Bag om prisbelønnet bog

"Hver gang, jeg laver en bog, vil jeg ændre en flig af verden med den. Her må I gerne grine, fordi jeg især laver havebøger og madbøger, men jeg mener det faktisk alvorligt. Når jeg besværer mig med at lave en bog, så skal det i hvert fald være, fordi jeg virkelig har noget på hjerte". ...

Foto: Bjarni B Jakobsen
 
Kampagne
Sådan arbejder vi med indholdsstrategi
Alternativ-kampagne tog landet med storm
Hvad gør du når kunden ikke har ret?
Kønsstereotyper om kvinder i kommunikation
Privat godhed udfordrer NGO´ernes kommunikation
Offentligt eller privat k-job: Hvor passer du bedst?
Hjælp, jeg var vidne til et mord
Debat: Er kommunikation et kvindefag?
En rigtig kommune skal da have et slogan
Planlægningen af en folkefest - 100 år senere
Valgretsoptog: Kampagnestrategi for 100 år siden
Derfor får du annoncer for ting, du slet ikke kan relatere til
Kreativitet og opmærksomhed dræber din kampagne
Fyrværkeri – den uendelige kommunikationsopgave
Nøgenhed og sex kan betale sig – for nogle
Kan sms-kampagner stoppe dødstraf og piskeslag?
Statsmonopol fik Norges bedste omdømme
Spies, rejs og lav børn
Kom helt tæt på målgruppen #gåpåinstagram
Social strategi? Alle mand til tasterne!
Kampagnetjek: Bruger Arla låget?
Organ-kommunikation: Et halvt år efter ”Pigen der ikke ville dø”
Presselister: Alibi-PR eller effektivt værktøj?
"Anmeld din nabo"-kommunikation rykker grænser
Johannes fornemmelse for Facebook
Lær af tre mediekriser fra 2012
Fire gode print-cases
Derfor dur print stadig
Det kærlige, strategiske skub
Metrobyggeriet i billeder
Kommunikationen der overskyggede sagen
Sådan holdt vi op med at grine af Hjemmeværnet
Minkavlernes næste træk: Boller og saftevand
Kræftens Bekæmpelse var ikke skæg nok
Kampagne: "Godt du kom". Men kom de?
Visuel proces
Tegnefilm er blevet for alvor
Historien om en ræv, der blev et YouTube-hit med 424 millioner seere
Besøg i det visuelle værksted
Krisen kalder på legesyge og farver
Medarbejderne overtager kommunikation med video
Nyt logo: De gode er grønne de onde er blå
Nyt logo: Kirkekorset har fået en overhaling
Det kører ikke for SEAT's nye logo
Kunsten at få leverpostejen til at se lækker ud
Scener fra madfotografering
Nyt logo: Når man ikke kan se skoven...
Nyt Logo: Bolle eller ej?
Hvordan DJs anførselstegn blev til et K
Nyt logo: Fra lang og spinkel til robust og rund
Cases
Animationer giver tryggere operationspatienter
Teleselskaber er ikke pressevenlige
Da Big Brother-kommunikation gav rasende borgere
Når @skattefar skal mikroblogge
Når kommunikation handler om salg
Håndter aldrig en shitstorm som Movia
Miljøstyrelsen: Vi har ikke verdens mest sexede budskab
Joan Ørting: Du skal turde sige ting, du får ballade for
En bog der vil ændre en flig af verden
QR-koder skal få Arla ind i stuerne
Kirkekommunikation, Vorherre bevares
Metroselskabet: Kommunikation til frustration
Horsens holder! Sådan gjorde de...
Kan man fjerne et image med dynamit?
Se video fra DEL12
Skuespil og video skal skabe bedre ledelse
Special(e)isterne
SPECIAL(E)IST i magt og medier
SPECIAL(E)IST: Journalisters selvforståelse i rollen som kommunikatør
NBRO løber sig til ekstrem brandloyalitet
Special(e)ist i socialøkonomiske virksomheders storytelling
Special(e)ist i markedsføring med feminint fortegn
Special(e)ist i nudging
Special(e)ist i oplevelsesdesign
Special(e)ist i kulturformidling
Special(e)ist i evaluering af kommunikationspraksis
Special(e)ist i crowdsourcing
Special(e)ist i retorisk oplæsning og tale
Special(e)ister i metakommunikation

