09.12.13 - af Helle Eriksen
Nordeas 'Brief' giver bedre image
Nordea Private Bankings magasin, "Brief", har dybe, grundige og læseværdige historier til private banking-kunder. Det er dem, der har investeret deres formue i fx egen virksomhed, ejendomme eller værdipapirer. Brief har givet pote i form af et godt omdømme af Nordea blandt disse kunder.
Når private banking-kunderne læser i Nordeas magasin, "Brief" (se eksempel), får de ofte gode og overraskende historier, som de ikke kan lade være med at læse. Og den strategi er helt bevidst, fortæller redaktør Michael Rachlin fra Datagraf, der står for den grafiske og redaktionelle produktion af "Brief":
- Idéen er netop at give private banking-kunderne det, de ikke forventer, men som de har overskud til at interessere sig for. Magasinet er helt i modsætning til onlinemedier, hvor det er læsernes målrettede jagt på noget bestemt , der styrer billedet. I "Brief" kan kunderne fx læse om generationsskifte i virksomheder, hvordan det er at bo tre generationer under samme tag eller familiens Borhs historie. Det ville de fleste ikke lede efter på internettet, og netop derfor duer det her, pointerer Michael Rachlin.
Kunderne vil gerne overraskes og læse noget nyt
Og kunderne ser ud til at kunne lide det, de får. I en Gallupundersøgelse fra slutningen af 2010 svarer bankkunderne, at hele 81% af dem der har modtaget magasinet kan huske det, og omkring 70% af modtagerne synes det er et interessant magasin, som har givet dem en mere positiv opfattelse af banken. Noget, der efter Michael Rachlins mening ikke kunne gøres på samme måde på nettet:
- Forestil dig, at vi i netbanken eller på hjemmesiden havde lange artikler om generationsskift i virksomheder. Det ville slet ikke virke. Så indsigten er, at det virker, netop fordi det er på tryk, hvor læserne ikke efterspørger det samme som på nettet. Her vil de have mere dybde og overraskes, og det løfte arbejder vi på at holde, hver gang magasinet udkommer, slutter Michael Rachlin.
SIND-bladet skaber fælles forståelse
SINDs blad har en bred målgruppe med forskellige forventninger til bladet. Både politikeren, patienten, medarbejderen og den frivillige skal kunne læse bladet og føle sig talt til. Derfor er kommunikationen om det, der binder organisationen sammen, sat i front i bladet.
Seks gange om året udkommer Landsforeningen SINDs blad i 8.000 trykte eksemplarer til medlemmerne samt i en digital version på nettet. Intentionen er at lave et blad, som alle modtagergrupper kan læse og få noget ud af, hvad enten man er frivillig, pårørende, professionel, psykisk sårbar eller politiker:
- Udover at påvirke holdninger og at give medlemmer valuta for kontingentet vil vi gerne inspirere vores frivillige, hvorfor vi også skriver om deres arbejde og vores aktiviteter og projekter. Men bladet har også et mere temaagtigt indhold, hvor vi fx skriver om diagnoser. Vi udfordrer læserne og giver dem det, de ikke forventer. Og de mange reaktioner fra læserne viser, at det giver pote, fortæller Henrik Harring Jørgensen, kommunikationschef i SIND.
Eftertanke på et sofabord
Bladet er ment som ”hovedretten” til læserne, som typisk finder ”smagsprøver” via internettet og Facebook. Men bladet kan noget andet end de digitale platforme:
- Vi kan skabe eftertanke og debat med bladet. Vi har hørt eksempler på, at bladet ligger fremme på sofabordet og er med til at åbne op for en snak mellem to mennesker om psykisk sårbarhed. Du lader jo ikke din Ipad ligge fremme og skabe debat på samme måde. Derfor er det trykte blad et effektfuldt medie i forhold til vores budskaber og målgrupper, siger Henrik Harring Jørgensen.
Desuden giver bladet ofte omtale i andre medier, i politiske arenaer og hos samarbejdspartnere. Bladets indhold har de seneste par år både været nævnt fra talerstolen ved Danske Regioners generalforsamling, skabt medieomtale – fx 9½ minut i DR Aftenshowet - og inspireret til sponsorsamarbejde med fx tøjfirmaet Modström og Cirkus Benneweis.
