Af Mikkel Kamp
Edward Snowden blev verdenskendt som whistleblower i 2013, da han lækkede hemmeligstemplede dokumenter om overvågning fra den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA, til avisen The Guardian. En handling, der betød, at han efterfølgende blev sigtet for både spionage og tyveri og står til op mod 30 års fængsel, hvis han nogensinde vender tilbage til USA.
Også i Danmark har vi oplevet whistleblowing, da Frank Grevil lækkede hemmeligstemplede Irak-vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til pressen, og den tidligere kaptajn i Forsvaret, Anders Kærgaard i sagen om en video, der viste, at toppen i Forsvaret løj om deres kendskab til brutale forhold for fanger i Irak.
Du skal være klar over konsekvenserne
De tre nævnte whistleblowere har alle oplevet drastiske konsekvenser af deres handlinger. Herunder fyring, fængsels- og bødestraf og tab af venner og familie.
Det er i det hele taget et stort skridt at tage at blive whistleblower, eller som offentligt ansat at ytre sig kritisk om sin arbejdsgiver. Derfor skal man overveje nøje, hvad man gør, og hvilke konsekvenser det kan have.
Ligger du selv inde med belastende informationer om dit arbejdssted, kan det være en god ide at sørge for, at du ikke bliver kendt. Derfor vil du i det følgende kunne læse en række gode råd til, hvordan du beskytter dig selv.
- Hvis man sidder med en brik, der kan få puslespillet til at gå op, er det ideelt, hvis man kan aflevere brikken til en journalist, uden at man selv bliver involveret. Så får man fokus på sagen, uden at man selv kommer i klemme, siger journalist Anders Kjærulff, som er vært på programmet Aflyttet på radio24syv, der blandt andet handler om computersikkerhed, privatlivets fred og overvågning.
Hvis man sidder med en brik, der kan få puslespillet til at gå op, er det ideelt, hvis man kan aflevere brikken til en journalist, uden at man selv bliver involveret
Her giver han sine bud på, hvordan du tipper en journalist, uden at din arbejdsgiver opdager det:
Illustration: Kommunikationen.dk
Guide: Sådan sikrer du dig selv som whistleblower
Kopier information fra din arbejdscomputer - ubemærket
- Informationen skal ud af computeren, uden at nogen kan se det. Vil man ikke stå til ansvar for det senere, skal man sikre, at man ikke laver spor. Det gør man ved på en diskret måde at kopiere de relevante data fra arbejdscomputeren til en USB-nøgle. Send ikke mail fra din arbejdsmail eller din arbejdscomputer. En USB-nøgle er ikke 100 procent sikker, men langt sikrere end en mail.
Find den rigtige journalist
- Find en journalist, der beskæftiger sig med det emne, du har belastende informationer om. Kræv, at journalisten kan sikre dig anonymitet. Det handler blandt andet om kryptering og om fortrolighed, også i forhold til journalistens kolleger. De behøver ikke vide, hvem du er.
Kræv, at journalisten kan sikre dig anonymitet.
Ring ikke fra din egen telefon
- Private telefonsamtaler bliver som udgangspunkt ikke optaget*. Men alle samtaler registreres af teleselskaberne, så det er muligt at finde frem til, hvilke telefoner der har haft kontakt til hinanden, hvornår det er sket, og hvor telefonerne befandt sig.
Send fra en internetcafé
- Beskyt dig selv ved ikke at sende informationen fra hverken din arbejdscomputer eller din egen bærbare. Gå på internetcafe eller eventuelt på biblioteket. På den måde kan man ikke spore tilbage til dig via IP-adresse.
Send et gammeldags brev
- Gammeldags post er reelt den sikreste måde at lække fortroligt materiale til journalister. Husk at lade være med at skrive afsender på…
Gammeldags post er reelt den sikreste måde at lække fortroligt materiale til journalister
Brug en (næsten) sikker mail
- G-mail er ikke dum. Opret en g-mail under falsk navn. Det er ikke 100% sikkert, men bedre end de fleste andre mail-udbydere. Endnu mere sikre muligheder er Rice Up, Protonmail og NeoMail. Enkelte medier, som TV2 og Radio24syv, har desuden en såkaldt ”Secure Hub”, der krypterer materialet, så modtageren ikke kan se, hvem der har sendt det. Det kræver, at man downloader browseren Tor.
