Special(e)ist i kulturformidling

"De unge vil have koncert- og kulturhuse, der lytter. Kulturtilbuddene skal afspejle de unge - det der dem, der skal være cheferne, hvis de skal inden for dørerne hos danske kulturinstitutioner"

Foto: Patrick Kirkby
 
Kampagne
Sådan arbejder vi med indholdsstrategi
Alternativ-kampagne tog landet med storm
Hvad gør du når kunden ikke har ret?
Kønsstereotyper om kvinder i kommunikation
Privat godhed udfordrer NGO´ernes kommunikation
Offentligt eller privat k-job: Hvor passer du bedst?
Hjælp, jeg var vidne til et mord
Debat: Er kommunikation et kvindefag?
En rigtig kommune skal da have et slogan
Planlægningen af en folkefest - 100 år senere
Valgretsoptog: Kampagnestrategi for 100 år siden
Derfor får du annoncer for ting, du slet ikke kan relatere til
Kreativitet og opmærksomhed dræber din kampagne
Fyrværkeri – den uendelige kommunikationsopgave
Nøgenhed og sex kan betale sig – for nogle
Kan sms-kampagner stoppe dødstraf og piskeslag?
Statsmonopol fik Norges bedste omdømme
Spies, rejs og lav børn
Kom helt tæt på målgruppen #gåpåinstagram
Social strategi? Alle mand til tasterne!
Kampagnetjek: Bruger Arla låget?
Organ-kommunikation: Et halvt år efter ”Pigen der ikke ville dø”
Presselister: Alibi-PR eller effektivt værktøj?
"Anmeld din nabo"-kommunikation rykker grænser
Johannes fornemmelse for Facebook
Lær af tre mediekriser fra 2012
Fire gode print-cases
Derfor dur print stadig
Det kærlige, strategiske skub
Metrobyggeriet i billeder
Kommunikationen der overskyggede sagen
Sådan holdt vi op med at grine af Hjemmeværnet
Minkavlernes næste træk: Boller og saftevand
Kræftens Bekæmpelse var ikke skæg nok
Kampagne: "Godt du kom". Men kom de?
Visuel proces
Tegnefilm er blevet for alvor
Historien om en ræv, der blev et YouTube-hit med 424 millioner seere
Besøg i det visuelle værksted
Krisen kalder på legesyge og farver
Medarbejderne overtager kommunikation med video
Nyt logo: De gode er grønne de onde er blå
Nyt logo: Kirkekorset har fået en overhaling
Det kører ikke for SEAT's nye logo
Kunsten at få leverpostejen til at se lækker ud
Scener fra madfotografering
Nyt logo: Når man ikke kan se skoven...
Nyt Logo: Bolle eller ej?
Hvordan DJs anførselstegn blev til et K
Nyt logo: Fra lang og spinkel til robust og rund
Cases
Animationer giver tryggere operationspatienter
Teleselskaber er ikke pressevenlige
Da Big Brother-kommunikation gav rasende borgere
Når @skattefar skal mikroblogge
Når kommunikation handler om salg
Håndter aldrig en shitstorm som Movia
Miljøstyrelsen: Vi har ikke verdens mest sexede budskab
Joan Ørting: Du skal turde sige ting, du får ballade for
En bog der vil ændre en flig af verden
QR-koder skal få Arla ind i stuerne
Kirkekommunikation, Vorherre bevares
Metroselskabet: Kommunikation til frustration
Horsens holder! Sådan gjorde de...
Kan man fjerne et image med dynamit?
Se video fra DEL12
Skuespil og video skal skabe bedre ledelse
Special(e)isterne
SPECIAL(E)IST i magt og medier
SPECIAL(E)IST: Journalisters selvforståelse i rollen som kommunikatør
NBRO løber sig til ekstrem brandloyalitet
Special(e)ist i socialøkonomiske virksomheders storytelling
Special(e)ist i markedsføring med feminint fortegn
Special(e)ist i nudging
Special(e)ist i oplevelsesdesign
Special(e)ist i kulturformidling
Special(e)ist i evaluering af kommunikationspraksis
Special(e)ist i crowdsourcing
Special(e)ist i retorisk oplæsning og tale
Special(e)ister i metakommunikation