DSB´s Ud & Se giver folk noget mere
For DSB’s blad Ud & Se har det altid været målet at give læserne udsyn, kvalitet og inspiration. Magasinet har, trods indtoget af smartphones og pcere i enhver kupé, et solidt læserantal på 570.000. Måske fordi magasinet tilbyder læserne det, som smartphones og pcere trods alt ikke kan give dem: En gennemtænkt visuel og intellektuel oplevelse med indlagte overraskelser.
En artikel om en af Danmarks bedste fodboldjournalister - som er kvinde. En reportage fra et wrestling-stævne. Krydret med en novelle af Bjarne Reuter. En måske noget udsædvanlig blanding - men det er ikke desto mindre det indhold, som virker over for læserne, fortæller Karen Gahrn, redaktør på Ud & Se:
- Vi giver læserne indhold med fokus på det overraskende, inspirerende og underfundige, lavet med et flot og gennemtænkt design. Vi har fx haft forskellige forfattere til at skrive noveller i bladet. Det har været ret populært. Vi har i virkeligheden en enestående platform: Bladet står som det eneste printmedie i toget, og de rejsende har tid til at læse det, siger Karen Gahrn.
Den redaktionelle linje med at inspirere og overraske læserne har givet pote. Bladet bliver opfattet positivt af læserne, og også i forhold til DSB er der en effekt at spore, viser en læserundersøgelse, som blevet lavet af DSB´s analyseafdeling og offentliggjort i 2011:
- 70 % af de adspurgte læsere var positive over for bladet, og 41 % af læserne mente, at bladet var med til at give DSB et mere positivt image, fortæller Karen Gahrn.
Udvikling også af den digitale version
Ud & Se er 32 år gammelt og har i mange år været en fast del af DSB’s kommunikationsafdeling. For nylig flyttede bladet over til Datagraf, men det er stadig Karen Garhn, der er redaktør. Fremtiden for bladet er at fortsætte med den trykte version, men også at udvikle bladet på nettet. Lige nu ligger bladet i en en-til-en version på nettet, men det er hensigten er at gøre mere end det, fortæller hun:
- Selvom den trykte version har succes, så vil vi gerne være bedre på nettet og kunne tilbyde vores læsere noget mere der, da vi ved, at de også bruger den mulighed. Så det trykte og det digitale skal på sigt spille endnu mere sammen, slutter Karen Gahrn.
Udenrigsministeriets 'Udvikling' har skabt ny læserskare
Da Udenrigsministeriets blad "Udvikling" i 2012 vandt Anders Bording-prisen for visuel formidling, var det et velfortjent resultat efter en relancering af bladets redaktionelle og grafiske udtryk i 2011. Nu læses bladet både af ulandsinteresserede og erhvervsfolk, og artiklerne har appel både til de humanistiske og økonomiske læsersegmenter.
Magasinet "Udvikling" har traditionelt set skrevet om Danidas arbejde og været et blad for dem, der interesserede sig for Danmarks udviklingsarbejde. Men med relanceringen af magasinet var ønsket også at få fat i andre end de typiske "ulandslæsere":
- Med relanceringen lykkedes det at samle nogle internationalt orienterede læsersegmenter, som normalt ikke bruger de samme medier. Udvikling læses nu ikke kun af det typiske ulands-segment, men også af det blå business-segment. De to grupperinger har langt hen ad vejen forskellige interesser, men magasinets redaktionelle kunststykke er at få dem til at samles om det samme stof - og læse både lokale reportager fra Danidaprojekter og artikler om økonomi, vækst og investering, Søren Schultz Jørgensen, ejer af bureauet Kontrabande, der hjalp med at udvikle det nye koncept for magasinet.
Det grafiske giver en unik læseroplevelse
Men det er ikke kun det redaktionelle indhold, der er blevet udviklet. Det grafiske design er sat i højsædet for bladet, og det er netop det, magasinet har vundet Anders Bording-prisen for:
- Rent visuelt har Udvikling et formsprog, som man ikke ser i nogen andre danske magasiner. Det er internationalt design, der leder tankerne hen på Time, Newsweek og National Geographic. Der er også kælet for designet helt ned i de små detaljer med vignetter, symboler, informationsgrafik – og en billedside, som mange magasinredaktører ville give deres højre arm for at komme i nærheden af, siger Søren Schultz Jørgensen.
Det redesignede magasin har også allerede bevist sit værd ud over den fornemme pris. I løbet af 2011 blev antallet af abonnementer fordoblet fra knap 6.000 til over 12.000, og artiklerne citeres jævnligt af DR, TV 2, Berlingske og Jyllands-Posten.