03.04.13 - Af Thomas Brunstrøm
Folkekirkens kommunikation har problemer. Om den ligefrem skriger til himlen, er der delte meninger om, men der er tilsyneladende enighed om, at den godt kunne trænge til et løft.
De seneste store mediesager om kirken har handlet om et stigende antal mennesker, der melder sig ud af folkekirken (over 21.000 personer i 2012), homovielser i kirken og Mejdal Kirke, der i et jobopslag understregede, at man søgte en præst, der troede på gud.
Ingen af sagerne kan ligefrem kaldes kommunikationsmæssige sejre for folkekirken. Samtidig har mediernes fokus været nærmest ikke-eksisterende på de sager, der har betydning for folkekirken som organisation. F.eks. 2012-valget til menighedsrådene, hvor stemmeprocenten endte på sølle 15.
Folkekirkens brand er svagt
En del af problemet bunder i, at hvis man betragter folkekirken som et brand, så er det svagt. Det er svært at definere, hvad kirken egentlig står for, vurderer Michael Trinskjær, kirkekonsulent og direktør i kommunikationsfirmaet Aspekta.
- Som navn er folkekirken rigtigt stærkt med en enorm genkendelse, og det er en institution, som de fleste har et forhold til. Men som brand er det uklart. Det er ikke vedligeholdt, og der er ingen fællesnævnerstatus. Hvis man spørger ti mennesker, hvad folkekirken står for, vil man sikkert få ti forskellige svar. Det er netop en af folkekirkens pointer - men også en indbygget selvmodsigelse, og det er selvfølgelig et problem i forhold til medier, siger Michael Trinskjær.
Ellen Aagaard Petersen, redaktør for Folkekirken.dk er enig. Hun vedgår, at når kirken indtil videre er havnet i medierne, har det mere været et spørgsmål om tilfældigheder end en egentlig kommunikationsindsats.
En mere målrettet kommunikationsindsats ville kunne gøre op med de stereotype billeder, som medierne erfaringsmæssigt viderebringer
- Folkekirken har aldrig været ét samlet brand, men i stedet været styret af de enkelte sognekirker. Sådan skal det også være, men en mere målrettet kommunikationsindsats ville kunne gøre op med de stereotype billeder, som medierne erfaringsmæssigt viderebringer. F.eks. har medierne fokuseret meget på udmeldelsestallene, som er stigende - men der er samtidig lavet undersøgelser, der viser, at brugen af kirken faktisk er stigende. Det har til gengæld ikke fået meget mediedækning.
Ellen Aagaard Petersen fortsætter:
- Folks opfattelse af kirken er meget medieskabt, og selv hvis man har gode oplevelser med sin egen kirke, kan man være tilbøjelig til at tro, at det måske er undtagelsen. Vi vil gerne korrigere mediebilledet.
Hvem taler for Folkekirken?
Men det projekt har flere udfordringer. Den ene er, at ingen kan udtale sig på hele folkekirkens vegne.
- Ud fra en kommunikationsmæssig synsvinkel ville folkekirken gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at have en talsmand. Både i forhold til medier og til kommunikation som sådan, siger kirkekonsulent Michael Trinskjær og fortsætter:
- Biskopperne er nok det nærmeste man kommer på egentlige talsmænd for Folkekirken. De kan ikke formelt udtale sig på hele kirkens vegne, men qua deres autoritet og position kan de godt påtage sig en talsmandsrolle. Der har tidligere været enkeltpersoner som Jan Lindhardt og Erik Normann Svendsen, der har markeret sig meget, men lige nu er der ikke rigtigt nogen, der står klart som talsmænd.
Ellen Aagaard Petersen fra folkekirken.dk erkender, at hendes arbejde ville være nemmere, hvis folkekirken havde en formel talsperson. Men det har den ikke af teologiske grunde:
- Folkekirken skal ikke have en topledelse, der dikterer folkekirkens fælles holdning. Måske er det grunden til, at folkekirken faktisk står stærkt i befolkningen – at der ikke er én talsmand, der siger: ‘Vi mener sådan her!’. Folkekirken er meget antiautoritær, og enkeltpersoner har let adgang til indflydelse og til at udtale sig på kirkens vegne. Det ville sikkert være nemmere at blive hørt i medierne med en talsmand, men det er ikke nok bare at blive hørt. Kommunikationen skal også pleje folkekirkens omdømme
En talsmand ville gøre det nemmere at blive hørt. Men det er ikke nok bare at blive hørt. Kommunikationen skal også pleje folkekirkens omdømme
Underprioriteret i forhold til i resten af Norden
Netop dét gør man i resten af Norden, hvor folkekirkerne har markant flere ressourcer til en samlet kommunikationsindsats. Folkekirkerne i Sverige, Norge og Finland har både kommunikationsdirektører, informationslinjer og pressefolk på både nationalt niveau og i de enkelte stifter´, som man kan komme i kontakt med.