Special(e)ist i kulturformidling

Del:
De unge holder sig i stigende grad væk fra koncert- og kulturhuse i Danmark. Det finkulturelle image og danskvanden i pausen taler nemlig ikke til dem. Derfor satte kulturelsker og cand. mag i kommunikation, Anina Nielsen, sig for at undersøge, hvordan man kan kommunikere kulturinstitutioner til ungdoms-tække


04.03.13 - Fortalt til Nathalie C. Larsen

Hvor er de unge henne?- Spurgte Anina Nielsen og specialemakkeren Helle Hareskov Hvidbjerg sig selv, da de under et tidligere projektarbejde og et praktikophold i Aalborg Kongres & Kultur Center oplevede, hvordan gennemsnitalderen blandt de besøgende var både meget moden og voksen.
Grunden til, at deres jævnaldrende ikke var til koncert eller på udstilling, var imidlertid ikke langt væk: Kulturhusene satser ikke på den unge målgruppe, og derfor er personer mellem 18 og 29 år et sjældent syn hos kulturinstitutionerne landet over. I specialet ”Ingen danskvand i pausen, tak!” undersøgte pigerne, hvordan kulturinstitutioner kan gøre sig lækre over for det svære publikum – de unge.

Hvorfor er der brug for en undersøgelse af, hvordan kulturhuse forholder sig til den unge målgruppe?

Helle og jeg har en stor kærlighed og enorm interesse for kulturinstitutioner, men i vores forholdsvis unge alder hører vi faktisk til de få. Kulturinstitutioner døjer med at lokke det unge segment indenfor, og det er en udfordring, der blandt andet handler om, hvordan de kommunikerer og brander sig selv. Vi mener, at kultur er og skal være for alle, og at det er vigtigt, at også yngre mennesker føler et tilhørsforhold til de lokale kulturhuse. 

Vi besluttede derfor at tage afsæt i spændingsfeltet mellem på den ene side de store og traditionelle koncert- og kulturhuse og på den anden side det unge segment. Helt konkret arbejdede vi med tre problemstillinger: Hvorfor fravælger de unge kulturhusene? Hvad er kulturhusenes engagement i de unge? Og hvilken strategi skal virksomhederne lægge for dagen, hvis de vil virke appellerende over for denne målgruppe og samtidig nå dem markedsføringsmæssigt?

Hvad argumenterer specialet for?

Vores påstand gik på, at de unge bevidst vælger kulturinstitutionerne fra, men at dette klare fravalg havde potentiale til at kunne ændres: Dels fordi kulturhusene er ret bevidste om, at de hovedsageligt henvender sig til deres primære målgruppe (folk fra 30 til 70 år) – og at de sagtens vil kunne kommunikere mere bredt, hvis de foretog en særlig indsats, der rakte ud over primærmålgruppen.

Med andre ord blev det tydeligt, at: 1) den yngre generation som udgangspunkt ikke gider de store traditionelle koncert- og kulturhuse 2) man har ikke tidligere arbejdet tilstrækkeligt med at tiltrække målgruppen hos kulturinstitutionerne og 3) at institutionerne gerne ville øge tilgangen af unge mennesker.

Vi brugte spørgeskemaundersøgelser og en række fokusgruppe-interviews til først at kortlægge, hvorfor de unge blev væk, og ud fra det begav vi os ud i at finde en løsningsmodel, hvor både de unges og kulturinstitutionernes ønsker kunne mødes.

Hvad når I frem til i specialet? 

Vi fandt frem til, at kulturhusene ikke helt ved, hvordan de skal bære sig ad med at nå de unge: De finder det svært at appellere til gruppen og mangler ressourcer og viden i forhold til de markedsføringskanaler, som kan fange dem.

På den anden side står det yngre segment, der fravælger de ’gammeldags’ og ’støvede’ huse, fordi de bl.a. ikke mener, at de kan tilbyde dem noget interessant. Samtidig viste det sig, at de unges viden om kulturhusene var ret lille. De fandt dem alt for dyre og mente, at de i det hele taget manglede det ungdommelige i deres image.

Så hvad er det, de unge vil have? Vores svar lød, at hvis de traditionelle kulturinstitutioner skal have bedre fat på den yngre målgruppe, så skal de tænke i helt andre baner på flere forskellige områder. Men generelt set kræver det, at husene skal virke appellerende på de unge – og her brandet er afgørende!