Mød journalisten
- Send journalisten et brev eller en mail fra en sikker mail-adresse. Aftal at mødes på et offentligt sted. Lad være med at tage din telefon med og insister på, at journalisten heller ikke medbringer sin telefon.
Regler for, hvad du må fortælle til pressen
Selv om du sikrer dig på alle mulige måder, skal du som ansat stadig holde dig inden for loven. Ofte er det ikke svært, for langt det meste må du gerne sige til offentligheden, fortæller offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.
Overhold tavshedspligten
- Grundlæggende skal reglerne om tavshedspligt overholdes af alle. Tavshedspligten gælder dog kun fortrolige oplysninger om faktiske forhold, og på de fleste offentlige arbejdspladser er tavshedspligt en undtagelse. Der er dog offentlige arbejdspladser som militæret, hvor der er særlige regler, og hospitaler, hvor de ansatte ikke må fortælle om patienter.
Ulovligheder trumfer tavshedspligten
Tavshedspligten kan dog ikke forhindre, at viden om ulovligheder kommer frem, understreger Oluf Jørgensen.
- Hvis man sigter på at afsløre ulovligheder og væsentlige fejl og ikke kan løse problemet internt, har man ret til at ytre sig til offentligheden.
Europarådet har for et års tid siden slået fast, at whistleblowere, der oplyser om ulovligheder, skal beskyttes mod enhver form for sanktion.
Hvis man sigter på at afsløre ulovligheder og væsentlige fejl og ikke kan løse problemet internt, har man ret til at ytre sig til offentligheden.
Forsøg at løse problemet internt først
- Kommer det til en retssag, er det en fordel for whistlebloweren, hvis han, inden han går til pressen, har forsøgt at gøre noget ved problemet internt eller kan sandsynliggøre, at det ville være håbløst at gøre noget.
Udtal dig som privatperson
- Offentligt ansatte må som udgangspunkt gerne blande sig i den offentlige debat – også om det område de arbejder inden for. De skal dog gøre det på egne vegne. Der er dog enkelte undtagelser som for eksempel de øverste chefer i kommunen.
Hvis kommunikationsmedarbejdere, der normalt udtaler sig på vegne af en myndighed, pludselig siger det modsatte som privatperson, kan det mudre billedet. Der er dog ingen principielle domme for netop kommunikationsmedarbejdere.
Brug din faglige organisation
Din faglige organisation kan hjælpe dig, inden du konkret bliver whistleblower. Det gælder ikke mindst afklaring omkring dine ansættelsesretlige rettigheder, og andre konsekvenser, som det kan få, hvis du vælger at lække oplysninger fra din arbejdsplads.
Din faglige organisation kan hjælpe dig, inden du konkret bliver whistleblower
Love og regler
Offentligt ansatte er som alle andre omfattet af grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed.
Inden længe udkommer en ny betænkning fra udvalget om ’offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger’, hvor DJ’s formand Mogens Blicher Bjerregård har haft sæde. DJ arbejder blandt andet for bedre ansættelsesretlig beskyttelse for whistleblowers, ligesom DJ opfordrer både offentlige institutioner og private virksomheder at indføre whistleblowerordninger.
*Ifølge lovgivningen må man som udgangspunkt ikke som arbejdsgiver optage telefonsamtaler, uden på forhånd at have informeret herom. Optagelse og aflytning af telefonsamtaler kan således kun lovligt finde sted, uden at de berørte parter er bekendt dermed, i ganske særlige situationer. Aflysning af telefoner kan også foretages af politiet i henhold til retsplejelovens regler.
Mere om det her
.
Læs også:
Rolleskift: Tilliden til det offentlige falder
Tillidsrepræsenter: Drop myterne om kommunikation
Kommunale og regionale kommunikatører er trætte af spinstempel