En bog der vil ændre en flig af verden

Del:
Folkeoplysende, pædagogisk, inspirerende – og ikke mindst godt boghåndværk. Sådan lød det, da Mad+Medier i maj kårede Signe Wennebergs bog ”Spis din have” som værende årets bedste bog om mad. Men hvorfor skal vi have flere bøger om mad? Og hvis vi nu skal, hvad er så de afgørende kvalitetsparametre, som går ud over den 117. opskrift på "lækre muffins"? Vi har spurgt prisvinderen.

04.06.13 - Fortalt til Stine Bjerre Herdel

Signe Wenneberg, er der et mætningspunkt for bøger om mad, eller er det et emne, vi danskere aldrig bliver trætte af? 

Jeg tror, vi bliver ved med at se, mange bøger om mad. Jeg håber bare, at der kommer flere bøger, som vil mere. Flere madbøger, som vil dække det kæmpe store hul, der er blevet i forbrugernes "life skills" omkring mad i de seneste generationer. 

I takt med, en stor gastronomisk analfabetisme ude blandt folk, der køber ind og skal have bikset noget hverdagsmad sammen, så udkommer der bunker af bøger om mad

Det er jo meget underligt, for i takt med, at der synes at være en meget stor gastronomisk analfabetisme ude blandt folk, der køber ind og skal have bikset noget hverdagsmad sammen, så udkommer der bunker af bøger om mad. Salget af klam færdigmad i papæsker stiger eksplosivt. Og der er desværre en meget stor uvidenhed om, hvordan man kan få et godt måltid mad på bordet på 20 minutter. Det er de gamle husmoder-færdigheder, som er gået fløjten.

Jeg mener, at der burde være mange flere bøger om mad, som ville ændre på det her, som kort sagt vil noget på den folkeoplysende måde. Og som vil skabe mere bæredygtighed i verden - ved hjælp af at folk dyrker selv og selv holder høns og giver sig i kast med at kompostere. Eller som vil tage fat på det med, at få lært folk om de gode gamle farmor-principper.

Sådan noget med at man skal genanvende rester fra gårdsdagens middagsmad i dagens middagsmad, at man kan undgå at smide mad ud, at man kan have kødfrie dage og at man skal spise fisk en gang om ugen. 

Din bog har vundet en pris for at være årets bedste bog om mad. Juryen beskrev nogen kvalitetsparametre, som var afgørende for prisen, men hvilke parametre var afgørende succeskriterier for kvalitet for dig selv, da du udformede bogen? 

Med "Spis Din Have - klimakrisen set fra køkkenhaven" var jeg mere græsrod end nogensinde før. Jeg havde researchet på bogen i årevis og været både i Afrika, Asien og især rundt i USA, hvor jeg havde opsøgt Urban Farming-projekter og klimaaktivister. 

Og jeg kunne konstatere, at det her er en kæmpe bevægelse, hvor alle er med - fra Michelle Obama, der dyrker i haven ved Det Hvide Hus til den enlige mor, som dyrker tomater i trækasser i Nairobi, på en ret bevidst måde, og hvor man rundt om i verden benytter de samme ord om den krise, vi står i. Ligesom man benytter de samme redskaber for at afhjælpe problemerne. Man dyrker simpelthen selv og forsøger at få andre til at gøre det, der hvor de bor.

Hver eneste gang, jeg laver en bog, så vil jeg ændre en lille flig af verden med den. Og her må I gerne grine, fordi jeg især laver havebøger og madbøger

Jeg mente slet og ret, at jeg havde en rigtig god historie her, der skulle fortælles. Hver eneste gang, jeg laver en bog, så vil jeg ændre en lille flig af verden med den. Og her må I gerne grine, fordi jeg især laver havebøger og madbøger, men jeg mener det faktisk alvorligt. Jeg er meget optaget af madkultur, bæredygtighed, klima, økologi, haveterapi, dyrevelfærd, sammenhængskraft og den slags, og når jeg besværer mig med at lave en bog, og det er ved gud grød både tidskrævende, besværligt og underbetalt, så skal det i hvert fald være fordi jeg virkelig, virkelig har noget på hjerte.