For den rekvirent, vi arbejdede sammen med på specialet, var vejen frem at udvikle et sub-brand, der var direkte henvendt til det yngre segment. På den måde var man fri for at ændre på det allerede eksisterende brand, som står stærkt i forhold til primærmålgruppen. Første skridt var derfor at udarbejde dette sub-brand, som både i stil, pris og i forhold repertoirer skulle tiltrække unge. Her gav vi et forslag til, hvordan denne brandopbygnings-proces kunne forløbe: Hvad skal brandet stå for, hvad skal det indebære, hvad er dets værdier mv.? Her tog vi udgangspunkt i den netværksbaserede branding, der fordrer interaktion, dialog og relationer. Blandt andet argumenterede vi for, at sociale medier kunne være et afgørende redskab – særligt senere i processen.

Også rent markedsføringsmæssigt fandt vi frem til, at husene havde en stor opgave foran dem. Traditionel markedsføring bidder ikke på de unge, og virksomhederne skal tænke i netværk, relationer og relevans - det er buzzwords for det segment. De skal være dér, hvor de unge er - fx på de sociale medier. Men de skal også agere på de digitale platforme, som de unge ønsker det. Man skal ikke tro, at de unge strømmer ind, lige så snart man har oprettet en Facebook-side – der skal masser af digitalt rugbrødsarbejde til. Her gav vi råd til, hvordan virksomhederne skulle agere i den online verden, bl.a. ved at tale med målgruppen, skabe relationer med dem, skabe interaktion, acceptere at de har magten og så videre.

Man kan altså sige vores løsningsforslag havde to gennemgående poler: Nemlig strategiske overvejelser i forhold til selve brandopbygning og overvejelser i forhold til at bevæge sig i den online verden.

Hvad kan dine forskningsresultater bruges til, og hvem kan drage nytte af den viden, du er nået frem til?

Resultaterne af specialet kan bruges af alle, der i fagligt øjemed har en interesse for unge og kultur i samme sætning, fx forskere, studerende mv. Også folk, der har at gøre med kommunikation i et eksternt perspektiv kan bruge vores findings. Men først og fremmest har vi jo udarbejdet nogle strategiske overvejelser, retningslinjer og gode råd til de traditionelle koncert- og kulturhuse, så alle der har et ønske om at tiltrække flere unge mennesker til deres virksomhed, vil derfor - med stor sandsynlighed - finde resultaterne brugbare.

Den strategiske løsningsmodel, vi udviklede, er meget praktisk anvendelig. Blandt andet har jeg den seneste måned fået lov til at omsætte vores forskningsresultater for Værket i Randers, der har sat fokus på det yngre segment.

Kan dine resultater oversættes til praktiske retningslinjer og guidelines?

Forend de unge finder interesse i dit kulturhus skal dit brand:

• Virke appellerende på målgruppen
• Repertoiret skal fange dem
• Rammerne skal matche dem og altså ikke være sterile eller fine
• Og endelig skal prisniveuaet matche de unge og evt. studerende

Hvis du vil nå de unge rent markedsføringsmæssigt skal din virksomhed:

• Tænke i relationer, netværk og interaktion!
• Involverer de unge, italesætte dem, lytte til dem, og inddrage dem!

Tags: Specialisterne

Relateret indhold

SPECIAL(E)IST i magt og medier
Hvad bestemmer, hvordan en sag bliver fremstillet i medierne og den offentlige debat? Er det politikeren? De budskaber, som politikeren kommer med? Eller den vinkling, journalisten laver...
Læs mere
SPECIAL(E)IST: Journalisters selvforståelse i rollen som kommunikatør
Den journalistiske faglighed løber i blodet på traditionelt uddannede journalister, og deres opfattelse af sig selv ændrer sig ikke nødvendigvis, selvom nyhedsredaktionen udskiftes med en stilling...
Læs mere
NBRO løber sig til ekstrem brandloyalitet
I en tid, hvor forbrugerne bliver mere og mere kritiske og en skov af brands kæmper om brugernes loyalitet, opstår der i den anden grøft også ekstrem brandloyalitet. Fænomenet kaldes brand tribes...
Læs mere

Relaterede nyheder

Pris til speciale om kommunikationsstrategi for bæredygtighed
Roblon Prisen på 100.000 kr. gik i år til et speciale om ”Oplevelsen af bæredygtighed.” Specialet handler om kommunikationsstrategi for bæredygtighed, der gør det muligt for virksomheder at...
Læs mere