Blandt kommunikationsstuderende på RUC er 68 % kvinder, 64 % af medlemmerne i Dansk Kommunikationsforening er ligeledes kvinder, hvor procentdelen er 58 i DJ’s kommunikationsgruppe. Hvorfor er det sådan, og hvad betyder det for faget, spurgte vi branchefolk.
Torben Dan Pedersen, direktør i Dansk Kommunikationsforening, var en af de branchefolk, der kommenterede på tallene, og udtalelserne skabte heftig debat på DJ’s Facebook-side.
Særligt hans udmeldinger om, at kommunikation er blevet et fag med ’bløde’ værdier, fordi branchen ikke har været dygtig nok til at tiltrække mænd, der i højere grad tiltrækkes af de hårde videnskabelige uddannelser, har rejst en debat.
Stereotyp kønsopdeling
Næstformand i DJ Tine Johansen giver dog ikke meget for den stereotype kønsopdeling, Torben Dan Pedersen laver, hvor han tillægger kvindelige kommunikatører flere ’bløde’ og argumenterende kompetencer.
- Torben Dan Pedersen hævder, at mænd tiltrækkes af de mere videnskabelige og faktabaserede fag, men den tese afmonterer han selv ved at basere sin ’analyse’ på fordomme og ikke fakta; Kvinder er snik-snakkende, følende væsener, der trækker faget og prestigen ned, fordi de bare ikke magter det der med viden og magt, lyder svaret fra Tine Johansen.
En af de kvinder i branchen, vi har bedt kommentere på Torben Dan Pedersens udmeldinger, er kommunikationsrådgiver i We-Me Consult Le Lyby. Hun mener slet ikke det giver mening at tale om køn her.
- Jeg vil meget hellere måle på kompetencer og resultater. Det er min erfaring, at kvinder er mindst lige så ambitiøse som mænd – men måske somme tider ambitiøse på nogle lidt andre områder, fortæller Le Lyby og uddyber:
- En mandlig kommunikationschef i mit netværk fortalte mig engang, at han helst ansætter kvinder, fordi de typisk altid leverer. De er simpelthen mere arbejdsomme, og det betyder jo meget for en chef, der gerne vil nå sine mål. Mænd er, stadig ifølge ham, ofte lidt mere dovne på leverancerne her og nu, fordi de hellere vil bruge tiden på at tale om strategier og andet, der kan gøre dem synlige over for ledelsen, siger Le Lyby.
Hun understreger, at det jo kan gælde for begge køn og mere handler om indstilling til arbejdet og kulturen på arbejdspladsen, og hvad man bliver belønnet for.
Løn hænger også sammen med udbud
I forhold til Torben Dan Pedersens udtalelse om, at overvægten af kvinder i faget har haft indflydelse på lønniveauet, har han historien med sig, erkender Tine Johansen.
- I én ting har Torben Dan Pedersen ret; Der er desværre historisk belæg for at sige, at ’kvindefag’ ofte er lavtlønsfag. Det skal vi altid holde øje med. Ligelønsstatistikker er et vigtigt redskab til at finde frem til de steder, hvor skoen trykker, hvor skævheden lever, og hvor direktøren måske er lidt forstokket, siger Tine Johansen.
Her mener Le Lyby snarere lønnen afspejles i udbud og efterspørgsel:
- Jeg tror ikke køn er årsagen til, at lønnen generelt bliver presset i specielt den producerende del af branchen. Det skyldes ganske enkelt et stadigt større udbud af dygtige kommunikatører.
Målbarheden kan forbedres
I forhold til Torben Dan Pedersen kritik af den manglende målbarhed, synes Global Communication Specialist hos Novozymes, Christine Bülow-Olsen, han til dels har en pointe.
- Det er temmeligt svært at evaluere hardcore på kommunikation, men om det er årsagen til, at mænd ikke gider branchen, det ved jeg ikke. Men som kvinde føler jeg det også til tider irriterende, for det er simpelthen nemmere at understrege dit værd, hvis du kan sætte to streger under, siger Christine Bülow-Olsen.
Kommunikationsrådgiver Le Lyby mener, vi taler om så bredt et fag, at det er vigtigt at skelne mellem den producerende og rådgivende funktion.
- Kommunikation er så bred en faglighed, at du ikke kan kommentere på udviklingen over så bred en kam. Der er for mig at se stor forskel på, om du arbejder som producent eller på strategisk plan. Producenterne laver yderst målbare opgaver, hvor rådgiverne opererer i et andet, mere komplekst felt.
I det rådgivende felt vil Le Lyby gerne give Torben Dan Pedersen ret i, at der kan være plads til forbedring i form af bedre opgavedefinition, evaluering og opfølgning.
- Men det er også her, det bliver svært. For det er, når du kommer op i de mere komplekse lag, hvor mange forskellige fagligheder og ydre faktorer kan spille ind, at det bliver svært at måle præcis, hvilken del af en succes eller en udvikling der skyldes kommunikationen, og hvilke der beror på andre faktorer.
Kommunikation på ledelsesniveau
Som modsvar til Torben Dan Pedersens efterspørgsel af kommunikatører på ledelsesniveau, mener Le Lyby, det er vigtigt at huske: kommunikation er en støttefunktion til forretningen, ikke et mål i sig selv.
- Kommunikatører er ikke direktører, selvom de er tæt på dem. Som kommunikatør er dit arbejde centralt, fordi du både er med til at tegne og formgive organisationens selvforståelse og brand - men du er ikke den, der sidder med det endelige forretnings- og beslutningsansvar. Så enten må du gå hele vejen og selv blive lederen, eller også må du acceptere din støttefunktion, mener Le Lyby og forsætter:
- Men derfor skal vi da bare blive ved med at banke på dørene udfordre og bevise vores værdi. Dygtige ledelser i dag ved udmærket, hvor central god kommunikation er, og ellers skal de nok komme til at opdage det på den hårde måde.
Christine Bülow-Olsens oplevelse er, at kommunikation med mænd i spidsen får mere og mere at skulle have sagt. Også på ledelsesniveau.
- Det er ofte mændene, der scorer ledelsesjobbene, synes jeg. Så med mænds indtog i ledelsen, har kommunikation gradvist fået mere at skulle have sagt, siger Christine Bülow-Olsen.
Debatten fortsætter
Torben Dan Pedersen har i en kommentar til debatten efterfølgende skrevet på Kommunikationen.dk, at han gerne så en ligelønsdebat på tværs af fag.
- Jeg vil gerne debattere, hvorfor vi har det fuldstændigt uforståelige samfundsproblem, at det generelt bliver betragtet som et job med lavere status og løn, når der er overvægt af kvinder i et fag, skriver Torben Dan Pedersen.
Han skriver også, at Dansk Kommunikationsforening vil være initiativtager til, en debat om, hvorfor mænd fravælger kommunikation og kvinder vælger det til? Har vi en udfordring her – og i så fald – hvilke mulige forklaringer og løsninger findes der på det?