Herhjemme består holdet bag folkekirken.dk, der tegner den danske folkekirkes samlede kommunikationsansigt udadtil, af kun tre mennesker: Ellen Aagaard Petersen og to journalister.
På den måde adskiller den danske folkekirke sig kommunikationsmæssigt drastisk fra sine nordiske naboer, og de få ressourcer udgør således den anden store udfordring, der stor i vejen for en mere målrettet kommunikation af den danske folkekirke.
I Norge, Sverige og Finland har kirkerne kommunikationsafdelinger med 40-70 ansatte
- I Norge, Sverige og Finland har kirkerne kommunikationsafdelinger med 40-70 ansatte, som arbejder med hjemmesider, sociale medier, webtv, magasiner og pressearbejde, fortæller Ellen Aagaard Petersen og tilføjer, at med de kommunikationsressourcer, den danske folkekirke har til sammenligning, er der grænser for, hvad man kan nå.
Den store forskel er ifølge Ellen Aagaard Petersen kulturelt og organisatorisk begrundet:
- I de øvrige nordiske lande er der tradition for, at administration og kommunikation er samlet centralt, mens det i Danmark i høj grad er lagt ud til de enkelte kirker og sogne, forklarer Ellen Aagaard Petersen.
Ud af den samlede kirkeskat går langt de fleste penge ud til kirker og sogne, mens en mindre del går til Fællesfonden, som finansierer blandt andet folkekirkens it, som Folkekirken.dk hører ind under. Af Fællesfondens budget for 2013 fremgår det, at Folkekirken.dk har 3,5 mio. til rådighed, hvoraf "en stor del af bevillingen anvendes til finansiering af et tv og web-tv-projekt". Budgetrammen på 3,5 mio for Folkekirken.dk har været uændret de seneste år, og de 3,5 mio. dækker over både drift og udgifter til journalistisk arbejdskraft, fremgår det af budgettet for 2012.
"Vi må tage kommunikationen alvorligt"
Ellen Aagaard Petersen vurderer, at der inden for folkekirkens organisation er en voksende erkendelse af, at der er behov for, at folkekirken fremstår som en samlet enhed. Der er da også for nylig taget nye skridt i retning af en mere målrettet og fælles kommunikation: Folkekirkens nye logo og visuelle identitet blev præsenteret i efteråret 2012. Det projekt er også finansieret af Fællesfonden.
Hvis kirken stadig skal være til at få øje på for danskerne, skal vi tage alvorligt, at de længe har orienteret sig andre steder end i det lokale kirkeblad og ugeavisen
Desuden er de sociale medier blevet et område, som der nyder stadigt større fokus i folkekirkens kommunikation.
- Hvis kirken stadig skal være til at få øje på for danskerne, skal vi tage alvorligt, at de længe har orienteret sig andre steder end i det lokale kirkeblad og ugeavisen, siger folkekirken.dk’s redaktør Ellen Aagaard Petersen.
Folkekirken.dk har i skrivende stund 2.019 følgere på Facebook og 146 på Twitter. I betragtning af, at 79% af de danske statsborgere er medlemmer af folkekirken (1. januar 2013), er de tal måske en anelse beskedne.
Ellen Aagaard Petersen ville da også gerne have flere:
- Meget gerne, men det er et ret nyt indsatsområde, og vi har bl.a. planer om en Facebook-side for kommende brudepar, hvor man kan stille spørgsmål om kirkebryllupper og komme i dialog med præster. Sociale medier er en stor prioritet. Der er nærhed, og det er ligeværdige, der mødes, siger Ellen Aagaard Petersen.
Drop genertheden og mød folket
Kirkekonsulent og kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær efterlyser dog stadig en mere pågående kommunikation:
- Kirken kommunikerer meget om kirken og ikke ret meget om tro. Det synes jeg godt, man kunne sætte meget mere fokus på, men det ligger i den danske Folkekirkes DNA, at man ikke vil pådutte nogen noget. Og når der endelig er præster eller biskopper, der går ud i medierne og debatterer tro, får de tit ørerne i maskinen, siger Michael Trinskjær og fortsætter:
- Jeg synes, man burde droppe genertheden. Tro på sagen og vær stolt af sit budskab. Hvis man gerne vil have flere børnefamilier i kirken, så del dog flyers ud foran butikscenteret lørdag formiddag, hvor alle børnefamilierne er. Det foreslår jeg altid, når jeg holder foredrag, men det møder som regel modstand. Folkekirken har en tradition for, at kirken er et sted, hvor man kan være i fred, men det kan også tage overhånd. Jeg kom på et tidspunkt i en anden kirke, end jeg plejer, og først da jeg havde været der fem gange, kom der nogen og hilste på mig. Hvis det var en butik, kunne man så forestille sig, at en kunde kom frivilligt ind fem gange, før nogen spurgte: ”Hvad kan jeg hjælpe med?”.
Opdt: 12.04.13: Folkekirken udgiver nyt magasin, som skal brande kirken.