålerne, ødelagte skulderled efter ophængning, arvæv efter slag, kugler, granatsplinter, brændemærker o.a.) og identificere kropslige skader og symptomer Symptomerne kan være talrige og komplekse som fx: kropslige smerter, vandladnings- og fordøjelsesproblemer, søvnforstyrrelser, træthed, kraftløshed, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, rum og retningsproblemer, flashbacks, forvirring og kaos.
Der udfærdiges relevant helkropsundersøgelse med henblik på at afdække klientens kropslige ressourcer, færdigheder og potentialer for at kunne indgå i et efterfølgende behandlingsforløb.
Der tages stilling til, om der skal inddrages eksterne behandlere, konsulenter eller andre specialister fx. læger, speciallæger m.m. Klientens færdigheder til at indgå i et behandlingsforløb vurderes (aktiv deltagelse i behandlingen, bæredygtig kontakt, tillidsforhold).
Undersøgelsen munder ud i, at det tværfagligt sammensatte team tager stilling til, om klienten kan tilbydes et behandlingsforløb på RCF.
Behandlingen kan foregå individuelt eller i grupper.
De fleste klienter har kroniske smerter. Eksempler på behandlingsmetoder er:
- Lokalbehandling: MyoFasielRelease, udspænding, massage, bindevævsmassage, venepumpeøvelser, varme, mobilisering, ultralyd
- Styrketræning, konditionstræning, kredsløbstræning
- Afspænding
- Stabiliserende øvelser
- Stimulerende og kropsafgrænsende massage
- Kropsterapi
- Body Awareness Therapy
- Psykomotorisk fysioterapi
Ved afslutningen af behandlingsforløbet udarbejder fysioterapeuten en epikrise, hvor behandlingsforløbet beskrives med de opnåede resultater og med beskrivelse af de aktuelle kropslige symptomer og anbefalinger for fremtiden.
Socialrådgiver
Traumatiserede flygtninge har ofte svært ved at overskue deres sociale situation. De oplever socialt kaos og har generelt mange integrationsvanskeligheder som følge af traumet. De har problemer med at få hverdagen til at fungere og problemer med at begå sig i det danske system.
Socialrådgiveren på RCF arbejder med at identificere og vurdere disse mange og ofte komplekse problemstillinger af social og familiemæssig karakter.
Socialrådgiverne på RCF har en anden rolle, end den kommunale sagsbehandler har. Vi har ingen indflydelse eller kompetence i forhold til klienternes økonomiske forhold.
Socialrådgiveren på RCF rådgiver og støtter klienterne i forhold til de sociale problemer, som ofte er en følge af traumet, rådgiver og støtter i forhold til de særlige integrationsvanskeligheder, traumet har medført. Det kan være problemer omkring økonomi, eksil, i forhold til børn, familie, bolig, fremtidig beskæftigelse eller uddannelse.
RCF’s socialrådgivere har således en rådgivende og støttende opgave i forhold til de flygtninge, der er i behandling. Socialrådgiverne arbejder tæt sammen med RCF’s psykologer og fysioterapeuter. Desuden samarbejdes med den kommunale sagsbehandler, når klienten har givet sit samtykke hertil, og har et ønske og behov for det.
Metoder
Socialrådgiverens konkrete opgaver er
- Udarbejde social anamnese
- Afklarende og støttende samtaler
- Rådgivning og social behandling inden for det sociale område
- Rådgivning og vejledning i forhold til familiemæssige problemer
- Patientvejledning og psykoedukation i forbindelse med familieinddragelse
- Koordinerende bindeled imellem den kommunale sagsbehandling, evt. andre sociale myndigheder og den enkelte klient
- Koordinerende funktion imellem behandlingstilbud og evt. kommunalt finansieret forløb på centret.
Ved afslutningen af behandlingsforløbet udarbejder socialrådgiveren, på lige fod med psykolog og fysioterapeut, en epikrise, hvor den socialfaglige indsats beskrives og perspektiver så fremtiden vurderes og skitseres.