Det er også derfor det pisser mig lidt af, når jeg taler med journalist-kolleger, som aldrig har læst mine bøger, men som mener at vide, at de handler om "noget med blomstrede vattæpper". 

Derudover er der nogle formelle kriterier, som, jeg mener, skal være i orden og som alt for ofte ikke er det. Jeg er et ret omhyggeligt menneske, for ikke at sige, at jeg er en irriterende perfektionist, når jeg laver store formidlingsopgaver. Så bogen skal være ordentligt lavet. Det er et must. Jeg lå lige og læste en bog i aftes, hvor jeg ikke kunne læse teksten, selv om jeg fandt husets stærkeste læsebriller frem, skrifttypen var for underlig. Sådan noget går ikke. 

Så for at sige det på en kort formel, så skal bogen være godt boghåndværk. Dvs. skal være grafisk appetitlig, der skal være citater og billeder, der visualiserer, og bogen skal være korrekt og uden fejl, og teksten skal hænge sammen fra start til slut. Ligesom den gør i en stor, god artikel.

Hvis man skal tale om form og tone, når det handler om kommunikation om mad, så får din bog får blandt andet ros for at være pædagogisk og folkeoplysende. Skal al kommunikation om mad være det? 

Ja. Både og. Jeg har tænkt meget over dit spørgsmål og jeg mener, at der er et kæmpestort behov for folkeoplysende bøger og folkeoplysende public service tv også om alt det, vi har glemt, at vi vidste engang. Eller som vores formødre og forfædre vidste. 

Vi er nødt til at bekæmpe ADHD, stress og depressioner uden piller og med sund fornuft, sund mad og haveterapi, fx. Vi er nødt til at afhjælpe klimakrisen ved at spise mindre kød og få en mindre andel af vores mad fløjet ind i kæften med store flyvemaskiner. Vi må lære igen at spise lokalt, dyrke selv, at kompostere, at holde høns, alt det der hippienoget, jeg taler om.

Jeg tror også, at vi har brug for at lære perfektionen at kende, for at vokse som mennesker

Men når det er sagt, så tror jeg også, at vi har brug for at lære perfektionen at kende, for at vokse som mennesker. Og her vil jeg gerne se smukke kunstneriske værker fra de store Michelin og Noma-kokke, for det er smukt, det de arbejder med. Jeg forstår det ikke altid, men jeg anerkender deres kunst, og at de løfter alle os andre bonderøve, med alt det de kan.

Mad+Medier har sat på dagsordenen, at kommunikation omkring mad skal være langt mere kvalificeret, fordi den har betydning for danskernes vidensniveau om fødevarer og sundhed – og dermed også påvirker vores handlinger på det område. På hvilke konkrete indsatsområder vi du gerne bidrage til en mere kvalificeret kommunikation om mad?

Jeg vil gerne være med til at lave mere folkeoplysende arbejde om mad  - og jeg vil gerne tage fat på folk, der bor i byer. 86 procent af danskerne bor i byer og mad- og haveprogrammer foregår eksempelvis gerne langt ude på landet. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre på.

86 procent af danskerne bor i byer og mad- og haveprogrammer foregår eksempelvis gerne langt ude på landet. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre på

Jeg ville gerne vise, hvad en helt almindelig enlig mor eller travl far stiller op, når der skal laves mad på 20 minutter, og der kan plukkes lidt fra en mini-køkkenhave. Det kan være enten i radioen, i tv, på blog eller i bog. Eller i en ugentlig klumme. Men jeg gad godt forklare den slags, fordi jeg ved lidt om det. Men foreløbig har jeg nok at gøre med mine foredrag og mine kunder, men jeg ville gerne bidrage mere på den her måde, nu du spørger og jeg ærgrer mig egentlig over, at jeg ikke har et sted "at udkomme" ugentligt.

