| Middelgrundsfortet | |
| Beliggenhed: På Middelgrunden, ca 7 km fra København | Størrelse: 7 hektar |
| Adgangsforhold: I egen båd | Beboere: Uoplyst |
Middelgrundsfortet er opført 1890-94 som en del af Københavns Befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Middelgrundsfortet var verdens største søfort. Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 70.000 m², og bygningerne udgør ca. 15.000 m². Den er dermed verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land. Fortets oprindelige hovedbestykning var 5 stk. 30,5 cm. kanoner. Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i 1962. I 1969 blev der på fortøen placeret et HAWK raket batteri, som blev flyttet igen i 1984. Siden 1988 har der været offentlig adgang til fortøen. I 2002 blev den solgt til en privat investor. Fortet er bygget på 7 meter vand, på det sted hvor Kongedybet og Hollænderdybet mødes i nord. De to andre søforter, som skulle beskytte København mod angreb fra søsiden var Trekroner Fort og Flakfortet. Middelgrundsfortet kom til at spille en lidet flatterende rolle i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940. Da de tyske skibe med tropperne, som skulle besætte København, om morgenen omkring kl. 4 nærmede sig Middelgrundsfortet sammen med en tysk isbryder, blev der fra fortet afgivet signal til skibene om at stoppe. Da skibene fortsatte, ville man fra fortet afgive varselsskud, men det var ikke muligt for at lade kanonen. De tyske skibe kunne således uantastet fortsætte ind til Langelinie. Episoden har givet anledning til mange myter om sabotage, men skyldes uden tvivl, at besætningen på fortet var helt ny i tjenesten og uden erfaring. At kanonen på Middelgrundsfortet svigtede fik ingen betydning for besættelsen af Danmark. Der var på intet tidspunkt tale om andet end at afgive et varselsskud. En aktivering af de øvrige forsvarsinstallationer på øen kom ikke i anvendelse. Middelgrundsfortet blev bygget på den nordlige del af Middelgrunden, ca 7 km. fra Københavns centrum og havde til opgave, at hindre bombardement af København, at beskytte Københavns nordlige minespærring i Tragten og Hollænderdyb og at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i Tragten og Hollænderdyb. Fundamentet er bygget af tømmersænkekasser og betonsænkekasser der er sikret af kampestensglacis. Hele anlægget dækker et areal på 7 hektar og heraf dækker selve øen 4 hektar. Dækmolen omkranser selve øen med den våde grav og forthavnen. Ud mod forthavnen ligger fredskasernen, der er i to etager og indeholder belægningsstuer, kabys, officersboliger og messer. I den nederste etages forlængelse ind i øen, ligger fortets kasematter, der blandt andet indeholder, ammunitions- magasiner, krigskaserne, hospital, kraftværk, søminestation og kontorer. Krigskasernen, der ligger i centrum af kasematterne, er beskyttet i vandret retning af 30 meter jord og i lodret retning af 13 meter jord. Skytset var opstillet i batterier på åbne betonfundamenter, der var anbragt i cirkelform omkring en centertravers. Alle batterierne var forbundet med en delvis overdækket ammunitionsgang, der stod i forbindelse med de underliggende ammunitionsmagasiner ved ammunitionselevatorer. Fortets ildledercentral var opstillet omkring centertraversen, der kronedes af et fyrtårn. I 1894 blev skytset monteret og 27. april 1895 blev flaget hejst af Kystartilleriet. Bestykningen i 1895 bestod af: 5 stk. 30.5 cm. stålkanoner 12 stk. 17.0 cm. stålkanoner 6 stk. 120 mm hurtigskydende stålkanoner 7 stk. 37 mm hurtigskydende stålkanoner 8 stk. 8 mm dobbelløbet mitrailleuse i feltlavet. Under Første Verdenskrig blev fortet yderligere armeret med: 3 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanoner 1 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage 1 stk. 47 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage Under Første Verdenskrig, var fortet bemandet med 733 mand. I 1932 overtog marinen Middelgrundsfortet og det blev moderniseret, men besætningen blev skåret ned til 260 mand. Da tyskerne i april/maj 1940 overtog flere af kystforterne, forblev Middelgrundsfortet dog i dansk besiddelse til 29. august 1943. Forholdene på Middelgrundsfortet var dog ret aparte, idet en tysk styrke var indlogeret i den østlige del af fortet, mens resten var belagt med danske orlogsgaster. Fra flagmasten vajede orlogsflaget og under det gik danskere og tyskere hver sin vagt, næsten side om side. Da krigen sluttede i 1945 overtog den danske marine igen fortet og det gamle materiel blev udskiftet. Efter kommandostrygningen i 1962 blev alt skyts og ildledermateriel fjernet og den 1. april 1965 overtog Flyvevåbnet fortet for at benytte den som station for Raketeskadrille 541. |
|
 |
|
 |
|