Synes du, der er områder, hvor kommunikation om mad bør styrkes eller ændres radikalt?
Ja. Jeg mener, at der skal meget, meget mere undervisning i mad ind i skolerne. Og omkring skolerne - måske i fælleshuse, fælles bespisning, forsamlings huse med maduddeling.

I skolerne burde vi opprioritere husgerning, fødevarekendskab, kemi omkring mad, natur og teknik. Der burde være meget, meget mere fokus på mad og på motion i skolerne. Ligesom der selvfølgelig burde serveres grøn øko-mad for alle børn fra vuggestue til gymnasiet hver dag.

Jeg smiler altid, når politikerne taler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, for, jeg tænker altid: Mad

Vi står med en kæmpe sundhedskrise. Vi har børn, som er så fejlernærede, at de får type 2 diabetes af det. Og vi gør ingenting som samfund. Det her med at sende nogle få på julemærkehjem, det batter jo ikke nok. Vi burde tage en beslutning om, at vi bliver, hvad vi spiser, og at vores fremtid er børnene. De skal overtage efter os. Og de repræsenterer det, Danmark skal leve af i fremtiden.

Men hvad lever de børn af live nu? Mange af dem lever af junkmad og papæske-mad og det kan vi ikke være bekendt over for dem - men heller ikke over for Danmarks fremtid.

Jeg smiler altid, når politikerne taler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, for, jeg tænker altid: Mad. Men hvilken mad? Det er spørgsmålet.

Signe Wenneberg er retoriker, forfatter og arbejder desuden som kommunikationsrådgiver og foredragsholder.


Tags: Freelance, Bøger

Kommentarer

Kommentarer

Foto: Signe Wenneberg

Hønen her har fart på. Den hedder Maggie og er en del af projektet "Burhønsenes Befrielsesfront", som Signe Wenneberg også står bag. Projektet er sat i verden for at oplyse og formidle viden om burhøns, tremmekyllinger og forarbejdede varer som indeholder buræg.  Du kan læse mere om Maggie her, for hun har sin egen Facebook-side

Relateret indhold

En god bog skal ville ændre en flig af verden
Folkeoplysende, pædagogisk, inspirerende – og ikke mindst godt boghåndværk. Sådan lød det, da Mad+Medier i maj kårede Signe Wennebergs bog ”Spis din have” som værende årets bedste bog om mad...
Læs mere
Markedsfør din bog på nettet - og giv den succes
Giv din bog en bedre start og et længere liv ved selv at markedsføre den på nettet. Både før og efter udgivelse. Det mener forfatter og webekspert, Abelone Glahn, der selv har brugt internettets...
Læs mere
Bøgerne der ændrede deres syn på kommunikation
Nogle gange skal der ikke mere end en bog til, før vi ser vores fag i et helt andet lys. Og måske endda også os selv. Det skete for tre professionelle kommunikatører, Mette Bom, Nikoline Christensen...
Læs mere

Relaterede nyheder

Ny pris for madkommunikation skal sikre høj kvalitet
Nu stiftes mad+medier-prisen som en anerkendelse af landets skarpeste madkommunikatører. Madkommunikation fylder mere og mere i mediebilledet og påvirker danskernes valg. Derfor er prisuddelingen...
Læs mere
Det betaler sig at markedsføre sig på sociale medier - måske
Det er almindelig praksis, at arbejdsgiverne 'googler' efter folk med de rette kompetencer, når de skal ud og finde folk til opgaver. En god hjemmeside, LinkedIn-profil eller blog kan derfor...
Læs mere
Forfatter? Husk at få biblioteksafgift
Hvis du er forfatter, oversætter, illustrator, eller har skabt værker i trykt form eller litteratur indlæst på lydbånd, så har du mulighed for at få del i biblioteksafgiften for bøger. Husk...
Læs mere


Foto: Signe Wenneberg